Integrationspolitik 2020-2026

Med Integrationspolitikken vil vi inkludere alle i fællesskabet.

Vi ønsker, at indvandrere og deres børn får et godt liv i Høje-Taastrup Kommune. De skal tale godt dansk, være i uddannelse eller job. Som alle andre har indvandrere og efterkommere selv et ansvar – og vi skal kunne have høje forventninger til hinanden. Vi stiller krav, men vi hjælper gerne med at leve op til kravene, når det er nødvendigt, gennem målrettede indsatser.

Vi ønsker også, at indvandrere og efterkommere føler sig velkomne i Høje-Taastrup Kommune – samtidig ønsker vi også at undgå misforståede særhensyn, som hverken gavner den enkelte eller integrationen. Vi skal kunne mødes på tværs af etnicitet, der hvor vi bor, i daginstitutionen, i skolen, i foreningen og på arbejdspladsen. På den måde kan vi sikre god integration og sammenhængskraft i kommunen.

5 indsatsområder

Styrke sammenhængskraft og modvirke opsplitning

Indvandrere og efterkommere er meget skævt fordelt i kommunens boligområder. Vi vil modvirke ghettoisering og parallelsamfund, ved at sikre en bedre fordeling af indvandrere og efterkommere i boligområderne.

Nogle institutioner og skoler har en meget høj andel af tosprogede. Det må ikke gå ud over det faglige niveau. Alle skoler og institutioner skal være attraktive og have et højt fagligt niveau. Gennem boligpolitikken vil vi på længere sigt sikre en bedre fordeling af tosprogede i skoler og institutioner.

Understøtte beskæftigelse og uddannelse

Alt for mange, især kvinder med indvandrerbaggrund, er helt udenfor arbejdsstyrken og er i risiko for isolation fra samfundet. Vi vil reducere beskæftigelsesgabet mellem indvandrere og efterkommere og personer med dansk oprindelse gennem sprogindsatser og målrettede beskæftigelsesindsatser.

Flere indvandrere og efterkommere gennemfører en ungdomsuddannelse- især kvinderne. Men der er et efterslæb, særligt i de udsatte boligområder, hvor mange alene har en grunduddannelse (folkeskole). Det vil vi gøre noget ved.

Sikre en god start for børn og forældre

Det er vigtigt, at de tosprogede børn kommer godt fra start, og at de bl.a. får udviklet deres sproglige og sociale færdigheder. Vi vil derfor arbejde på, at tosprogede børn kommer tidligt i dagtilbud, og at dagtilbuddene udvikler deres sprog.

Alt for mange elever med efterkomme- baggrund – især drengene – klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangsprøve end etnisk danske elever. Vi vil sikre, at flere børn med efterkommer-baggrund klarer sig godt i skolen og bliver bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse

Forebygge negativ social kontrol og radikalisering

Alle skal have mulighed for at leve det liv, de selv ønsker. Vi vil derfor sætte ind over for social kontrol, æresrelaterede konflikter og radikalisering, som især rammer de unge og kvinder i de udsatte boligområder.

Dagtilbud, skoler og klubber skal bidrage til, at børn og unge udvikler demokratiske, kritiske og sociale kompetencer. Uddannelse og beskæftigelse bidrager også til medborgerskab og er det bedste værn mod radikalisering.

Et aktivt og sundt liv og en tryg alderdom

Det giver stærke bånd til fællesskabet og det danske samfund at være med i kultur- og idrætslivet. Vi vil sikre, at flere indvandrere og efterkommere deltager i foreningslivet. Vi vil også understøtte det frivillige integrationsarbejde.

Mange indvandrere og efterkommere har sundheds- problemer. Vi vil sikre, at flere indvandrere og efterkommere får gavn af kommunens sundhedsindsatser. Vi vil bl.a. arbejde med de kulturelle og sproglige barrierer ift. de ældre indvandrere.

