---
title: "Forslag til lokalplan 4.49 for et område mellem Hovedgaden og Kallerupvej og Kommuneplantillæg nr. 17"
description: "Høring med frist den 2. juni 2026"
date: "2026-05-06"
created: "2026-05-06"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Politik](https://www.htk.dk/politik)

                    [Høringer og afgørelser](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser)

                    [Aktuelle høringer og afgørelser](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser)

                [Forslag til lokalplan 4.49 for et område mellem Hovedgaden og Kallerupvej og Kommuneplantillæg nr. 17](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser/forslag-til-lokalplan-449-for-et-omraade-mellem-hovedgaden-og-kallerupvej-og-kommuneplantillaeg-nr-17)

# Forslag til lokalplan 4.49 for et område mellem Hovedgaden og Kallerupvej og Kommuneplantillæg nr. 17

Byrådet har den 29. april 2026 godkendt forslag til Lokalplan 4.49 og forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2021. Lokalplanen omfatter et område mellem Hovedgaden og Kallerupvej.

## ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/b7b2eb17-1c9b-4827-9fbc-08de9ba436cb?width=800)

## Lokalplanens indhold

Forslag til Lokalplan 4.49 giver mulighed for opførelse af en større dagligvarebutik med tilhørende parkeringsareal. Den nye bygning må kun opføres i 1 etage med et tag af skrå tagflader.

Parkeringspladser skal etableres ud til Hovedgaden.

Lokalplanen omfatter også den eksisterende bygning Hovedgaden 490 – 494. Fremtræden og omfang af bygningen fastholdes.

## Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2021

Forslag til Tillæg nr. 17 til kommuneplanen er udarbejdet for at ændre afgræsninger af rammeområder:

Der ændres følgende i rammeområde 3.C.7:

- Rammeområdet udvides med matrikel nr. 1ic, Kallerup Gde., Hedehusene.

Der ændres følgende i rammeområde 3.B.18:

- Rammeområdet indskrænkes med matrikel nr. 1ic, Kallerup Gde., Hedehusene.

Afgrænsningen for Hedehusene bymidte

- Afgrænsningen for Hedehusene bymidte bliver udvidet med matrikel nr.: 1ic, Kallerup Gde., Hedehusene.

## Offentlig høring

Forslag til Lokalplan 4.49 og Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2021 er fremlagt i offentlig høring fra den 6. maj 2026 til den 2. juni 2026.

Læs [Forslag til lokalplan 4.49 for et område mellem Hovedgaden og Kallerupvej](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Lokalplanforslag/Lokalplanforslag-449.pdf "Lokalplanforslag-449.pdf") og [Forslag til tlllæg nr. 17 til Kommuneplan 2021](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Tillaeg/Forslag-kommuneplatillaeg-17.pdf "Forslag-kommuneplatillaeg-17.pdf") her eller på [Planinfo.dk](https://www.plst.dk/ "Planinfo.dk").

Bemærkninger eller ændringsforslag sendes til bmc@htk.dk eller til Høje Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup og skal være modtaget på rådhuset senest den 2. juni 2026. De vil herefter indgå i Byrådets behandling af sagen.

Vi gør opmærksom på, at alle høringssvar vil blive offentliggjort i fuld længde i forbindelse med Byrådets behandling af planen.

## Midlertidige retsvirkninger

Offentliggørelsen af lokalplanforslaget, som sker med annonceringen den 6. maj 2026, medfører i henhold til Planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod, at ejendomme omfattet af planen bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe den endelige plan. De midlertidige retsvirkninger gælder fra den 6. maj 2026 og indtil lokalplanen er vedtaget endeligt, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen af lokalplanforslaget.

## Miljøvurdering af lokalplan 4.49 for et område mellem Hovedgaden og Kallerupvej samt kommuneplantillæg nr. 17

Kommunen skal i henhold til Miljøvurderingsloven (LBK nr. 1976 af 27/10/2021) foretage en miljøvurdering af planerne. Der er gennemført en såkaldt miljøscreening af Lokalplan 4.49 for at vurdere behovet for at udarbejde en miljøvurdering. Konklusionen på screeningen er, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering af lokalplanen.

Læs [Miljøscreening af lokalplan 4.49 for et område mellem Hovedgaden og Kallerupvej samt kommuneplantillæg nr. 17](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Miljoescreening-lokalplaner/Miljoescreening-lokalplan-449-Hovedgaden-Kallerupvej.pdf "Miljoescreening-lokalplan-449-Hovedgaden-Kallerupvej.pdf").

## Klagevejledning til klage over miljøscreening af lokalplan

Kommunens afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering kan, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), påklages efter miljøvurderingslovens § 48, stk. 1. Læs [Klagevejledning til klage over miljøscreening af lokalplan](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/990601ab-e72a-4714-976a-ea431e21da2e "Klagevejledning til klage over miljøscreening efter planloven").
