Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik Politikker og planer Inklusionsstrategi

Inklusionsstrategi

Kommunens strategi for børne- og ungefællesskaber med plads til forskellighed sætter en fælles retning for arbejdet med at styrke børne- og ungefællesskaber på 0-18 års området, så flere kan deltage og trives i fællesskaberne.

Strategi

De seneste år er der på landsplan sket en stor stigning i andelen af børn og unge, som går i specialtilbud frem for det almene dagtilbud, skole, SFO eller klubtilbud. Det gør sig også gældende i Høje-Taastrup Kommune.

Mange børn og unge i de almene dagtilbud, skoler, SFO’er, klubber og ungdomsskoler i Høje-Taastrup trives og udvikler sig godt. Der er dog også en voksende gruppe af børn og unge, som kan trives bedre. Det viser sig gennem en stigning i skolefraværet blandt kommunens skoleelever, trivselsundersøgelser og en stigende tilgang af sager til PPR.

En større andel af kommunens børn og unge skal trives og deltage aktivt i fællesskaberne i de almene tilbud. Samtidig har kommunen en forpligtelse til at understøtte, at kommunens unge trives på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Det forudsætter, at fællesskaberne er inkluderende og giver plads til forskellighed.

Høje-Taastrup Kommune vil med denne strategi sætte retning for arbejdet med at styrke inkluderende fællesskaber for børn og unge. Målet for strategien er, at: ’Alle børn og unge, som kan profitere af at være i almenområdet, skal være der’.

Målet skal nås gennem et tættere samarbejde mellem almenområdet og specialområdet, hvor børnene og de unges behov og ressourcer i højere grad bliver centrum for løsningerne.

Det gælder særligt i forhold til børn og unge, som kan profitere af at være i almenområdet, men har behov for mere støtte, end de almene dagtilbud, skoler og klubber aktuelt kan tilbyde.

Børnene og de unge skal have bedre muligheder for at deltage aktivt i almene fællesskaber med de skiftende ressourcer og behov, de har. Derfor skal vi i højere grad kunne skabe fleksible indsatser i hverdagen, hvor specialpædagogisk støtte går hånd i hånd med hverdagslivet i det almene fællesskab. Dette altid med blik for alle børns trivsel, læring og udvikling.

Høje-Taastrup Kommune vil sætte ind gennem tre indsatsområder:

  1. Tættere samarbejde mellem børn, forældre og professionelle: Løsninger omkring enkelte børn og unge samt de fællesskaber, de indgår i, skal i højere grad skabes i tæt samarbejde og tillidsfuld dialog mellem forældre og professionelle. Barnet eller den unges perspektiver skal altid sættes i centrum for samarbejdet.
  2. Hurtigere håndtering af vanskeligheder, når de opstår: Børn, unge og børnefællesskaber, som udviser tegn på begyndende mistrivsel, skal have en tidligere, mere helhedsorienteret og koordineret indsats, så vanskelighederne håndteres, inden de vokser sig store.
  3. Bedre plads til forskellighed i hverdag og overgange: Børn, unge og børnefællesskaber skal have bedre muligheder for fleksible rammer og specialiseret støtte i hverdagen. Det gælder i almene dagtilbud, skoler, klubber og i overgangene mellem almen- og specialtilbud.

Indsatsområderne uddybes og konkretiseres i en handleplan.

I det følgende præsenteres Høje-Taastrup Kommunes vision for børne- og ungefælleskaber. Visionen danner baggrund for strategiens tre indsatsområder. Indsatsområderne uddybes enkeltvis herefter.

Vision for inklusionsstrategien

I Høje-Taastrup Kommune skal børn og unge udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt. Det giver livskvalitet i opvæksten og et stærkt udgangspunkt for at blive selvstændige, aktive samfundsborgere og medskabere af fremtidens samfund.

Børn og unge lever en stor del af deres liv i dagtilbuddet, skolen, SFO’en, klubben og ungdomsskolen. Det er i høj grad i fællesskabet med andre børn og unge, at de henter livsglæde og ballast til livet. Professionelle og forældre har et fælles ansvar for at sikre, at alle børn og unge deltager aktivt i fællesskaberne, og trives socialt og fagligt.