Indvandrere og efterkommere har selv et stort ansvar for at integrere sig i og tilpasse sig det danske samfund. Men integration kan ikke ske uden at det danske samfund er imødekommende og har en forståelse for de udfordringer indvandrer og efterkommere har. Derfor er det et vigtigt led i arbejdet med integration at arbejde i partnerskaber, samarbejder og i dialog med civilsamfundet og med forskellige aktører i samfundet, fx foreninger og virksomheder.

Medborgerskab og involvering af Integrationsrådet

Vi ønsker, at indvandrere og efterkommere skal inddrages i udvikling og implementering af integrationspolitikken og indsatserne. Vi vil styrke dialogen og fx gennemføre møder, hvor byrådet sammen med borgerne drøfter relevante emner. Vi vil fortsat samarbejde med vores Integrationsråd, der bidrager til at udvikle integrationspolitikken, og som løbende bliver hørt i forhold til politiske beslutninger om sager, der vedrører integration, ligesom integrationsrådet selv har mulighed for at forelægge forslag til integrationsindsatser for Byrådet. Integrationsrådet kan også bidrage med dialog med og mellem de forskellige religiøse samfund, med henblik på at sikre fredelig sameksistens, og komme med forslag til, hvordan de religiøse samfund kan bidrage til integrationsindsatserne i kommunen.

Partnerskab og deltagelse

Integrationsindsatserne kræver også, at vi samarbejder og indgår partnerskaber mellem flere forskellige sektorer: offentlige og private aktører og foreningslivet; Og at vi samarbejder på tværs af fx uddannelse, beskæftigelse, bolig, sundhed, kultur, sport og kriminalitetsforebyggelse. Tværfaglige samarbejder og partnerskaber bidrager til at sikre nødvendig videndeling og understøtter samtidig, at vi kan udvikle nye løsninger på integrationsudfordringer, som mangler i dag. Det kan være indsatser på individ- eller familieniveau, i boligområder eller kvarterer og i virksomheder og det omkringliggende samfund. Der ligger et særligt potentiale i at sikre integration af indvandrere, der hvor de bor, i de lokale sociale netværk og fællesskaber, i samarbejde med lokale aktører.

Interkulturelle kompetencer og mangfoldighedsledelse

På de kommunale arbejdspladser skal der være fokus på interkulturelle kompetencer. Interkulturelle kompetencer handler om at kunne skabe god dialog med borgere uanset kulturelle forskelligheder, herunder, at man udviser nysgerrighed og åbenhed i stedet for fastløste forestillinger om andre kulturer, og at man kan tale om misforståelser i kommunikationen. Kommunale arbejdspladser skal også arbejde med mangfoldighedsledelse i forhold medarbejdere. Det handler om at sikre ligestilling og understøtte, at alle uanset baggrund kan udfolde deres kompetencer, så det skaber værdi for arbejdspladsen.

Beslutninger baseret på data og dialog

Vi kan ikke undgå integrationsproblemer helt, men hvis vi skal undgå, at problemerne vokser sig store, så skal vi diskutere dem åbent. Her er det afgørende, at vi baserer dialogen på data-drevet information i modsætning til meninger eller stereotyper. Vi skal samtidig bidrage til at nedbryde stereotyperne og sondringen mellem "os" og "dem”. Data er også vigtigt i forhold til at vide, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Desværre er der stadigvæk store huller i denne viden på integrationsområdet. Vi har dog ikke råd til at vente på forskningen om, hvad der virker bedst. Vi er derfor nødt til at anerkende huller i vores viden og støtte initiativer, der vil hjælpe med at lukke disse huller. Integrationsinitiativerne skal evalueres, så vi løbende får bedre data og viden om hvad der virker.

Andelen af indvandrere, efterkommere og flygtninge varierer mellem kommunerne og har stor betydning for integrationen.

