---
title: "Fremskridt i Taastrup Hovedgade, men …"
description: "I sidste uge gav borgmester Michael Ziegler en status på arbejdet med at genskabe trygheden i Taastrup Hovedgade. Her følger en opdatering."
date: "2026-09-09"
created: "2026-09-09"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Fremskridt i Taastrup Hovedgade, men …](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/fremskridt-i-taastrup-hovedgade-men)

# Fremskridt i Taastrup Hovedgade, men …

I sidste uge gav borgmester Michael Ziegler en status på arbejdet med at genskabe trygheden i Taastrup Hovedgade. Her følger en opdatering.

Kære medborgere i Høje-Taastrup Kommune,
 I sidste uge gav jeg en status på arbejdet med at genskabe trygheden i Taastrup Hovedgade. Her følger en opdatering.

Vores forebyggende medarbejdere fra Kriminalpræventivt Team er fortsat til stede flere gange ugentligt i Taastrup Hovedgade og på Høje Taastrup Station.

Det ser ud til, at den positive udvikling i hovedgaden fortsætter. Vi hører fra politiet, at oplever en rolig hovedgade og færre anmeldelser, der er relateret til de personer, de har i fokus. De er ikke stødt på grupper men blot enkeltpersoner, der lejlighedsvis tager ophold eller har en generel utryghedsskabende adfærd i hovedgaden.

## **Vi fortsætter arbejdet**

Det er en velkendt udfordring, at når man lægger pres på en uønsket aktivitet i ét område, risikerer man, at problemet spreder sig til andre områder.

Jeg hører, at der kan være udfordringer i visse boligområder. Og både vores Kriminalpræventive Team og politiet ser nu, at nogle unge mennesker tager ophold på Høje Taastrup Station. Det optager og bekymrer hele byrådet.

Kommunen fortsætter med det kriminalpræventive arbejde, og som eksempel afholdes der opfølgende møde den 14. september med forældrene til nogle af de unge, vi er stødt på i hovedgaden. Alle inviterede forældre har heldigvis takket ja til at deltage.

Så der er fremskridt at spore i hovedgaden, og vi holder godt øje med andre steder i byen, for vi vil ikke acceptere den utryghedsskabende adfærd. Det skal være trygt at bo og færdes i vores kommune.

Med venlig hilsen
 Michael

[Læs evt. min første status her:](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/holder-oeje-med-hovedgaden "Læs evt. min første status her:")
