---
title: "Idrætsdag for borgere med psykisk sårbarhed"
description: "Fredag den 23. maj mødtes ca. 200 borgere og medarbejdere til Idrætsdag for borgere med psykisk sårbarhed."
date: "2026-02-17"
created: "2026-03-05"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Idrætsdag for borgere med psykisk sårbarhed](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/idraetsdag-for-borgere-med-psykisk-saarbarhed)

# Idrætsdag for borgere med psykisk sårbarhed

Fredag den 23. maj mødtes ca. 200 borgere og medarbejdere til Idrætsdag for borgere med psykisk sårbarhed.

Idrætsdagen
er arrangeret af Sundhedsfællesskabet – et tværfagligt samarbejde mellem
Albertslund, Glostrup, Høje-Taastrup og Rødovre kommuner om at styrke sundheden
hos borgere med psykisk sårbarhed.

Hver
uge tilbyder Sundhedsfællesskabet 18 aktiviteter lige fra badminton og bowling
til motionsdans og e-sport, og idrætsdagen bød på nogle af disse aktiviteter.

Medarbejdere
og borgere fra alle kommunerne dystede i tovtrækning, og Høje-Taastrup vandt –
ligesom sidste år.

De
fire kommuners foreninger og kulturinstitutioner havde doneret fine præmier til
en lodtrækning, der foregik som afslutning på dagen – fx var der donationer fra
Taastrup Teater & Musikhus, TIC Padel og Taastrup Svømmehal.

## Sundhedsfællesskabet

Sundhedsfællesskabets aktiviteter
er gratis for alle psykisk sårbare voksne fra Albertslund, Rødovre,
Høje-Taastrup og Glostrup kommuner. Aktiviteterne kan benyttes uafhængigt af,
hvilken kommune du kommer fra, og du behøver ikke en lægeerklæring for at kunne
deltage.

[Se alle aktiviteterne på Sundhedsfællesskabets hjemmeside.](https://xn--sundhedsfllesskabet-txb.dk/ "Se alle tilbuddene på Sundhedsfællesskabets hjemmeside.")

Du tilmelder dig ved
at ringe eller SMS’e til den instruktør, der står under den enkelte aktivitet.

Hvis du har spørgsmål til
Sundhedsfælleskabet, kan du kontakte din lokale tovholder – i Høje-Taastrup er det
Julie, mail: julieje@htk.dk
