---
title: "Lysshowet er tilbage – en oplevelse for hele familien"
description: "Danmarks Underholdningsorkester, Den sorte skole og Vertigo optræder i Byparken i Hedehusene 12. og 13. september."
date: "2026-02-17"
created: "2026-03-05"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Lysshowet er tilbage – en oplevelse for hele familien](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/lysshowet-er-tilbage-en-oplevelse-for-hele-familien)

# Lysshowet er tilbage – en oplevelse for hele familien

Danmarks Underholdningsorkester, Den sorte skole og Vertigo optræder i Byparken i Hedehusene 12. og 13. september.

Siden 2018 har Høje-Taastrup været prydet af
et magisk lysshow i uge 37, og 2025 er ingen undtagelse.

Årets lysshow ”Light
Up’ i Byparken i Hedehusene bliver det største nogensinde. Der vil være ca. 30
musikere på scenen, hvor klassisk og moderne musik smeltes sammen i et magisk
lysshow.

”Light Up” bliver produceret i samarbejde med Danmarks
Underholdningsorkester, DJ-gruppen Den Sorte Skole’og kunstgruppen Vertigo.

De vil smelte to musikgenrer sammen med musik
fra Kim Larsen til Röyksopp, mens Byparken bliver lyst op.

Velkommen til en magisk lysfest.

## Tid og sted

Fredag d. 12. sept. og lørdag d. 13. sept.
2025 kl. 20.30 - 21.00.

Byparken i Hedehusene, Hovedgaden 371B, 2640
Hedehusene.

## Praktisk

Der er fri entré til begge shows, hvor alle er
velkommen.

OBS: Vi anbefaler ørepropper eller anden form
for ørebeskyttelse under koncerten.

*Foto: Lysshowet i 2024 ved rådhuset.* *Fotograf:* *Filip Wisniewski.*

## Baggrund for årets lysshow

2024 var startskuddet på et samarbejde mellem Danmarks Underholdningsorkester
og Høje-Taastrup Kommune. Partnerskabet skal forankres i kommunens nye Børne-
og Kulturhus i Taastrupgaard.

Årets lysshow skal være med til at markere
dette samarbejde og vise, hvilken kapacitet partnerskabet er for Høje-Taastrup
Kommune.
