---
title: "Microsoft overdrager sin første park"
description: "Den 3. september 2025 kl. 16.00 bliver ”Officeparken” officielt overdraget fra Microsoft til Høje-Taastrup Kommune. Det markerer afslutningen på et unikt samarbejde mellem en global teknologivirksomhed og en dansk kommune og er begyndelsen på et nyt grønt fællesskab"
date: "2026-02-17"
created: "2026-03-05"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Microsoft overdrager sin første park](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/microsoft-overdrager-sin-foerste-park)

# Microsoft overdrager sin første park

Den 3. september 2025 kl. 16.00 bliver ”Officeparken” officielt overdraget fra Microsoft til Høje-Taastrup Kommune. Det markerer afslutningen på et unikt samarbejde mellem en global teknologivirksomhed og en dansk kommune og er begyndelsen på et nyt grønt fællesskab

Microsoft
har bygget datacentre over hele verden, men aldrig en park. Det har de nu. I
forbindelse med etableringen af et nyt datacenter i Taastrup har Microsoft, i
samarbejde med Gottlieb Paludan Architects og Høje-Taastrup Kommune, skabt en
40.000 m² stor offentlig park. Den ligger langs Beringsgade, mellem Blekinge
Boulevard og Skåne Boulevard, og har været stille åbnet for offentligheden
siden slutningen af 2024.

-
Parken er resultatet af et stærkt samarbejde med Høje-Taastrup Kommune og et
udtryk for vores ønske om at være en ansvarlig og nærværende nabo. Vi glæder os
til at se parken blive et naturligt samlingspunkt for området i mange år
fremover, udtaler Mette Kaagaard, adm. direktør Microsoft Danmark.

Ved
den officielle åbning den 3. september bliver parken formelt overdraget til
kommunen, og det fejres med en eftermiddag fyldt med aktiviteter, rundvisninger
og fortællinger om projektets tilblivelse.

-
Officeparken er et eksempel på, at byudvikling og nye grønne områder kan gå
hånd i hånd. Jeg har været utrolig glad for samarbejdet med Microsoft. De har
fra start givet udtryk for, at de vil spille en aktiv rolle i vores
lokalsamfund. De vil bidrage til bylivet, til fællesskabet og give noget til
glæde for de borgere, der bor og lever her. Det vil jeg gerne anerkende og sige
en stor og varm tak for, udtaler Michael Ziegler, borgmester Høje-Taastrup
Kommune.

Navnet *Officeparken* er ikke valgt af Microsoft, men opstod spontant på rådhuset som en humoristisk reference til datacenteret. Høje-Taastrup Kommune har herefter valgt at tage navnet til sig.

Officeparken er et eksempel på, at byudvikling og nye grønne områder kan gå hånd i hånd. Jeg har været utrolig glad for samarbejdet med Microsoft. De har fra start givet udtryk for, at de vil spille en aktiv rolle i vores lokalsamfund. De vil bidrage til bylivet, til fællesskabet og give noget til glæde for de borgere, der bor og lever her. Det vil jeg gerne anerkende og sige en stor og varm tak for

                Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune

## Program
for åbningen

Åbningen
finder sted:

- Onsdag
     den 3. september 2025 kl. 16.00–18.00
- Ved
     parken langs Beringsgade, mellem Blekinge Boulevard og Skåne Boulevard

 Programmet
inkluderer:

- Officiel
     velkomst og båndklipning ved adm. dir. Mette Kaagaard, Microsoft, og
     borgmester Michael Ziegler, Høje-Taastrup Kommune
- Fortællinger
     om parkens tilblivelse og datacenterets rejse
- Guidede
     rundvisninger i parken
- Fremvisning af arkæologiske fund fra Kroppedal Museum
- Pølser
     og sodavand

Officeparken
er skabt som et grønt og levende åndehul midt i teknologien – et sted for
fællesskab, natur og nye muligheder.

## Kom og vær med til åbningen

Alle er velkomne - uanset, om du er nabo, nysgerrig på tilblivelsen eller typen, der bare ikke vil gå glip af noget, så glæder vi os til at se dig i Officeparken

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/d3d8c21d-effe-4a46-bc0e-08dde52bad15?width=800)
