---
title: "Dispensation til midlertidig indkvartering af flytninge på Dybendals Alle 10"
description: "Afgørelse med klagefrist den 4. december 2026"
date: "2026-11-06"
created: "2026-11-06"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Politik](https://www.htk.dk/politik)

                    [Høringer og afgørelser](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser)

                    [Aktuelle høringer og afgørelser](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser)

                [Dispensation til midlertidig indkvartering af flytninge på Dybendals Alle 10](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser/dispensation-til-midlertidig-indkvartering-af-flytninge-paa-dybendals-alle-10)

# Dispensation til midlertidig indkvartering af flytninge på Dybendals Alle 10

Høje-Taastrup Kommunes planmyndighed har den 6. november 2026 meddelt dispensation efter planlovens § 5u til ændret anvendelse af den eksisterende erhvervsbygning på Dybendals Allé 10, 263 Taastrup, matr.nr. 15n, Sengeløse By, Sengeløse.

Dispensationen er meddelt fra § 3 i Lokalplan 1.10.10, som fastlægger området til erhvervsformål. Dispensationen giver mulighed for at etablere midlertidig indkvartering af personer omfattet af særloven vedrørende personer, der er fordrevet fra Ukraine, i den eksisterende bygning.

Kommunen har ved afgørelsen lagt vægt på, at der er tale om en eksisterende erhvervsejendom, som kan anvendes til formålet uden væsentlige bygningsmæssige ændringer, og at der er redegjort for, at bygningen kan indrettes forsvarligt til beboelse. Endvidere er der lagt vægt på det samfundsmæssige behov for midlertidig indkvartering af fordrevne flygtninge samt, at anvendelsen er midlertidig.

Dispensationen er tidsbegrænset og gælder i 5 år fra afgørelsesdatoen.

Der er gennemført naboorientering i perioden 21. oktober 2026 til 4. november 2026, og der indkom ingen bemærkninger til sagen.

Læs [Dispensation til midlertidig indkvartering af flytninge på Dybendals Alle 10](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Plan/Dispensation-planloven-Dybendals-Alle-10.pdf "Dispensation-planloven-Dybendals-Alle-10.pdf").

##  Lovgrundlag

Afgørelsen er truffet efter planlovens § 5u. Bestemmelsen giver kommunen mulighed for at dispensere fra bestemmelser i en lokalplan til ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge.

Dispensationer meddelt efter planlovens § 5u skal tidsbegrænses og kan højst gives for en periode på 5 år fra meddelelsestidspunktet. Kommunen kan forlænge dispensationens varighed med op til 2 år.

## Klagevejledning for dispensation efter planloven

Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet efter reglerne i planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Klagefristen er 4 uger fra datoen for denne offentliggørelse. Klage skal indgives via Klageportalen.

Læs nærmere [Klagevejledning for dispensation fra lokalplan](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/e0fa061e-c90d-47f2-bf14-04066edca463 "Klagevejledning for dispensation fra lokalplan")