Indvandrere kommer her for at arbejde

Høje-Taastrup Kommune har en relativt stor andel af indvandrere og efterkommere, og antallet er stigende. Fra 2008 til 2018 steg antallet af indvandrere og efterkommere i Høje-Taastrup Kommune fra 9.000 til 15.000. I dag er andelen af indvandrere og efterkommere i Høje-Taastrup Kommune på 29,5%, mens det på landsplan er 13,6% (Danmarks Statistik).

Det er ikke, fordi Høje-Taastrup Kommune modtager flygtninge. Høje-Taastrup Kommune har i mange år ikke modtaget flygtninge, men har dog på grund af familiesammenføring ca. 135 borgere under integrationsprogrammet*. Indvandringen til Høje-Taastrup skyldes primært, at de er blevet tiltrukket som arbejdskraft.
 
I 70’erne kom indvandrerne primært fra Tyrkiet for at arbejde i industrien. I dag kommer indvandrerne primært fra de østeuropæiske lande, fx Polen, Bulgarien og Rumænien, og de asiatiske lande, fx Pakistan, Indien og Nepal, jf. tabel over oprindelsesland for 30 største grupper.

De nytilkomne indvandrere i dag har ofte en uddannelse og klarer sig generelt ganske godt på arbejdsmarkedet. Men vi ved meget lidt om deres integration i øvrigt. I 70’erne var der ingen integrationsindsats overfor de tyrkiske gæstearbejdere, fordi man troede, at de ville rejse hjem, når der ikke længere var arbejde. Men de ønskede at blive, på samme måde, som mange østeuropæere også ønsker at blive i Danmark.

I dag ønsker vi ikke at gentage historien fra 70’erne, hvor vi på grund af en manglende integrationsindsats kom til at stå tilbage med en gruppe borgere, som var dårligt integreret, og som ikke kunne godt dansk.

*Flygtninge og familiesammenførte skal tilbydes et integrationsprogram, som består af danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud.

Tabel: Oprindelsesland – de 30 største 2009-2019 

Kilde: Danmarks Statistik

Opdeling af boligområder

Bosætningsmønsteret udfordrer sammenhængskraften i kommunen. Generelt i Danmark bor halvdelen af alle personer med ikke-vestlig baggrund i almene boliger, mens det kun gælder 14% af befolkningen med dansk oprindelse. Hertil kommer, at der i mange almene boligområder er en stor koncentration af beboere med ikke-vestlig baggrund.

Blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der bor i almene boliger, er 16% bosat i et alment boligområde, hvor mindst hver anden beboer har ikke-vestlig baggrund. Og 49% bor i almene boligområder, hvor mellem hver fjerde og anden beboer har ikke-vestlig baggrund (Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2019)

Kort: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt på boligområder

Kilde: Danmarks Statistik 2019 og HTK kort

En ung befolkningsgruppe

Andelen af indvandrere og efterkommere er særligt høj før børn i institutions- og skolealderen, og det påvirker integrationsopgaven i daginstitutionerne og skolerne. Ca. 30% af Høje-Taastrup Kommunes børn i institutions- og skolealderen er indvandrere og efterkommere, og hvis vi medtager børn af efterkommere, så udgør de 45% af de 0-4-årige børn i kommunen.

Samtidig er børn af indvandrere og efterkommere ikke fordelt ligeligt mellem daginstitutionerne og skolerne. Det betyder, at nogle institutioner står med en stor integrationsopgave og sociale udfordringer (Danmarks Statistik, 2019).

Tabel: Indvandrere og efterkommere og børn af efterkommere fordelt på alder

Kilde: Danmarks Statistik 2019

Vi ønsker, at alle beboere i Høje-Taastrup Kommune mødes på tværs af etnicitet, der hvor de bor, i daginstitutionen, i skolerne, i foreningerne og på arbejdspladsen. Kun på den måde kan vi sikre en fortsat god integration.

