Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Beredskabsplan til forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme

Beredskabsplanen beskriver Høje-Taastrup Kommunes vision for forebyggelse af ekstremisme, så borgerne kan leve, færdes og tænke frit under hensyntagen til fællesskabet.

Planen skal bidrage til at sikre, at relevante bekymringer rettidigt vurderes og behandles af Kriminalpræventivt Team med henblik på videre visitation til rette myndighed.

Beredskabet omhandler rammerne for, hvordan der internt i kommunen arbejdes, samarbejdes og handles i tilfælde af viden om eller bekymring for ekstremisme, herunder beskyttelse af barnet eller den unge mod vold eller andre overgreb og håndtering af underretninger, jf. også Barnets Lov § 137.

Beredskabet omfatter hele kommunens børne- og ungeområde samt eksterne samarbejdspartnere som f.eks. de regionale sikkerhedskonsulenter og politiet, herunder gennem det lokale infohus-samarbejde.

Kommunens fagpersoner på børne- og ungeområdet bør derfor have kendskab til beredskabet og de procedurer, beredskabet beskriver og være i stand til at efterleve procedurerne i praksis.

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens indsats til forebyggelse af ekstremisme og for, at beredskabsplanen revideres minimum hver fjerde år. Politikområdet varetages strategisk af Unge- og Uddannelsescentret og udføres af Kriminalpræventivt Team, hvor personalet er særligt uddannet til at rådgive, vejlede og håndtere sager med bekymring om voldelig bekymring.

Læs Beredskabsplan til forebyggelse opsporing og håndtering af ekstremisme

Er du bekymret for, at en person er involveret i ekstremisme?

Så kontakt Infohus HTK på telefon: 24859859 eller e-mail: mustafato@htk.dk

Uden for vores åbningstid kontakt den nationale hotline mod radikalisering på: 4174 9090. Åben dagligt kl. 08:00-22:00.

I tilfælde af akutte bekymringer eller situationer, hvor borgeres sikkerhed er i fare, skal der tages direkte kontakt til politiet på 112.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje