---
title: "Landzonetilladelse til container på plads nr. 10, Højvangsvej 4B"
description: "Afgørelse med klagefrist den 9. juli 2026"
date: "2026-06-11"
created: "2026-06-11"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Politik](https://www.htk.dk/politik)

                    [Høringer og afgørelser](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser)

                    [Aktuelle høringer og afgørelser](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser)

                [Landzonetilladelse til container på plads nr. 10, Højvangsvej 4B](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser/landzonetilladelse-til-container-paa-plads-nr-10-hoejvangsvej-4b)

# Landzonetilladelse til container på plads nr. 10, Højvangsvej 4B

Høje-Taastrup Kommune giver hermed landzonetilladelse til 1 opsat 40” container på plads nr. 10 som ansøgt på ovennævnte ejendom. Oplagsarealet på plads 10 udlejes til Hegnmontøren v/Kenni Dan Soltau Andersen, Havetoften 53, 2630 Taastrup, cvr. 30984439.

Landzonetilladelsen er meddelt med hjemmel i planlovens § 35, stk. 1 på følgende vilkår:

1. Containeren må alene anvendes til opbevaring af entreprenørmateriel, der har direkte tilknytning til driften af Hegnmontøren v/Kenni Dan Soltau Andersen på det lejede oplagsareal (plads 10).
2. Containeren må ikke forsynes med fundamenter, faste installationer, tilslutninger eller lignende, der ændrer deres karakter af midlertidige, flytbare enheder.
3. Containeren skal fjernes fra pladsen, når de ikke længere anvendes til det ansøgte formål eller når det nuværende lejemål ophører.
4. Containeren skal placeres som angivet i ansøgningsmaterialet.
5. Den eksisterende beplantning omkring oplagspladsen skal opretholdes, således at containeren fortsat er visuelt afskærmet i landskabet.

Vilkår der er knyttet til landzonetilladelsen, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen. Vilkårene tinglyses på ejendommen for ejers regning, jf. planlovens § 55.

## Udnyttelse af landzonetilladelsen

Der er tale om en lovliggørelse af containere, som allerede er opstillet, landzonetilladelsen kan derfor ikke udnyttes yderligere.

Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før end klagefristen på 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse af landzonetilladelsen er udløbet jf. Bek nr. 130 af 28/01/2017.

Tilladelsen annonceres på kommunens hjemmeside den 11. juni 2026.

Læs [Landzonetilladelse til container på plads nr. 10, Højvangsvej 4B](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Landzonetilladelser/Landzonetlladelse-container-plads-10-Hoejvangsvej-4B.pdf "Landzonetlladelse-container-plads-10-Hoejvangsvej-4B.pdf")

## Sagsfremstilling

Høje-Taastrup Kommune behandlede den 11. juni 2026 ansøgning om landzonetilladelse til 1 opsat 40” container på plads nr. 10 på ovennævnte ejendom.

Ejendommen ligger i landzone og er registreret som en bygningsløs landbrugsejendom på 3,8 ha, den er derfor omfattet af Planlovens landzonebestemmelser § 34-38.

I henhold til planlovens § 35 må der i landzoner ikke ”uden tilladelse fra kommunen foretages udstyk-ning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer”.

#### Tilladelse fra Sognerådet

I henhold til en tilladelse til oplag af murer- og entreprenørmateriel meddelt af Sengeløse Sogneråd i 1963, må ejendommen udelukkende anvendes til oplag af murer- og entreprenørmateriel.

#### Lokalplan 7.15

Anvendelse af ejendommen herudover, skal være i overensstemmelse med lokalplan 7.15, som udlægger ejendommen til jordbrugsformål og placering af tekniske transportanlæg, fx veje. Lokalplanen giver kun dispensationsmulighed til forhold der specifikt vedrører landbrugsformål eller etablering af offentlige transportanlæg. Da tilladelsen fra Sengeløse Sogneråd er udstedt før lokalplanens ikrafttræden, må ejendommen fortsat lovligt anvendes til oplag af murer- og entreprenørmateriel.

#### Transportkorridor

Derudover er matriklen omfattet af reservation til transportkorridor i Fingerplan 2019.

- Til grund for beslutningen ligger følgende vurderinger:
- At opførelse af bebyggelse forudsætter landzonetilladelse, jf. § 35, stk. 1, opstilling af containerne defineres som bebyggelse jf. byggelovgivningen, der kræves derfor landzonetilladelse.
- At der kan dispenseres fra lokalplanens § 4 idet der lægges vægt på, at containeren opstilles på en eksisterende oplagsplads og anvendes i tilknytning til lovlig anvendelse til entreprenør-materiel. Lokalplanen udlægger området til ordbrugsformål og tekniske anlæg og indeholder forbud mod bebyggelse. Da anvendelsen til oplag af entreprenørmateriel er lovliggjort før lokalplanens vedtagelse, kan den fortsætte. Containeren vurderes at være accessoriske til den eksisterende lovlige anvendelse og ændrer ikke områdets anvendelseskarakter. Der må maksimalt opstilles 1 til 3 permanent opstillede containere pr. plads. Containere betragtes som permanent opstillede når de står på samme placering i mere end 6 uger ad gangen. Containere må kun benyttes til oplag af maskiner og udstyr, der har direkte tilknytning til driften af virksomheden, som benytter det tilknyttede udendørs oplagsareal.
- At opstilling af den ansøgte container til opbevaring af entreprenør materiel, og materialer i tilknytning til entreprenørvirksomhed, vil være i overensstemmelse med den tilladte anvendelse i henhold til tidligere tilladelse fra Sognerådet samt Lokalplan, når det sikres via vilkår, at anvendelsen ikke udvides til permanent oplag af materialer, affald eller varer.
- At containeren er en let og flytbar konstruktion og hindrer ikke en fremtidig realisering af infrastrukturanlæg, opstilling vil derfor ikke være i strid med reservationen til transportkorridor.
- At containeren placeres på en eksisterende oplagsplads, som i forvejen er præget af teknisk anvendelse. Opstilling af containeren vil ikke ændre på oplagspladsens fremtræden i det omkringliggende landskab. Hele oplagspladsen er helt eller delvist afskærmet af en tæt og høj bevoksning.
- At anvendelsen vurderes ikke at ville medføre øget trafik i forhold til den eksisterende og lovlige anvendelse af oplagspladsen.
- At opsætning af containere ikke vil forringe eller ødelægge yngle- eller levesteder for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

## Klagevejledning til klage over landzonetilladelse

Enhver med retslig interesse i sagens udfald og visse landsdækkende foreninger og organisationer kan klage til Planklagenævnet over kommunens afgørelse om landzonetilladelsen inden 4 uger efter offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Læs [Klagevejledning til klage over landzonetilladelse](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/a4566d03-287d-4316-aaf2-0b97facb2ff5 "Klagevejledning til klage over landzonetilladelse")
