---
title: "Flere piger og kvinder skal med på fodboldbanen i Høje-Taastrup"
description: "Taastrup FC og Fløng-Hedehusene Fodbold er nu en del af Get Movin’-indsatsen"
date: "2026-02-17"
created: "2026-03-05"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Flere piger og kvinder skal med på fodboldbanen i Høje-Taastrup](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/flere-piger-og-kvinder-skal-med-paa-fodboldbanen-i-hoeje-taastrup)

# Flere piger og kvinder skal med på fodboldbanen i Høje-Taastrup

Taastrup FC og Fløng-Hedehusene Fodbold er nu en del af Get Movin’-indsatsen

Tirsdag den 13. maj blev en
særlig dag for pige- og kvindefodbolden i Høje-Taastrup Kommune. Her markerede
Taastrup FC og Fløng-Hedehusene Fodbold, at de nu officielt er en del af DBU’s
og kommunens fælles indsats Get Movin’, som skal få flere piger og kvinder ind
i fodboldens fællesskab.

Eventet fandt sted hos Taastrup
FC og blev indledt med taler fra klubbens næstformand Peter
Vergmann, borgmester Michael Ziegler og formanden for DBU Sjælland,
Jakob Koed. Der blev blandt andet overrakt et Get Movin’-banner til
klubledelsen, og dagen bød også på besøg af DBU’s populære initiativ
Pigeraketten, hvor piger i alderen 5-9 år kunne prøve kræfter med sjove
fodboldaktiviteter og få en forsmag på klublivet.

## **Fodbold for alle – ogsåpiger og kvinder**

****Get Movin’ er en central del af den velfærdsalliance, som Høje-Taastrup
Kommune indgik med DBU og DBU Sjælland tidligere i år – en alliance, som blandt
andet blev offentliggjort i februar i forbindelse med nyheden om det kommende
fodbold-campus i kommunen.

Hvor campus-projektet løb med
mange overskrifter, fortjener velfærdsalliancen nu fornyet opmærksomhed. Udover
indsatsen for piger og kvinder indeholder alliancen også initiativer som ”En
del af holdet” – fodboldtilbud for børn med særlige behov, FC Demens –
fodboldaktiviteter for mennesker med demens, samt styrket uddannelse af
trænere.

## **Stigende medlemstal ogstærke fællesskaber**

****Borgmester Michael Ziegler fremhævede i sin tale, hvordan fodbolden kan
danne ramme om stærke fællesskaber og personlig udvikling – også for piger og
kvinder:

- Fodbold er mere end et spil –
det er et fællesskab og et frirum. Og fordi fodbolden i mange år har været mest
for drenge og mænd, er der brug for en ekstra indsats. Derfor er vi glade for
samarbejdet om Get Movin’, og stolte af, at både Taastrup FC og Fløng-Hedehusene
Fodbold er kommet godt i gang med at skabe attraktive miljøer for piger og
kvinder, sagde han.

Det arbejde ses allerede på
medlemstallene, hvor klubberne har haft stigende tilgang blandt piger.

Afslutningsvis rettede
borgmesteren en stor tak til de mange frivillige i klubberne, som med deres
engagement er med til at sikre, at nye målgrupper føler sig velkomne – både på
og udenfor banen.

## **Fakta: Velfærdsalliancen mellem Høje-Taastrup Kommune, DBU og DBU Sjælland indeholder blandt andet:**

- Get Movin’ – en indsats for at få flere piger og kvinder til at spille fodbold
- FC Demens – fodbold for mennesker med demens
- En del af holdet – fodboldtilbud til børn med særlige behov
- Træneruddannelse og kompetenceløft i foreningslivet

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/6ef0c196-50f4-40f0-5352-08dd8b99f0e0?width=800)