Udfordringer

Den skæve fordeling af indvandrere og efterkommere i boligområder er problematisk, ikke mindst når der er et sammenfald med en koncentration af sociale problemer. Personer med ikke-vestlig baggrund, der bor i udsatte boligområder, deltager fx mindre i samfunds- og foreningslivet og har sværere ved at begå sig på dansk end personer med ikke-vestlig baggrund, der ikke bor i udsatte boligområder (Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2019)

Vi gør endvidere børnene en bjørnetjeneste, hvis de ikke møder børn med etnisk dansk baggrund i opvæksten. Det bliver fx sværere at lære dansk i daginstitutioner med mange tosprogede, og hvis der er mange tosprogede elever i folkeskolen, kan det gå ud over fagligheden. De børn og unge, der vokser op i udsatte boligområder, klarer sig generelt dårligere i livet end børn med samme sociale baggrund, der vokser op i mere velfungerende boligområder.

Forskning viser endvidere, at hvis andelen af etniske minoriteter i et boligområde bliver større end 30 %, vil andelen af etnisk danskere, der flytter fra området, blive større end andelen af etniske minoriteter, der flytter. Des større andel etniske minoriteter i boligområder, des større vil fraflytningen af danskere blive, ligesom tiltrækningen af etniske minoriteter vil stige (Andersen, H.S., 2017).

Samtidig viser en undersøgelse af københavnske folkeskoler, at hvis andelen af indvandrere eller efterkommere overstiger 35%, så vil sandsynligheden for, at forældre til børn med dansk baggrund fravælger institutionen, øges med 30-45%. Hvis andelen af indvandrere eller efterkommere er over 55%, vil sandsynligheden for, at forældre til børn med dansk baggrund fravælger institutionen, øges med 50-55%. (Rangvid, B.S., 2010).

Det er derfor vigtigt, at der bliver færre boligområder, daginstitutioner og skoler, hvor andelen af indvandrere og efterkommere er over 35%.

Mål 2026

0 boligområder på ghettolisten. Inden 2026 skal der ikke være nogen udsatte boligområder på regeringens ghettoliste.

35% tosprogede i daginstitutioner og skoler. Antallet af daginstitutioner og skoler med mere end 35% tosprogede skal nedbringes.

50% vælger distrikt skolen. Andelen af børn, der vælger distrikt skolen, er mindst 50 % på alle skoler ved politikkens udløb.

Indsatser i forhold til at styrke sammenhængskraft og modvirke opsplitning

Boligpolitiske indsatser

• Vi vil skabe en bedre fordeling af almene boliger i kommunen, når der skal etableres nye almene boliger.
• Vi vil gennemføre radikale forandringer i de udsatte boligområder, der skaber mere blandede ejerformer.
• Vi vil sikre en bedre fordeling af udsatte borgere gennem en anvisningsaftale med boligselskaberne.

Bedre fordeling

• Vi vil via arbejdet med den sociale balance i kommunen sikre en bedre fordeling af tosprogede børn i daginstitutioner.
• Vi vil se på skoledistrikterne og løfte de skoler, der vælges fra, for at skabe en bedre fordeling af tosprogede børn i skoler.
• Vi vil prioritere indsatser i daginstitutioner og skoler med mange tosprogede.

Stedsspecifikke indsatser

• Vi vil gennemføre fremskudte integrations- indsatser i områder med mange indvandrere og efterkommere.
• Vi vil styrke det boligsociale arbejde i de udsatte boligområder gennem et koordineret tæt samarbejde med boligselskaberne
• Vi vil i dialog med indvandrere og efterkommere i de udsatte boligområder, om hvordan vi kan sikre bedre integration.

Forældrene og familien har en helt central betydning for deres børns og unges trivsel og udvikling. Det er derfor vigtigt, at alle forældre får viden, vejledning og støtte i forhold til deres børns udvikling.

