---
title: "Fra pant til plante-bingo: Klima-bæredygtighedsuge i uge 17:"
description: "20.-26. april sætter vi ekstra fokus på bæredygtighed, fællesskab og grøn handling med workshops, foredrag, musik og meget mere for hele familien."
date: "2026-04-07"
created: "2026-04-07"
---

# Fra pant til plante-bingo: Klima-bæredygtighedsuge i uge 17:

20.-26. april sætter vi ekstra fokus på bæredygtighed, fællesskab og grøn handling med workshops, foredrag, musik og meget mere for hele familien.

Klima-bæredygtighedsugen byder på arrangementer, workshops og oplevelser.

Lokale virksomheder, organisationer, klimafrontløbere og kommune er gået sammen om at sætte klima og bæredygtighed på dagsordenen.

Klima-bæredygtighedsugen viser, hvordan vi alle kan bidrage til en mere bæredygtig hverdag – både hjemme og i vores lokalområde.

Der er arrangementer hele ugen, og her er et lille udpluk:

- grøn fællesspisning i Hedehuset i Hedehusene
- byttestation ved IKEA
- Dansk Retursystem åbner dørene – få indblik i Danmarks unikke pantsystem
- Solgården inviterer indenfor i deres sansehave
- Klima kamino – en cykeltur gennem Taastrup, som slutter med grønt gadekøkken ved vandtårnet.
- byt planter på Hedehusene Bibliotek

Lørdag er alle sejl sat til med GENskab-festival i Medborgerhuset: Kom til byggeworkshop, tøjbyttemarked, repair café og meget mere. Mød også naturformidler Vicky Knudsen og hør foredrag med Mathilda Walter Clark.

Vi glæder os til en uge i klimaet og bæredygtighedens tegn. ****

## Program for uge 17

### Arrangementer i Høje-Taastrup Kommune

[Se hele programmet og find dit arrangement i Høje-Taastrup Kommune.](https://bibliotek.htk.dk/arrangementer?f%5B0%5D=event_categories%3A115 "Se hele programmet i Høje-Taastrup Kommune og find dit arrangement.")

### Arrangementer i hele landet

[Se kort over arrangementer i hele landet.](https://www.klimahandledag.dk/kort "Se kort over arrangementer i hele landet.")
