---
title: "Lokalplan 4.50 for dagligvarebutik og serviceerhverv i Hedehusene bymidte og kommuneplantillæg nr. 15"
description: "Afgørelse med klagefrist den 17. juli 2026"
date: "2026-06-19"
created: "2026-06-19"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Politik](https://www.htk.dk/politik)

                    [Høringer og afgørelser](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser)

                    [Aktuelle høringer og afgørelser](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser)

                [Lokalplan 4.50 for dagligvarebutik og serviceerhverv i Hedehusene bymidte og kommuneplantillæg nr. 15](https://www.htk.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser/lokalplan-450-for-dagligvarebutik-og-serviceerhverv-i-hedehusene-bymidte-og-kommuneplantillaeg-nr-15)

# Lokalplan 4.50 for dagligvarebutik og serviceerhverv i Hedehusene bymidte og kommuneplantillæg nr. 15

Lokalplan 4.50 for dagligvarebutik og serviceerhverv i Hedehusene bymidte og tilhørende tillæg nr. 15 til kommuneplan 2021 er vedtaget endeligt i Byrådet den 17. juni 2026.

## ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/44d0740c-7d9c-4461-88a3-08de889c9504?width=800)

## Lokalplanens indhold

Lokalplanen giver mulighed for en ny bebyggelse i 2 etager til dagligvarebutik i stueetagen og til publikumsorienteret serviceerhverv på 1. sal. Sidstnævnte er tiltænkt et fitnesscenter, som i dag har til huse på grunden syd for lokalplanområdet.

Lokalplanen skal samtidig sikre en vejforbindelse fra Hedevolden og ind til dagligvarebutikken og fitnesscentrets parkeringsområde samt videre mod vest til stationsområdet.

## Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2021

En mindre del af lokalplanområdet ligger inden for rammeområde 3.O.4 Hedehusene Bypark, som ikke muliggør den ønskede anvendelse. Derfor er rammeområde 3.C.7 hovedgaden udvidet, så hele planen er omfattet af denne ramme. Samtidig er afgrænsningen for Hedehusene bymidte ændret, så hele lokalplanområdet bliver en del af bymidten.

## Offentlig høring

Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 24. marts 2026 til den 28. april 2026.

Der indkom 1 høringssvar, som ikke har givet anledning til ændringer. Der er udarbejdet et opdateret trafiknotat, som gav anledning til mindre ændringer i beskrivelsen af de trafikale løsninger.

Se [sagsfremstilling](https://dagsordener.htk.dk/vis?Referat-Byraadet-d.17-06-2026-kl.18.00&amp;id=604c36de-5cc8-425e-b82d-1d4c35235b05 "sagsfremstilling") her

## Offentliggørelse

Planerne offentliggøres den 19. juni 2026 på kommunens hjemmeside her og på [Plandata.dk](https://www.plandata.dk/ "Plandata.dk"). Læs

- [Lokalplan 4.50 for dagligvarebutik og serviceerhverv i Hedehusene Bymidte](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Lokalplaner/Hedehusene/450.pdf "450.pdf")
- [Kommuneplantillæg nr. 15](https://kommuneplan.htk.dk/tillaeg/tillaeg-15-til-kommuneplan-2021/ "Kommuneplantillæg nr. 15")

## Retsvirkninger

Ejendomme omfattet af lokalplanen må kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, jf. planlovens § 18. Eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Byrådet kan give dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, jf. planlovens § 19.

## Klagevejledning til klage over lokalplan

Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage jævnfør Planlovens § 59. Læs [Klagevejledning til klage over lokalplan](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/2c4f0aab-49c0-4222-b5ef-dff1ab46e164 "Klagevejledning til klage over lokalplan")
