---
title: "Nyt fodboldhold for borgere med begyndende demens i Høje-Taastrup"
description: "Initiativet er en del af Velfærdsalliancen med DBU og sker i samarbejde med den lokale fodboldklub Taastrup FC samt kommunens demenskoordinatorer"
date: "2026-02-17"
created: "2026-03-05"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Nyt fodboldhold for borgere med begyndende demens i Høje-Taastrup](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/nyt-fodboldhold-for-borgere-med-begyndende-demens-i-hoeje-taastrup)

# Nyt fodboldhold for borgere med begyndende demens i Høje-Taastrup

Initiativet er en del af Velfærdsalliancen med DBU og sker i samarbejde med den lokale fodboldklub Taastrup FC samt kommunens demenskoordinatorer

## **Motion, fællesskab og livskvalitet**

Fodboldtræning har mange sundhedsmæssige fordele, og
forskning viser, at fysisk aktivitet kan have en positiv effekt for mennesker
med en demensdiagnose. FC Demens i Taastrup FC handler ikke kun om at spille
fodbold – det er et trygt fællesskab, hvor der er plads til alle. Træningen er
tilpasset den enkelte deltager, og fokus er på bevægelse, samvær og glæde.

## **Træningstid og tilmelding**

Første træning finder sted torsdag den 27. marts kl. 10.00
på Taastrup FC’s anlæg, Sydskellet 1, 2630 Taastrup. Herefter trænes der hver
torsdag fra kl. 10.00-11.30, og efter træningen er der mulighed for en hyggelig
kaffestund. Tilmelding er ikke nødvendig, man møder blot op på dagen. Ved
spørgsmål eller nærmere information er du velkommen til at kontakte holdets
trænere.

Holdet er åbent for personer med demenslignende symptomer,
demens i et tidligt stadie samt pårørende og andre, der oplever udfordringer
som motoriske problemer eller nedsat lungekapacitet. Det kræver ingen
fodbolderfaring at deltage – alle er velkomne.

## **Praktisk information**

- **Sted**:
     Taastrup FC, Sydskellet 1, 2630 Taastrup
- **Træningstid**:
     Torsdage kl. 10.00-11.30
- **Kontakt**:
    - Træner
      Stig Scyberg, tlf. 6058 9160
    - Demenskonsulent
      Lene Sørensen, tlf. 4359 1699
- **Husk**:
     Tøj, du kan bevæge dig i, udendørssko og en drikkedunk. Der er mulighed
     for omklædning, men kom gerne omklædt.

**Transport**

Der er gode transportmuligheder til Taastrup FC:

- Buslinje
     127 (450 meter fra klubben)
- Buslinje
     400S (500 meter fra klubben)

Vi glæder os til at byde nye deltagere velkommen til FC
Demens – et fodboldfællesskab, hvor der er plads til alle.

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/b01dd244-3ff3-4163-fd5d-08dd6148a5be?width=800)
