---
title: "Indsatsplan for beskyttelse af grundvand"
date: "2025-07-14"
created: "2024-07-02"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Politik](https://www.htk.dk/politik)

                    [Politikker og planer](https://www.htk.dk/politik/politikker-og-planer)

                    [Planer](https://www.htk.dk/politik/politikker-og-planer/planer)

                [Indsatsplan for beskyttelse af grundvand](https://www.htk.dk/politik/politikker-og-planer/planer/indsatsplan-for-beskyttelse-af-grundvand)

# Indsatsplan for beskyttelse af grundvand

Høje-Taastrup Kommunes arbejde med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal sikre den nuværende og fremtidige drikkevandskvalitet

I Danmark har vi en national målsætning om at vores drikkevandsforsyning, så vidt muligt, skal være baseret på rent grundvand. For at beskytte vores grundvand vedtog folketinget i 1999, at gennemføre en kortlægning af de vigtigste grundvandsområder i landet. Formålet med kortlægningen er at sikre nuværende og fremtidig drikkevandsforsyning.

Det er staten, der gennemfører kortlægningen, der efterfølgende anvendes som datagrundlag til udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i de kortlagte områder. Derimod er det kommunerne, der udarbejder indsatsplanerne. Indsatsplanerne skal udarbejdes for alle områder, der er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD).

Hele Høje-Taastrup Kommune er udpeget som med særlige drikkevandsinteresser og der skal i alt udarbejdes indsatsplaner for tre delområder:

- [Taastrup Nord Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2010.](https://www.htk.dk/p/MOLIRIMEDIA/07681ddd-b2c8-4f06-f55c-08dba88b4332) Indsatsplanen er udarbejdet i samarbejde med Egedal og Albertslund Kommune og blev vedtaget i 2010.
- [Ishøj – Solhøj Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2018.](https://www.htk.dk/p/MOLIRIMEDIA/baff1f49-3940-4b83-f48d-08dba88b4332) Indsatsplanen er udarbejdet i samarbejde med Ishøj Kommune og blev vedtaget i 2018. Ved vedtagelse af indsatsplanen aflyses indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i oplandet til Solhøj Kildeplads fra 2004.
- Nybølle Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er under udarbejdelse, og forventes at ligge i forslag primo 2023. Planen udarbejdes i samarbejde med Egedal Kommune.

Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om kommunens arbejde med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, er du velkommen til at kontakte By- og Miljøcentret pr. e-mail bmc@htk.dk.

## Natur og miljø

Telefon: 43 59 12 17  |  e-mail: bmc@htk.dk  |  [Telefontider](https://www.htk.dk/om-kommunen/kontakt-og-aabningstider/ring-eller-skriv-til-os/by-og-miljoecenter)  |  [Adresse](https://www.htk.dk/om-kommunen/kontakt-og-aabningstider/ring-eller-skriv-til-os/by-og-miljoecenter "Adresse")