Børn og unge er forskellige og har skiftende behov. I Høje-Taastrup ser vi forskellighed som en styrke. Alle børn og unge skal opleve at blive mødt med høje forventninger og passende udfordringer i forhold til deres næste udviklingstrin. De skal til enhver tid have det tilbud, der skaber bedst mulig trivsel, læring og udvikling for dem. Det gælder også, når det i en kortere eller længere periode er et specialtilbud.

Når børn og unge kan have gavn af at være i almene dagtilbud, skoler, SFO’er, klubber og ungdomsskoler, skal de være der. Der skal altid være blik for ressourcer og behov hos det enkelte barn i fællesskabet og hos fællesskabet samlet set, så behovene balanceres.

Børn og unge skal have hurtig, helhedsorienteret og koordineret støtte, når behovet opstår, i tæt tilknytning til det fællesskab, de er en del af. Der skal altid være opmærksomhed på, hvordan hverdagen i hjemmet, dagtilbuddet, skolen eller klubben spiller ind på det, der giver anledning til bekymring.

Løsninger skabes altid sammen med forældrene og er et fælles ansvar. Forældre har et unikt kendskab til deres børn og spiller en afgørende rolle i deres børns udvikling og læring. Professionelle og forældre skal være fælles om at skabe indholdet i samarbejdet, og de professionelle skal skabe rammerne for en åben og tillidsfuld dialog.

Alle børn og unge har meninger om deres liv, og er eksperter på egne erfaringer og ønsker. Vi skal aktivt understøtte alle børn og unge i at udtrykke deres mening, og vi skal vægte den i løsningerne.

Indsatsområde 1: Tættere samarbejde mellem børn, forældre og professionelle

Børnene og de unge får de bedste muligheder og løsninger, når de selv, forældre og professionelle har en fælles forståelse af, hvad der skal løses, hvordan og af hvem. Så kan alle sætte deres ressourcer og viden optimalt i spil og tage ansvar i samarbejdet.

Børnene, de unge og forældrenes perspektiver skal vægtes i samarbejdet. Børnene, de unge og forældrene skal altid opleve, at medarbejderne aktivt understøtter, at de kan give deres erfaringer og synspunkter til kende, og at de bliver lyttet til.

Når der kommunikeres i samarbejdet, skal det være på et sprog og på en måde, hvor det er forståeligt for børn, unge og forældre. Det gælder fra bekymringen opstår første gang og til et forløb afsluttes. De professionelle skal sikre, at dialogen både har fokus på de temaer, som de professionelle finder vigtige i forhold til barnet, og de temaer, børn og forældrene har behov for at drøfte.

De professionelle skal også sikre, at indsatsen er koordineret, og at børn, unge og forældre har overblik over, hvad der skal ske hvornår, hvordan og hvorfor. Det gælder ikke mindst i overgange, eller når mange professionelle er involveret.

På det grundlag skal børn, unge, forældrene og professionelle sammen udvikle løsninger og mål, der er meningsfulde og forpligtende for alle.

Mål:

Børn, unge, forældre og medarbejdere er alle aktive i samarbejdet og udvikler mål og løsninger i fællesskab.

Vi vil nå målet ved at:

  • Styrke viden og færdigheder hos alle professionelle i forhold til at skabe tæt og tillidsfuldt samarbejde med børn, unge og forældre, hvor løsninger og mål udvikles i fællesskab
  • Styrke forældres adgang til sparring på forældrerollen samt viden om, hvad der findes af tilbud og indsatser til dem som forældre og til barnet eller den unge.

Indsatsområde 2: Hurtigere håndtering af vanskeligheder, når de opstår

Børnene og de unge skal have en tidlig, helhedsorienteret og koordineret indsats, når bekymring opstår, så vanskeligheder ikke vokser sig store.

Tidligere skal forstås både i forhold til barnets alder og i forhold til vanskelighedernes omfang. Alle professionelle skal kunne genkende tidlige tegn på, at børn og unge ikke trives optimalt, og handle efter klare retningslinjer.

