---
title: "Rådhusets udsigtspunkt blev indviet med (soda)vand og festlig formidling"
description: "Trods grå skyer og regnvejr mødte mange borgere op torsdag eftermiddag for at være med til indvielsen af rådhusets nye udsigtspunkt på 9. etage"
date: "2026-09-18"
created: "2026-09-18"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Rådhusets udsigtspunkt blev indviet med (soda)vand og festlig formidling](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/raadhusets-udsigtspunkt-blev-indviet-med-sodavand-og-festlig-formidling)

# Rådhusets udsigtspunkt blev indviet med (soda)vand og festlig formidling

Trods grå skyer og regnvejr mødte mange borgere op torsdag eftermiddag for at være med til indvielsen af rådhusets nye udsigtspunkt på 9. etage

Grid

                Liste

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/9ca9f4a4-7598-4f41-a98a-54a724b2fe68?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/b0d49837-c1ee-4cc4-91de-3a452c817684?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/54aa9924-feb0-46ba-b1fc-d6aa4fdce3ad?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/8e5464c8-523c-4e0b-81cf-ea99d1ba8063?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/151824a8-d532-4a02-822e-23a01459ca5a?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/2c365918-3f6c-4deb-964a-14cf4ca4220f?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/9dc369c7-6bfe-45f5-940a-41ed83d6400e?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/94a41d1f-b551-439a-ac6e-06078807d135?width=800)![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/c92de8e1-17ef-4f1c-a247-8e194a0025c5?width=800)

Billede 1 / af  9

![]()

Der var paraplyer i luften, men humøret var højt, da borgmester Michael Ziegler bød velkommen til markeringen af udsigtspunktets nye formidling, skiltning og kikkert.

Fra 43 meters højde kunne de fremmødte opleve kommunen fra en anderledes vinkel og høre mere om både landskabet, naturen og den byudvikling, der gennem årtier har præget Høje-Taastrup Kommune.

## Guidede ture gav nye perspektiver

Efter borgmesterens tale blev gæsterne inviteret med på guidede ture, hvor kommunens medarbejdere fortalte om de grønne områder, naturen og de markante forandringer, der har formet kommunen.

Den nye formidling på udsigtspunktet gjorde det muligt at gå på opdagelse i udsigten, mens den nyopsatte kikkert gav et ekstra godt blik mod blandt andet Københavns skyline.

## En vellykket eftermiddag

Selvom vejret viste sig fra den våde side, blev arrangementet en succes med mange besøgende. De mange fremmødte var med til at skabe en festlig stemning omkring indvielsen.

Med de nye faciliteter er udsigtspunktet klar til at byde endnu flere borgere og gæster velkommen til en oplevelse af Høje-Taastrup Kommune set fra toppen af rådhuset.

## Besøg rådhusets udsigtspunkt

- Udsigtspunktet ligger på rådhusets 9. etage, 43 meter over jorden
- Herfra kan du opleve udsigten over Høje-Taastrup Kommune og se helt til Københavns skyline
- Udsigtspunktet er åbent for alle borgere og besøgende
- Det kan besøges året rundt i rådhusets åbningstid
- Adgang sker via trappe eller elevator ved rådhusets hovedindgang

[Læs mere om rådhusets udsigtspunkt](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/fb38a0a1-272c-4d05-b6ce-7b06b4c1b57c "Læs mere om rådhusets udsigtspunkt").