Sprog åbner op for verden

Vi ønsker, at børn af indvandrere og efterkommere taler bedre dansk, når de starter i børnehave og skole. Dette er et afsæt for, at børnene klarer sig godt i skolen, så de bliver bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Udfordringer

Det er vigtigt at komme godt fra start og mestre forældrerollen for at sikre det lille barns sociale, sundhedsmæssige, sproglige og mentale forudsætninger. Det opleves, at nogle forældre med indvandrer- eller efterkommerbaggrund har forskellige normer og værdisæt i forhold til pædagogik, kost, sikkerhed, søvnbehov samt manglende viden om sundhedsanbefalinger i Danmark. Dette kan give udfordringer i forhold til integration.

Børn med indvandrerforældre skal tidligst muligt tilegne sig det danske sprog. Sproglig opmærksomhed indgår derfor som en vigtig del af alle aktiviteter i dagtilbuddet. Der er imidlertid stadigvæk for mange børn med indvandrerforældre, som først kommer i daginstitution som 3-årige. Derfor kommer de sent i gang med at træne sproglige, sociale og motoriske kompetencer mv.

Overgangen fra dagtilbud til skole sker i et tæt samarbejde mellem forældre, pædagoger, lærere og andre fagpersoner. Mange børn af indvandrere og efterkommere begynder i dag i skole uden at kunne tilstrækkeligt dansk. De klarer sig dårligere end gennemsnittet i folkeskolen og falder alt for
ofte fra ungdomsuddannelserne. Det er derfor vigtigt med et særligt fokus på elever, der ved skolestart og gennem skoletiden ikke har tilstrækkelige danskkundskaber til at deltage i den almindelige undervisning.

Mål 2026

90% starter i dagtilbud. Andelen af 2-årige børn, der går i dagtilbud, skal stige fra 80 procent til 90 procent.

85% har et alderssvarende dansk ved skolestart. Andelen af 5-årige børn, der ved sprogvurderingen vurderes at have et alderssvarende dansk, skal stige fra 78 til 85 procent (landsnormen)

87% får karakteren 2 eller derover. Andelen af indvandrere og efterkommere, som får karakteren 2 eller derover i dansk og matematik ved 9. klasses afgangseksamen, skal stige fra 82 til 87 procent (landsnormen)

Indsatser i forhold til børn og forældre

Tidlig indsats

• Vi vil motivere gravide kvinder og småbørnsfamilier med indvandrer- og efterkommerbaggrund til at deltage i netværksskabende aktiviteter, når der ses behov.
• Vi vil gennemføre forebyggende indsatser fra graviditet til 3-års alderen med fokus på fysisk og mental sundhed, pædagogik og sprog.
• Vi vil arbejde med evidensbaserede forældreprogrammer og metoder til styrkelse af forældrekompetencer.

Daginstitution

• Vi vil styrke forældres kendskab og tillid til dagtilbud, fx ved at afholde åbent-hus-arrangementer i daginstitutionen samt deltagelse af fagprofessionelle ved opstartsmøder i dagtilbud.
• Vi vil sprogvurdere fra toårsalderen for at identificere børn med sprogvanskeligheder tidligere og inddrage forældre og vejlede.
• Vi vil have særligt fokus på at stimulere de tosprogede børns sprogudvikling, og sikre at personalet har kompetencer til at understøtte dette.

Skole

• Vi vil styrke overgangen fra daginstitution til skole og sikre overlevering af relevant viden mellem fagprofessionelle.
• Vi vil have særligt fokus på at stimulere de tosprogede børn begrebs-og omverdensforståelse.
• Vi vil sikre, at tosprogede elever bliver uddannelsesparate og opnår fagligt gode resultater ved 9. klasses afgangsprøve.
• Vi vil styrke skole-hjem-samarbejdet med særligt blik for metoder, der er gode til at styrke opbakning og deltagelse i skoleaktiviteter

Det er vigtigt for børns og voksnes udvikling og trivsel at have selvbestemmelse og indflydelse på eget liv.

Vi mener, at negativ social kontrol strider imod de værdier omkring ligestilling og selvbestemmelse, som er grundlæggende i det danske samfund. Derfor vil vi arbejde på at forebygge negativ social kontrol.

