---
title: "Forslag til lokalplan 2.40, kommuneplantillæg 18, miljøkonsekvensrapport og tilhørende miljøafgørelser for Hele Danmarks Klubhus i Det Regionale Fritidsområde"
description: "Offentlig føring med høringsfrist den 28. august 2026"
date: "2026-06-19"
created: "2026-06-19"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Politik](https://www.htk.dk/politik)

                    [Høringer og afgørelser](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser)

                    [Aktuelle høringer og afgørelser](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser)

                [Forslag til lokalplan 2.40, kommuneplantillæg 18, miljøkonsekvensrapport og tilhørende miljøafgørelser for Hele Danmarks Klubhus i Det Regionale Fritidsområde](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser/forslag-til-lokalplan-240-kommuneplantillaeg-18-miljoekonsekvensrapport-og-tilhoerende-miljoeafgoerelser-for-hele-danmarks-klubhus-i-det-regionale-fritidsomraade)

# Forslag til lokalplan 2.40, kommuneplantillæg 18, miljøkonsekvensrapport og tilhørende miljøafgørelser for Hele Danmarks Klubhus i Det Regionale Fritidsområde

Dansk Boldspil-Union (DBU) ønsker at etablere et stort anlæg i Høje-Taastrup Kommune med boldbaner og idrætsfaciliteter, et nyt kontordomicil og hotel med tilhørende parkeringsområder samt rekreative områder og naturarealer.

Byrådet har den 17. juni 2026 godkendt, at følgende forslag sendes i 10 ugers offentlig høring:

- [Forslag til lokalplan 2.40 for Hele Danmarks Klubhus i Det Regionale Fritidsområde](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Lokalplanforslag/Forslag-lokalplan-240(1).pdf "Forslag-lokalplan-240(1).pdf")
- [Forslag til kommuneplantillæg nr. 18 for Det Regionale Fritidsområde øst i Høje Taastrup](https://kommuneplan.htk.dk/tillaeg/tillaeg-18-til-kommuneplan-2021/ "Forslag til kommuneplantillæg nr. 18 for Det Regionale Fritidsområde øst i Høje Taastrup")
- [Udkast til § 25 tilladelse til etablering og drift af Hele Danmarks Klubhus](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Miljoescreening-lokalplaner/Udkast-paragraf-25-etablering-drift-DBU.pdf "Udkast-paragraf-25-etablering-drift-DBU.pdf")
- [Udkast til afgørelse om fravigelse fra habitatbekendtgørelse i forbindelse med Hele Danmarks Klubhus](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Miljoescreening-lokalplaner/Udkast-fravigelse-habitatbekendtgoerelse-DBU.pdf "Udkast-fravigelse-habitatbekendtgoerelse-DBU.pdf")
- [Miljøkonsekvensrapport - Hele Danmarks Klubhus](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Miljoescreening-lokalplaner/Miljoevurdering-Hele-Danmarks-Klubhus.pdf "Miljoevurdering-Hele-Danmarks-Klubhus.pdf")

Lokalplanen og projektet omfatter et område på knap 55 ha. i Det Regionale Fritidsområde, som ligger mellem Roskildevej og Holbækmotorvejen.

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/8c3e9bae-2709-4add-7b34-08decd01f60a?width=800)

## Lokalplanens indhold

Lokalplanen muliggør i alt op til 24.000 m2 byggeri, fordelt på bl.a. kontor, hotel, tribunebygning, spillerfaciliteter og materiel- og lagerbygninger. Den fastlægger byggefelter til bebyggelsen og derudover placering af boldbaner, stier igennem området, som bliver offentligt tilgængelige, naturområder, spredningskorridorer og bevaring af bl.a. en gammel kastanjeallé.

Læs [Forslag til Lokalplan 2.40 for Hele Danmarks Klubhus i Det Regionale Fritidsområde](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Lokalplanforslag/Forslag-lokalplan-240(1).pdf "Forslag-lokalplan-240(1).pdf") her eller på [Planinfo.dk](https://www.plandata.dk/ "Planinfo.dk").

## Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2021

Lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg, som muliggør anvendelsen til kontorformål. I dag giver Kommuneplan 2021 kun mulighed for fritidsformål og kulturelle aktiviteter til sport, kultur, underholdning og forlystelser mv., herunder hotel- og konferencecenter. Muligheden for anvendelsen til kontordomicil for DBU skal således indarbejdes i kommuneplanen.

Læs [Forslag til Kommuneplantillæg nr. 18 for Det Regionale Fritidsområde øst i Høje Taastrup](https://kommuneplan.htk.dk/tillaeg/tillaeg-18-til-kommuneplan-2021/ "Forslag til Kommuneplantillæg nr. 18 for Det Regionale Fritidsområde øst i Høje Taastrup ")her eller på [Planinfo.dk](https://www.plandata.dk/ "Planinfo.dk").

## Miljøkonsekvensrapport for planer og projekt

Da lokalplanen giver mulighed for fremtidige anlæg, som har væsentlig indvirkning på miljøet, skal planfor-holdene miljøvurderes. Derudover har DBU ansøgt om, at projektet undergår en miljøvurdering. Der er derfor lavet en samlet miljøkonsekvensrapport af plangrundlaget (lokalplan og kommuneplantillæg) og projektet.

