---
title: "Motorcykeltræf samlede flere hundrede under Frivilligugen"
description: "Beboere og medarbejdere fra Taxhuset, Frøgård Allé og Rønnevang samlede under Frivilligugen flere hundrede gæster til en dag med motorcykler, frivillighed og fællesskab"
date: "2026-09-24"
created: "2026-09-24"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Motorcykeltræf samlede flere hundrede under Frivilligugen](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/motorcykeltraef-samlede-flere-hundrede-under-frivilligugen)

# Motorcykeltræf samlede flere hundrede under Frivilligugen

Beboere og medarbejdere fra Taxhuset, Frøgård Allé og Rønnevang samlede under Frivilligugen flere hundrede gæster til en dag med motorcykler, frivillighed og fællesskab

Grid

                Liste

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/b207b06a-5f26-49c7-ab38-23e762a46939?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/341249ac-dc5a-4215-b9f0-cbd0be7fa2ef?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/7aaa3ae4-32de-430e-9183-623a8ae7fa4c?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/a866887e-86d6-4bc2-a46c-0d5312ed78b2?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/c338c148-8e1b-422b-975d-fb4903371e63?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/dfd7fc79-3091-4ad6-a284-e31a62c34443?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/c15f1a68-1952-46e0-a7fc-9d5a7996ff12?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/25bfd95e-a918-4952-8706-cf57e46d068e?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/8c38fdcd-5345-446f-b5d7-02caecfcd1f3?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/bd0ae96a-f3a7-4a0e-a85b-b304f08ef549?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/2c5889f7-2dd7-4beb-9549-aa96b3a03873?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/b23816ea-a133-4472-ad48-ef8e794aa295?width=800)

Billede 1 / af  12

![]()

Et motorcykeltræf på Taxhuset blev et af de arrangementer under [Frivilligugen i uge 39](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/09913802-e460-467c-9514-1a6f85c40ef9 "Frivilligugen"), der langt overgik alle forventninger. Omkring 800 mennesker lagde vejen forbi tirsdag den 22. september, hvor fællesskab, frivillighed og gode oplevelser var i centrum.

Arrangementet blev arrangeret i fællesskab af botilbuddene Taxhuset, Frøgård Allé og Rønnevang, som alle er en del af kommunens tilbud til voksne med udviklingshæmning og andre særlige behov. Træffet blev afholdt på Taxhuset, der er den største af de tre matrikler.

Da planlægningen begyndte, håbede arrangørerne at samle 40-50 motorcykelentusiaster. Interessen voksede dog hurtigt, og på dagen deltog omkring 350 mennesker aktivt i træffet, mens mange naboer, venner, pårørende og borgere også kiggede forbi.

## Grillpølser, kager og fællesskab

Der blev grillet mere end 800 pølser, serveret kaffe i lange baner og delt kager ud, som var doneret af bageren, De Skøre Brødre, i Hedehusene. Overalt var der smil, latter og plads til møder mellem mennesker på tværs af interesser, alder og baggrund.

Motorcykeltræffet blev samtidig et levende eksempel på det, Frivilligugen handler om: at skabe fællesskaber og samle mennesker omkring aktiviteter, der skaber glæde og relationer. For beboere, medarbejdere, frivillige og gæster blev dagen en oplevelse, som mange allerede håber vender tilbage næste år.

## Om Frivilligugen

[Læs mere om Frivilligugen og Frivillig Fredag](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/6ac452a6-6870-4855-96b6-11b32477667d "Frivilligugen og Frivillig Fredag").