Udfordringer

På nationalt plan oplever 17% af indvandrere og efterkommere i alderen 18-30 år negativ social kontrol i forhold til fx valg af partner. I udsatte boligområder med en høj koncentration af indvandrere og efterkommere oplever 59% af kvinderne sig begrænset med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle (SIRI, 2018). Når børn og unge ikke siger fra overfor social kontrol, skyldes det som oftest manglende viden om, at familielivet kan være anderledes hos andre – den sociale kontrol bliver det normale. Det kan også skyldes angsten for konsekvenser fra forældre, hvis der bliver ”sladret” om en. Social kontrol kan også misbruges af den unge selv til at sikre sig, at man ikke selv kommer i søgelyset – man får dermed en sikker position i ungegruppen.

Ud over negativ social kontrol ser vi hvert år et antal sager om radikalisering. Radikalisering er ofte et udtryk for mistrivsel, frustration og følelsen af eksklusion og marginalisering. Arbejdet med at forebygge radikalisering skal ses i sammenhæng med allerede eksisterende socialfaglige og forebyggende indsatser. Det er her afgørende, at der er fokus på den opbyggende indsats, så de rette betingelser for trivsel og en positiv udvikling er til stede for alle. I Høje-Taastrup Kommune har vi uddannet et korps af mentorer og rollemodeller, som hjælper unge til at undgå at blive inddraget i ekstreme miljøer og dermed forebygge radikalisering. Mentorerne er også forældrecoaches, der kan give forældrene, hvis unge er i berøring med radikalisering, støtte og vejledning til, hvordan de kan hjælpe deres børn.

Mål 2026

20 flere frivillige Baba og Bydelsmødre. Vi vil rekruttere og uddanne 20 nye frivillige fædre og mødre til Baba og Bydelsmødre til at arbejde forebyggende med social kontrol, bl.a. gennem forældresamtaler.

500 unge drøfter social kontrol. Gennem oplæg på skoler og i klubber vil vi drøfte emner relateret til social kontrol med unge.

Alle med borgerkontakt har en opgave. Vi vil sikre, at alle ansatte med borgerkontakt handler direkte, når de oplever negativ social kontrol eller radikalisering.

Indsatser i forhold til social kontrol og radikalisering

Dialogmøder

• Vi vil blive bedre til, i daginstitutioner, klub og skole, at spotte børn og unge, der mistrives på grund af social kontrol.
• Vi vil udarbejde en handleplan og beredskabsplan i forhold til social kontrol og styrke den helhedsorienterede indsats overfor familien.
• Vi vil gennemføre dialogmøder med unge i skoler og klubber om social kontrol.

Netværkssamarbejde

• Vi vil uddanne frivillige, som kan understøtte arbejdet om social kontrol, i samarbejde med Baba og Bydelsmødre.
• Vi vil skabe oplysning og refleksion gennem dialog og debat om rettigheder, selvbestemmelse og ligestilling.
• Vi vil inddrage boligorganisationerne og de boligsociale helhedsplaner i arbejdet med social kontrol og radikalisering.

Individindsatser

• Vi vil have fokus på mægling i familien og beredskab for de unge, hvor situationen er eskaleret.
• Vi vil informere unge, der er udsat for social kontrol, om ”Etnisk ung” og andre rådgivningsmuligheder.
• Vi vil forebygge radikalisering og støtte dem, der vil væk fra et usundt fællesskab

Vi ønsker at understøtte fællesskabet, ved at sikre at flere indvandrere og efterkommere bliver aktive i foreningslivet.

Vi vil sikre, at flere indvandrere og efterkommere, særligt børn, lever et sundt liv, og at der er færre overvægtige.

Vi vil understøtte dialogen og samarbejdet med alle borgere ved at uddanne vores personale i interkulturelle kompetencer.

