---
title: "Forventning om normal fredag efter dramatisk torsdag aften"
description: "Sent torsdag aften var der massiv tilstedeværelse af politi i Taastrup, idet to personer blev alvorligt såret i et knivstikkeri."
date: "2026-02-17"
created: "2026-03-05"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Forventning om normal fredag efter dramatisk torsdag aften](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/forventning-om-normal-fredag-efter-dramatisk-torsdag-aften)

# Forventning om normal fredag efter dramatisk torsdag aften

Sent torsdag aften var der massiv tilstedeværelse af politi i Taastrup, idet to personer blev alvorligt såret i et knivstikkeri

-
Det rammer os hårdt, når så alvorlige hændelser udspiller sig hos os. Vi
arbejder hver dag på at forebygge, at unge mennesker skal blive involveret i
kriminalitet. Vi er i tæt dialog med politiet, der står for efterforskning og
sikkerhed, men på nuværende tidspunkt kan vi ikke sige noget om gerningsmænd og
ofre – der må vi henvise til politiet, siger Michael Ziegler, borgmester i
Høje-Taastrup Kommune.

Han
oplyser, at beboerne i området, hvor hændelsen fandt sted, efter politiets
vurdering trygt kan gå til og fra arbejde og i skole fredag morgen. Politiet
vil have en tryghedsskabende indsats med en mobil politistation samt øget
patruljering.

-
Vores eget Kriminalpræventive Team vil også være til stede i området, så de
børn og voksne, der skulle have spørgsmål eller grundet de mange blå blink har
oplevet en utryghed torsdag aften, kan få en snak med vores gode folk. Det
lægger os meget på sinde, at vi hurtigt får bearbejdet den voldsomme episode og
kan genoptage en normal hverdag, siger Michael Ziegler.

Hvis
borgmester Michael Ziegler og/eller andre fra Høje-Taastrup Kommune har
yderligere kommentarer, vil de blive bragt her på kommunens hjemmeside.
