---
title: "Midtpunktet fejrede nyt logo og fællesskabet i den fusionerede klub"
description: "Med nyt logo og officielt godkendt navn markerede Midtpunktet et vigtigt skridt i fusionen af fritids- og ungdomsklubben ved en festdag for medlemmer og familier"
date: "2026-10-09"
created: "2026-10-09"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Midtpunktet fejrede nyt logo og fællesskabet i den fusionerede klub](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/midtpunktet-fejrede-nyt-logo-og-faellesskabet-i-den-fusionerede-klub)

# Midtpunktet fejrede nyt logo og fællesskabet i den fusionerede klub

Med nyt logo og officielt godkendt navn markerede Midtpunktet et vigtigt skridt i fusionen af fritids- og ungdomsklubben ved en festdag for medlemmer og familier

Grid

                Liste

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/2cb7d933-4718-4a54-b6f9-dcb541df154e?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/0ce81053-82b1-4bf4-b2ba-662614fd5b2f?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/77da2032-9e98-435b-b17d-181c540377a0?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/8fc93310-de55-4f0f-96f6-b358aa47cd03?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/5bf3edca-3911-4894-83d0-5822c1af4439?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/47aee8a6-57cb-4df7-9de1-2d72cbaac1f8?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/fa363385-47df-4989-b2f0-5f94bcde62f7?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/0b75855c-6c89-4942-b7cd-ba372ddd22bf?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/de7f2e88-3349-4f2d-9788-ad08e64077bb?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/bdc62942-ca7c-4046-b4cf-e3c6972a7a86?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/9199fb38-9337-4450-ae14-680350320664?width=800)

Billede 1 / af  11

![]()

Der var fest, aktiviteter og masser af fællesskab, da fritids- og ungdomsklubben Midtpunktet den 1. oktober fejrede sit nye logo og den fusion, der tidligere på året samlede klubben under ét navn.

Børn, unge, forældre og medarbejdere var samlet på Ole Rømer-Skolen, hvor klubleder Carsten Björnslätt bød velkommen til en eftermiddag fyldt med oplevelser.

Højdepunktet var afsløringen af Midtpunktets nye logo. Logoet viser to børn, der ser hinanden i øjnene, omfavnet af to hænder. Det symboliserer fællesskab, omsorg og sammenhold, som er centrale værdier i klubben. Samtidig indgår Høje-Taastrup Kommunes byvåbenfarver rød, gul og grøn i designet.

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/db108679-3bbd-4bc9-b8df-1c3bd0a36df7?width=800)

^*Det nye logo*^

Vi valgte at fejre navnet igen i forbindelse med fremvisningen af det nye logo, fordi navnet først blev officielt godkendt i august. Nu er det cementeret, at vi er fusioneret både med navn og logo

                Carsten Björnslätt, klubleder i Midtpunktet

## Et navn skabt gennem demokrati

Navnet Midtpunktet blev valgt den 4. juni efter en demokratisk proces med inddragelse af klubbens medlemmer. Navnet skulle efterfølgende godkendes politisk i Institutions- og Skoleudvalget, hvilket skete i august.

Ifølge klubleder Carsten Björnslätt var det derfor naturligt at markere navnet endnu en gang i forbindelse med præsentationen af det nye logo.

- Vi valgte at fejre navnet igen i forbindelse med fremvisningen af det nye logo, fordi navnet først blev officielt godkendt i august. Nu er det cementeret, at vi er fusioneret både med navn og logo," siger Carsten Björnslätt, klubleder i Midtpunktet.

## En dag med aktiviteter for hele familien

Dagen bød på optrædener, konkurrencer, lasertag, boldspil, ansigtsmaling og hyggelige aktiviteter for både børn og voksne. Der var også sørget for mad og søde sager med både pølsevogn og pandekagevogn, så ingen gik sultne hjem.

Et af klubbens medlemmer kunne samtidig tage hjem med en særlig gevinst, da en T-shirt med det nye Midtpunktet-logo var på højkant i en af dagens konkurrencer.

Med fejringen er fusionen nu for alvor markeret, og Midtpunktet ser frem til at fortsætte arbejdet med at skabe stærke fællesskaber for børn og unge i området.
