---
title: "Landzonetilladelse til opførelse af enfamiliehus, Enggårdsvej 7"
description: "Afgørelse med klagefrist den 14. juli 2026"
date: "2026-06-16"
created: "2026-06-16"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Politik](https://www.htk.dk/politik)

                    [Høringer og afgørelser](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser)

                    [Aktuelle høringer og afgørelser](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser)

                [Landzonetilladelse til opførelse af enfamiliehus, Enggårdsvej 7](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser/landzonetilladelse-til-opfoerelse-af-enfamiliehus-enggaardsvej-7)

# Landzonetilladelse til opførelse af enfamiliehus, Enggårdsvej 7

Høje-Taastrup Kommune giver hermed landzonetilladelse til opførelse af nyt énfamiliehus på 160 m2 som ansøgt på ovennævnte ejendom.

Landzonetilladelsen er meddelt med hjemmel i planlovens § 35, stk. 1 på følgende vilkår:

1. Der må kun være én bolig på ejendommen,
2. I forbindelse med nedrivning af de eksisterende bygninger, skal der først foretages en undersøgelse af, om der er flagermus, som opholder sig eller yngler i bygningen. Hvis der er flagermus i bygningerne, skal de forud for nedrivningen, udsluses for at sikre, at de ikke tager skade.

Vilkår der er knyttet til landzonetilladelsen, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen. Vilkårene tinglyses på ejendommen for ejers regning, jf. planlovens § 55.

## Udnyttelse af landzonetilladelsen

Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 5 år efter, at den er meddelt jf. planlovens § 56, stk.2.

Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før end klagefristen på 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse af landzonetilladelsen er udløbet jf. Bek nr. 130 af 28/01/2017.

Tilladelsen annonceres på kommunens hjemmeside den 16. juni 2026

Læs [Landzonetilladelse til opførelse af enfamiliehus Enggårdsvej 7](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Landzonetilladelser/Landzonetilladelse-enfamiliehus-Enggaardsvej-7.pdf "Landzonetilladelse-enfamiliehus-Enggaardsvej-7.pdf")

## Sagsfremstilling

Høje-Taastrup Kommune behandlede den 16. juni 2026 ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af et nyt énfamiliehus på 160 m^2^ på ovennævnte ejendom.

Énfamiliehuset opføres med en ny placering i forhold til den gamle bolig som nedrives. Énfamiliehuset placeres sådan at bagsiden flugter med det østlige skel, afstand til skel min. 3 meter. Énfamiliehuset opføres i et plan med sadeltag med helvalm ved gavle, højde til tagryg 5,5 meter. Facader op-føres i brungrå teglsten med sorte vinduer, facadehøjde 3,5 meter. Taget beklædes med helmatte sorte betontagsten og der opsættes zinktagrender. Der opsættes to solcellemoduler på tagfladen ca. 4 m^2^, monteret på rammer.

Kroppedal Museum har bedt om tilladelse til at foretage en fotoregistrering af ejendommen inden det eksisterende landarbejderhus nedrives. Dette for at sikre, at historien om landarbejderhuset kan fastholdes for eftertiden.

I henhold til planlovens § 35 må der i landzoner ikke ”uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer”.

Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme 3.A.1 som en del af et større område udlagt til fremtidig byudvikling i Hedehusene sydøst.

Til grund for beslutningen ligger følgende vurderinger:

- At opførelse af ny bebyggelse forudsætter landzonetilladelse,
- At den ansøgt udformning af bebyggelsen er i overensstemmelse med udformningen af den omkringliggende bebyggelse, den falder derfor naturligt ind i området.
- At opførelse af et nyt énfamiliehus er i overensstemmelse med den forventede udvikling for området jævnfør kommuneplanramme 3.A.1.

## Klagevejledning til klage over landzonetilladelse

Enhver med retslig interesse i sagens udfald og visse landsdækkende foreninger og organisationer kan klage til Planklagenævnet over kommunens afgørelse om landzonetilladelsen inden 4 uger efter offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Læs [Klagevejledning til klage over landzonetilladelse](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/a4566d03-287d-4316-aaf2-0b97facb2ff5 "Klagevejledning til klage over landzonetilladelse").