Udfordringer

Tal på nationalt plan viser, at foreningsdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere er markant lavere end hos etnisk danskere. Når det fx kommer til at dyrke idræt, er piger, som har indvandreforældre i langt mindre grad aktive end etnisk danske piger. 43% af pigerne i alderen 7-15 år dyrker idræt, mens tallet for etnisk danske piger er 84%. For drengene forholder det sig anderledes. 73% af drengene, som har indvandrer-forældre, dyrker idræt, mens tallet for danske drenge er 85% (Idrættens Analyseinstitut, 2016).

I Danmark ses endvidere en generel tendens til dårligere sundhed blandt etniske minoriteter. Der er fx en stor forskel i forekomsten af overvægt og svær overvægt, hvis vi ser på børn mellem 5-8 år. Blandt børn af indvandrere er 13,2% overvægtige og 5,8% svært overvægtige, mens 14,3% af børnene, hvis forældre er efterkommere, er overvægtige og 5,0% svært overvægtige. Dette gælder for henholdsvis 8,6 % og 1,5 % af børnene, hvis forældre er etniske danskere (Region Hovedstaden, 2019). Tilsvarende ved vi fra projektet Sundhed i Gadehavegård, at der er dobbelt så mange overvægtige børn af indvandrere og efterkommere end blandt børn af etniske danskere.

De kulturelle og sproglige forskelle mellem pleje- og sundhedspersonale og indvandrere kan være en barriere for samarbejdet og dialogen, særligt i forhold til ældre indvandrere. Når personaler og borgere med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde mødes, kan der fx opstå misforståelser i forhold til sundhedsindsatsen. Mange ældre indvandrere har endvidere begrænsede danskkundskaber og sparsomt kendskab til ældresektorens tilbud. Der kan derfor være behov særlige målrettede indsatser, så ældre indvandrere får en tryg og værdig alderdom på lige fod med ældre etniske danskere.

Mål 2026

150 flere piger, der dyrker idræt. Kommunen har ca. 800 piger med indvandrerforældre i alderen 7-15 år. Hvoraf max 43% forventes at dyrke idræt. Vi vil få 150 flere piger til at dyrke idræt, så min. 63% dyrker idræt.

40 overvægtige børn skal tabe sig. Kommunen har ca. 700 børn med indvandrerforældre i alderen 5-8 år, hvoraf 20% forventes at være overvægtige. Vi vil hjælpe 40 overvægtige børn med indvandrerforældre til at tabe sig.

30 har fået kompetenceudvikling. Mindst 30 medarbejdere i den kommunale pleje- og sundhedssektor skal have et udviklingsforløb omkring interkulturelle kompetencer, så vi styrker dialogen mellem indvandrere, efterkommere og medarbejdere.

Indsatser i forhold til et aktivt og sundt liv og en tryg alderdom

Aktivt liv

• Vi vil styrke informationen om kommunens foreningstilbud og understøtte målrettede tilbud til piger.
• Vi vil understøtte foreningerne i at få flere medlemmer med anden etnisk baggrund gennem kapacitetsopbygning.
• Vi vil skabe viden om og motivation for at deltage i kommunens ungetilbud blandt forældre med anden etnisk baggrund

Sundhed

• Vi vil gennemføre sundhedstilbud i de udsatte boligområder med fokus på overvægt og kroniske sygdomme, hvor der arbejdes helhedsorienteret og hele familien involveres.
• Vi vil styrke og fastholde det eksisterende sundhedsformidlerkorps.
• Vi vil etablere lokale selvhjælpsgrupper/netværksgrupper som støtte til livsstilsændringer, fx madklubber.

Ældre

• Vi vil styrke dialogen med ældre indvandrere og efterkommere ved at løfte personalets interkulturelle kompetencer.
• Vi vil udarbejde en mangfoldighedsstrategi i Hjemmeplejen og på vores plejehjem, for at sikre en tryg alderdom for ældre indvandrere.
• Vi vil støtte seniorforeningerne i arbejdet med at få flere ældre med indvandrerbaggrund til at deltage aktivt i foreningernes aktiviteter.