Helhedsorienteret indebærer, at medarbejderne sammen med forældre, børn og unge undersøger, hvordan vilkår i hverdagen spiller ind på det, der giver anledning til bekymring. Der skal altid gøres forsøg på at skabe bedre rammer og vilkår for barnet eller den unge, før der fokuseres på vanskeligheder tilknyttet det enkelte barn eller den enkelte unge.

De professionelle skal også sikre, at betydende voksne omkring barnet, den unge eller børnefællesskabet inviteres ind i samarbejdet, når det er relevant.

Koordineret handler om at, barnet eller den unge, forældrene og de professionelle fra begyndelsen arbejder ud fra en fælles plan og fælles mål.

Mål:

Alle børn, unge og børnefællesskaber får en tidlig, helhedsorienteret og koordineret indsats, når bekymring opstår.

Vi vil nå målet ved at:

  • Styrke færdigheder, viden, redskaber og strukturer i dagtilbud, skoler, SFO’er, klubber og ungdomsskoler til at handle tidligt, helhedsorienteret og koordineret på begyndende vanskeligheder hos børn og unge samt børne- og ungefællesskaber
  • Styrke almene tilbuds adgang til praksisnær sparring og samarbejde med specialiserede medarbejdere i forhold til opsporing og tidlig indsats.

 

Indsatsområde 3: Plads til forskellighed i hverdag og overgange

Børn og unge med behov for specialiseret støtte skal have bedre muligheder for at deltage aktivt i hverdagslivet i almene fællesskaber, når de kan profitere af det. Det gælder både børn og unge, som går i alment dagtilbud, skole eller klub, og børn og unge i specialtilbud, som er i en overgangsfase, eller som kan have gavn af at komme i et alment fællesskab engang imellem.

Almenområde og specialområde skal i samarbejde skabe fleksible mellemløsninger af både midlertidig og mere etableret karakter, som hurtigt kan op- og nedskaleres efter behov. Det kan være i forhold til fx mere rolige fysiske rammer, tydeligere struktur for hverdagen eller specialiseret støtte rettet mod specifikke vanskeligheder. Fokus for løsningerne skal være, at børnene og de unge får flere muligheder i hverdagen for at deltage med deres skiftende ressourcer og behov.

Udgangspunkt skal altid være en indsats for hele fællesskabet, før indsatsen rettes mod enkelte børn eller unge. På den måde får flest muligt børn og unge gavn af indsatsen. Børnene og de unges egne perspektiver skal inddrages aktivt i processen.

Når det viser sig, at et barn eller en ung har brug for et specialtilbud, skal overgangen ske hurtigt og koordineret. Barnet eller den unge skal have en individuelt tilpasset indsats med tydelige mål, som der løbende og systematisk følges op på.

Der skal fra begyndelsen laves en plan for tilbagevenden og tilknytning til alment dagtilbud, skole, SFO, klub eller ungdomsskole, når barnet eller den unge kan profitere af det.

Mål:

Alle børn og unge, hvor der er bekymring eller et særligt behov, får en målrettet indsats med udgangspunkt i individuelle behov og ressourcer, og med størst mulig tilknytning til almene fællesskaber.

Vi vil nå målet ved at:

  • Styrke færdigheder, viden og kultur i både almen- og specialområde i forhold til at understøtte inkluderende fællesskaber samt skabe fleksible og fællesskabsrettede løsninger
  • Styrke almene tilbuds adgang til praksisnær sparring og samarbejde med specialiserede medarbejdere i forhold til fleksible og fællesskabsrettede indsatser
  • Oprette flere børne- og ungefællesskaber i dagtilbud, skoler, SFO’er, klubber og ungdomsskoler, hvor rammerne er mere støttende, af både midlertidig og etableret karakter
  • Sikre fysisk kapacitet til fleksible løsninger for mindre grupper af børn og unge
  • Etablere egne specialtilbud i kommunen, og derved understøtte muligheden for hurtige og fleksible overgange samt målrettet indsats.

Vedtaget af Byrådet 14.12.2021

Familie- og Dagtilbudscenter

Telefon: 43 59 10 00  |  e-mail: fdc@htk.dk  |  Telefontider  |  Adresse

Brug sikker mail (Digital Post), hvis du sender følsomme eller fortrolige oplysninger.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Rådhusets åbningstider

Rådhusets lukkedage

Genveje