---
title: "Skole får national blåstempling i talentarbejde"
description: "Læringshuset i Hedehusene modtager national certificering i Science og Talent til glæde for skolens talentfulde og højtbegavede elever."
date: "2026-02-17"
created: "2026-03-05"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Skole får national blåstempling i talentarbejde](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/skole-faar-national-blaastempling-i-talentarbejde)

# Skole får national blåstempling i talentarbejde

Læringshuset i Hedehusene modtager national certificering i Science og Talent til glæde for skolens talentfulde og højtbegavede elever

Læringshuset
i Hedehusene er blevet certificeret som særligt talentvenlig grundskole af
Science Talenter, der er en del af det nationale naturfagscenter Astra. En
anerkendelse, som kun 19 skoler i hele landet har opnået i 2025.

Certificeringen
markerer, at skolen nu i endnu højere grad er klædt på til at identificere,
undervise og vejlede talentfulde og højtbegavede elever.

-
Læringshuset gør et fantastisk arbejde for at skabe motiverende og engagerende
undervisning for alle skolens elever. Gennem science undervisning skabes
talentprogrammer, der tilgodeser talentfulde elevers behov for faglige
udfordringer, der skaber læring og trivsel og dermed løfter skolens generelle
faglige niveau. Tillykke til Læringshuset med certificeringen, udtaler Lise
Ammitzbøll la Cour, centerchef for Skole- og PPR-centeret i Høje-Taastrup
Kommune.

Læringshuset gør et fantastisk arbejde for at skabe motiverende og engagerende undervisning for alle skolens elever. Gennem science undervisning skabes talentprogrammer, der tilgodeser talentfulde elevers behov for faglige udfordringer, der skaber læring og trivsel og dermed løfter skolens generelle faglige niveau. Tillykke til Læringshuset med certificeringen

                Lise Ammitzbøll la Cour, centerchef for Skole- og PPR-centeret i Høje-Taastrup Kommune

## Bibliotekar
med blik for talent

Bag
certificeringen står skolens bibliotekar, Betina Falsing, som har et særligt
øje for denne gruppe af elever. Hun gennemførte talentvejlederuddannelsen på
Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø i juni, hvilket medfører
certificeringen i Science og Talent.

Uddannelsen,
der er udviklet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole, har blandt
andet givet Betina nogle konkrete redskaber til at spotte og støtte elever med
særlige forudsætninger og til at udvikle en helhedsorienteret talentstrategi på
skolen.

Hun
kommer nu til at arbejde sammen med Læringshusets sciencelærere, Rasmus Willert
og Simon Øksnebjerg, om skolens talentindsats. Mens Læringshusets socialfaglige
leder, Mette Underlien, kommer til at stå i spidsen for skolens overordnede
talentstrategi og årshjul, der har til formål at favne eleverne i både sociale
og faglige sammenhænge.

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/827d46bb-428f-40aa-480f-08ddd313db30?width=800)

 *Set fra venstre skoleleder Casper Madsen, bibliotekar og talentvejleder Betina Falsing og sciencelærer Rasmus Willert. Foto: Rebecca Schee*

## Skolen
er allerede i gang

Læringshuset
har allerede igangsat det første talentprojekt, da et udvalgt talenthold var med til at designe og indrette et nyt tegneserieområde i Læringshusets
bibliotek i samarbejde med makerspacelærer Jacob Kiellberg. Den nye indretning
blev præsenteret i forbindelse med skolens Læringsfestival i marts.

Projektet
var på den måde et vigtigt skridt i retning af at skabe et inspirerende og
inkluderende læringsmiljø, hvor alle elever får mulighed for at udfolde deres
potentiale.

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/d5650187-c985-4181-4811-08ddd313db30?width=800)

 *En del af talentholdets nyindrettede tegneserieområde i Læringshusets bibliotek. Foto: Rebecca Schee*

## Om talentvejlederuddannelsen

[Læs mere om talentvejlederuddannelsen og certificering i Science og Talent](https://sciencetalenter.dk/grundskolenetvaerk/certificering-grundskole/ "Læs mere om certificering i Science og Talent")
