---
title: "Borgerskolen fylder 125 år"
description: "Borgerskolen er en af kommunens ældste skoler – i sidste uge fejrede den 125 års fødselsdag."
date: "2026-09-21"
created: "2026-09-21"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Borgerskolen fylder 125 år](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/borgerskolen-fylder-125-aar)

# Borgerskolen fylder 125 år

Borgerskolen er en af kommunens ældste skoler – i sidste uge fejrede den 125 års fødselsdag.

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/b2b2c4db-51dc-4f5c-bb26-41c18cb9b10e?width=800)

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/4d017ee2-b307-4c34-9c11-290387019540?width=800)

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/7a1accf3-3953-4490-89d3-fc2d716551ba?width=800)

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/e0ab235d-9f20-4f62-823a-08df1798a36e?width=800)

Elever, forældre og personale havde en hyggelig dag, da Borgerskolen fejrede sin 125 års fødselsdag.

Som noget helt særligt har skolens elever lavet en tidslinje fra 1901, hvor skolen blev bygget og til i dag. Tidslinjen fortæller skolens historie, inspireret af gobelinerne på Christiansborg. 9. årgang havde fået en særlig opgave til tidslinjen – nemlig at forestille sig, hvordan skolen ser ud om 125 år.

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/bedd79dc-4a26-4dda-8db7-99f59308e04c?width=800) ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/feae8955-3016-4152-acb8-b28ba6e31f11?width=800)

*Sådan så Borgerskolen ud i hhv. 1901, da den åbnede, og i dag. Der er sket noget på de 125 år.* *Historisk foto: Chr. Larsen, Taastrup/Arkiv.dk*

## **Om Borgerskolen**

Borgerskolen er en af kommunens ældste folkeskoler. Skolen er fra 1901 og gennemgik 2010-2013 en stor renovering og ombygning.

Skolen ligger i et roligt og grønt område i Taastrup. Det er en 3-sporet skole med enkelte årgange 4-sporet. Skolen har ca. 800 elever fordelt på almene klasser samt gruppeordningsklasser.

Borgerskolen har en SFO, og fra 4 til 9. klasse har børnene mulighed for at gå i den lokale klub "Impulsen".

Skolen har egen idrætshal, sportsplads og drama/musiksal. Der er også gode udeområder med bl.a. legepladser, sansehave og skolehave.

Borgerskolen blev i august 2018 certificeret som UNICEF Børnerettighedsskole. Det betyder, at børnenes stemmer bliver hørt og taget meget alvorligt. Skolen har også et grønt fokus med skolehave og plantevæg, og skolen har fået Friluftrådets Grønne Flag.

Læs mere på [Borgerskolens hjemmeside.](https://borgerskolen.htk.dk/ "Borgerskolens hjemmeside.")
