---
title: "Tid til at komme ud"
description: "I uge 36 fejrer vi Naturens Uge – og i Høje-Taastrup kan du være med til Naturens Dag i Hakkemosen søndag den 7. september"
date: "2026-02-17"
created: "2026-03-05"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Tid til at komme ud](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/tid-til-at-komme-ud)

# Tid til at komme ud

I uge 36 fejrer vi Naturens Uge – og i Høje-Taastrup kan du være med til Naturens Dag i Hakkemosen søndag den 7. september

![Naturens Dag 2024](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/4fa2d0da-9848-492d-6621-08dde06fea35?width=800)Naturens Dag 2024

![Naturens Dag 2024](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/73d4fcd6-1bca-4cea-6620-08dde06fea35?width=800)Naturens Dag 2024

![Naturens Dag 2024](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/c2302162-a6b1-4b2b-661f-08dde06fea35?width=800)Naturens Dag 2024

![Naturens Dag 2024](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/cf629581-ccfa-46ae-661e-08dde06fea35?width=800)Naturens Dag 2024

![Naturens Dag 2024](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/cce6b3f6-9d0f-4c4a-661d-08dde06fea35?width=800)Naturens Dag 2024

![Naturens Dag 2024](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/9b6cb975-a891-4a2a-661c-08dde06fea35?width=800)Naturens Dag 2024

![Naturens Dag 2024](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/a33b1261-57a1-4f78-661b-08dde06fea35?width=800)Naturens Dag 2024

![Naturens Dag 2024](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/1f440627-da3c-4cc8-661a-08dde06fea35?width=800)Naturens Dag 2024

![Naturens Dag 2024](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/16f3e067-b262-4645-6619-08dde06fea35?width=800)Naturens Dag 2024

![Naturens Dag 2024](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/140a0067-279e-4ea5-6618-08dde06fea35?width=800)Naturens Dag 2024

 I uge 36, som er fra den 1. til 7. september, inviterer Danmarks Naturfredningsforening skoler, dagtilbud, virksomheder, voksne og børn ud i naturen. Det handler om at bringe os tættere på naturen og hinanden.

Når vi bruger tid i naturen, falder stressniveauet, kroppen får ro, og hovedet klarhed. Børn får plads til leg og nysgerrighed, og voksne får mulighed for at trække vejret.

## Naturens Dag i Hakkemosen

Som en del af Naturens Uge inviterer Danmarks Naturfredningsforening og Høje-Taastrup Kommune til en dag fyldt med oplevelser i det fri. Vi kalder det Naturens Dag.

Naturens Dag, som er gratis, finder sted i Hakkemosen, Lervangen 27, 2630 Taastrup, søndag den 7. september, fra kl. 10.00-14.00.

Kom og vær med til:

- Fuglebingo og læring om fugles anatomi og levevilkår
- Information om nyt skovområde i kommunen
- Ansigtsmaling og ponyridning for de små (kl. 11-14)
- Byg din egen fuglekasse
- Mal på sten og snit din egen kop eller kniv
- Prøv energifællesskabscyklen
- Luftgeværskydning og introduktion til jagt i Høje-Taastrup
- Få gode råd om sundhed og klimarobuste haver
- Bliv klogere på biodiversitet og økologi
- Se hvad du kan fange i søen

Der er bål og redskaber til rådighed, så medbring gerne egen snobrøds- og pandekagedej.

Bemærk, at det ikke er muligt at købe mad og drikkevarer på dagen.

## Naturens Uge

[Læs mere om Naturens Uge – én uge, tusindvis af oplevelser](https://www.naturensuge.dk/forside/)
