---
title: "Forslag til Kommuneplan 2026"
description: "Offentlig føring med høringsfrist den 22. september 2026"
date: "2026-06-30"
created: "2026-06-30"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Politik](https://www.htk.dk/politik)

                    [Høringer og afgørelser](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser)

                    [Aktuelle høringer og afgørelser](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser)

                [Forslag til Kommuneplan 2026](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser/forslag-til-kommuneplan-2026)

# Forslag til Kommuneplan 2026

Forslag til kommuneplan 2026 sendes i offentlig høring til og med den 22. september 2026

Byrådet har den 17. juni 2026 besluttet at sende Forslag til Kommuneplan 2026 samt forslag til vejplan i offentlig høring i perioden fra den 30. juni 2026 frem til den 22. september 2026.

Læs [Byrådets beslutning om at sende Kommuneplan 2026 i offentlig høring](https://dagsordener.htk.dk/vis?id=604c36de-5cc8-425e-b82d-1d4c35235b05&amp;punktid=715881a0-7815-47c6-a806-a826a7ba4a98 "Byrådets beslutning om at sende Kommuneplan 2026 i offentlig høring")

Læs [Kommuneplan 2026](https://htk.cowiplan.dk/kommuneplan-2026/forside/ "Kommuneplan 2026")

##  Hvad er en kommuneplan?

Kommuneplanen revideres hvert fjerde år og sætter retningen for den fysiske udvikling i Høje-Taastrup Kommune de kommende 12 år. Her er det muligt at orientere sig om Byrådets mål for kommunens fysiske udvikling og om, hvordan arealerne må anvendes.

Kommuneplanen fastlægger de overordnede rammer for hvordan byerne skal vokse, butiksudvikling, erhvervsudvikling, trafikbetjening, naturbeskyttelse, klimatilpasning og mange andre emner.

## Ny Kommuneplan 2026

Forslag til Kommuneplan 2026 indarbejder Byrådets ambitioner fra Udviklingsstrategien, Klimaplanen og øvrige strategier. Samtidig opdateres en række temaer, herunder landskab, det grønne i byerne, stier, parkering og vedvarende energi.
I planforslaget er ændringerne nærmere beskrevet.

## Miljøvurdering af kommuneplan

Kommunen skal i henhold til Miljøvurderingsloven (LBK nr. 1976 af 27/10/2021) foretage en miljøvurdering af planen. Der er gennemført en miljøscreening af forslag til Kommuneplan 2026 for at vurdere behovet for at udarbejde en miljøvurdering. Konklusionen på screeningen er, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering af kommuneplanen.

Læs [Miljøscreening af forslag til Kommuneplan 2026](https://htk.cowiplan.dk/kommuneplan-2026/om-planen/miljoevurdering/ "Miljøscreening af forslag til Kommuneplan 2026")

## Klagevejledning til klage over miljøvurdering af kommuneplan

Kommunens afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering kan, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), påklages efter miljøvurderingslovens § 48, stk. 1. Læs [Klagevejledning til klage over miljøscreening efter planloven](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/990601ab-e72a-4714-976a-ea431e21da2e "Klagevejledning til klage over miljøscreening efter planloven")

## Høje-Taastrup Kommunes Vejplan 2026

Forslag til Kommuneplan 2026 er samtidig forslag til kommunes vejplan efter vejlovgivningen.

Læs [Høje-Taastrup Kommunes Vejplan 2026](https://htk.cowiplan.dk/kommuneplan-2026/retningslinjer/trafik-og-mobilitet/veje/ "Høje-Taastrup Kommunes Vejplan 2026")

## Indsend høringssvar

Høringssvar skal sendes til Høje-Taastrup Kommune senest den 22. september 2026.

Alle kan sende et høringssvar ved at sende en mail til bmc@htk.dk eller ved at sende et brev til Høje-Taastrup Kommune, By- og Miljøcentret, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup. Mærk kuverten “Forslag til Kommuneplan 2026”.

Efter høringsperioden vil Byrådet tage stilling til alle rettidigt indsendte høringssvar i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2026. Dette forventes at ske i slutningen af 2026. Høringssvarene vil blive offentliggjort i deres fulde længde.
