---
title: "Vil du være med til at dømme i retssager?"
description: "Vi søger borgere til den vigtige rolle som domsmænd og nævninge i det danske retssystem"
date: "2026-06-12"
created: "2026-06-12"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Vil du være med til at dømme i retssager?](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/vil-du-vaere-med-til-at-doemme-i-retssager)

# Vil du være med til at dømme i retssager?

Vi søger borgere til den vigtige rolle som domsmænd og nævninge i det danske retssystem

Høje-Taastrup Kommune skal finde borgere, der vil være domsmænd og nævninge (lægdommere) i perioden 2028-2031.

Som lægdommer er du med til at træffe afgørelser i straffesager sammen med juridiske dommere. En vigtig opgave, hvor helt almindelige borgere bidrager med deres erfaring, sunde fornuft og blik for retfærdighed.

## **En vigtig samfundsopgave**

Hvert år er tusindvis af danskere med til at dømme i straffesager. Lægdommere er med til at sikre, at afgørelser ikke kun træffes af jurister, men også afspejler befolkningens retsopfattelse.

Derfor er det vigtigt, at lægdommerne tilsammen repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen. Både i forhold til alder, erfaring og baggrund.

## **Kræver ikke juridisk erfaring**

Du behøver ikke have juridisk erfaring for at blive lægdommer. Tværtimod er det netop meningen, at det er almindelige borgere, der deltager i arbejdet.

Du skal bare bo i kommunen, være dansk statsborger og kunne tale dansk.

## **Spred budskabet**

Kender du nogen, der kunne være gode til at tage ansvar og træffe beslutninger? Så prik dem gerne på skulderen.

Jo flere der søger, jo bedre mulighed er der for at sammensætte en gruppe lægdommere, der afspejler hele kommunen til gavn for vores fælles retssamfund.

## Bliv lægdommer

[Læs mere om, hvordan du bliver lægdommer](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/634dbda5-b5ed-495c-80ba-513f81d5f412 "Læs mere om, hvordan du bliver lægdommer").