I miljøkonsekvensrapporten belyses projektets potentielle påvirkninger af miljøet, samt hvilke tilpasninger der er foretaget af projektet for at varetage hensynet til miljøet. Miljøkonsekvensrapporten belyser både de potentielle miljøpåvirkninger i forbindelse med etablering af projektet samt den efterfølgende driftsfase.

Miljøkonsekvensrapporten berører temaerne visuelle forhold og landskab, støj, lys, trafik, natura-2000 udpegninger, natur, bilag IV-arter, overfladevand, grundvand og jord. Miljøkonsekvensrapporten vurderer et hoved-forslag og et alternativt projektforslag, hvor byggefeltet for kontor- og hotel er rykket længere mod syd. Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af DBU’s rådgiver NIRAS.

Læs [Miljokonsekvensrapport - Hele Danmarks Klubhus](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Miljoescreening-lokalplaner/Miljoevurdering-Hele-Danmarks-Klubhus.pdf "Miljoevurdering-Hele-Danmarks-Klubhus.pdf") samt tilhørende bilag

- [Bilag 1. Aafgrænsningsudtalels Hele Danmarks Klubhusi](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Miljoescreening-lokalplaner/Bilag-1-afgraensningsudtalelse-DBU.pdf "Bilag-1-afgraensningsudtalelse-DBU.pdf")
- [Bilag 2. Visualiseringer](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Miljoescreening-lokalplaner/Bilag-2-Visualiseringer-DBU.pdf "Bilag-2-Visualiseringer-DBU.pdf")
- [Bilag 3. Støjredegoerelse](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Miljoescreening-lokalplaner/Bilag-3-Stoejredegoerelse-DBU.pdf "Bilag-3-Stoejredegoerelse-DBU.pdf")
- [Bilag 4. Recipientvurdering](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Miljoescreening-lokalplaner/Bilag-4-Recipientvurdering.pdf "Bilag-4-Recipientvurdering.pdf")
- [Bilag 5. Vurdering af rasteområde for padder og arealinddragelse](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Miljoescreening-lokalplaner/Bilag-5-Vurdering-rasteomraade-padder.pdf "Bilag-5-Vurdering-rasteomraade-padder.pdf")

Høje-Taastrup Kommune har på baggrund af miljøkonsekvensrapporten udarbejdet udkast til §25-tilladelse efter miljøvurderingsloven. Udkastet til §25-tilladelsen tager udgangspunkt i det alternative projektforslag i miljøkonsekvensrapporten, hvilket også er det, lokalplanen er baseret på. Høje-Taastrup Kommune sender hermed udkast til § 25-tilladelse i offentlig høring.

Læs [Udkast til § 25 tilladelse til etablering og drift af Hele Danmarks Klubhus](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Miljoescreening-lokalplaner/Udkast-paragraf-25-etablering-drift-DBU.pdf "Udkast-paragraf-25-etablering-drift-DBU.pdf")

## Fravigelse fra Habitatbekendtgørelsen

For at lokalplanen kan realiseres, skal der etableres nye rasteområder til padder omfattet af EU’s habitatdirektivs bilag IV til erstatning for de rasteområder, der nedlægges. Da tidsplanen for etablering af Hele Danmarks Klubhus er stram, vil en forsinkelse af den endelige vedtagelse af lokalplan 2.40, § 25-tilladelse mv. betyde, at der ikke kan etableres fuldt funktionelt erstatningshabitat, inden en del af det eksisterende rasteområde nedlægges.

Høje-Taastrup Kommune sender derfor udkast til fravigelse fra habitatreglerne i høring sammen med § 25-tilladelsen til etablering og drift af Hele Danmarks Klubhus.

Læs [Udkast til afgørelse om fravigelse fra habitatbekendtgørelse i forbindelse med Hele Danmarks Klubhus](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Miljoescreening-lokalplaner/Udkast-fravigelse-habitatbekendtgoerelse-DBU.pdf "Udkast-fravigelse-habitatbekendtgoerelse-DBU.pdf").

## Offentlig høring med frist den 28. august 2026

Forslag til Lokalplan 2.30 og forslag til tillæg 18 og ovenstående miljødokumenter er fremlagt i offentlig høring fra den 19. juni 2026 til den 28. august 2026.

Bemærkninger eller ændringsforslag sendes til bmc@htk.dk eller til Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup og skal være modtaget på rådhuset senest den 28. august 2026. De vil herefter indgå i Byrådets behandling af sagen.

Vi gør opmærksom på, at alle høringssvar vil blive offentliggjort i fuld længde i forbindelse med Byrådets behandling af planerne.

## Midlertidige retsvirkninger

Offentliggørelsen af lokalplanforslaget, som sker med annonceringen den 19. juni 2026, medfører i henhold til Planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod, at ejendomme omfattet af planen bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe den endelige plan. De midlertidige retsvirkninger gælder fra den 19. juni 2026 og indtil lokalplanen er vedtaget en
