---
title: "Hvad kan man se fra Rådhusets top?"
description: "Ty Stange fotograferer kommunen og horisonten fra rådhusets tag"
date: "2026-01-26"
created: "2026-03-05"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Hvad kan man se fra Rådhusets top?](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/hvad-kan-man-se-fra-raadhusets-top)

# Hvad kan man se fra Rådhusets top?

Fra rådhusets tagterrasse på 9. sal er der en enestående udsigt over hele Høje-Taastrup Kommune – og helt til Roskilde, Stevns, København … og måske Sverige?

Fra rådhusets tagterrasse på 9. sal er der en enestående
udsigt over hele Høje-Taastrup Kommune – og helt til Roskilde, Stevns, København
… og måske Sverige?

Men hvad er det egentlig, man kan se? Noget er let at
genfinde og genkende: Øresundsbroen, Forbrændingen i Roskilde, Avedøreværket, Herlev
Hospital … men det er vanskeligere med bygninger og tårne i København.

Svaret er på vej. Det er planen, at kommunens borgere og
gæster på tagterrassen (der jo er åben for alle i rådhusets åbningstider) kan
få hjælp til at finde ud af, hvad man kan se i det fjerne. Første del gik ud
på, at fotograf Ty Stange bevægede sig helt op på rådhusets absolutte top – en
etage længere oppe end tagterrassen. Han fotograferede hele horisonten i en
billedserie. Og så er det meningen, at billederne og beskrivelser af bygninger skal
gøre oplevelsen fra 9. sal endnu større og informativ.

På billederne kan I se, at Ty havde sikkerhedsseler på. Og
at Lasse, der fotograferede Ty, både havde seler og sikkerhedsseler på. I kan
ikke se, at Jens, der i behagelig og magelig sikkerhed på tagterrassen fotograferede
Lasse, havde livrem på. Og Birgitte, der optog en video af Ty og Lasse, havde pænt
tøj på 😊

Vi glæder os til at kunne præsentere jer for resultaterne.
Foreløbigt må I nøjes med dette. Hellere ét billede i hånden end Ty på taget.

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/4821c47f-4456-437f-b888-08dcb1f3aba3?width=800)
