Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik Politikker og planer Sundhedspolitik

Sundhedspolitik

Sundhedspolitikken udstikker retningen for, hvordan Høje-Taastrup Kommune vil arbejde og prioritere på sundhedsområdet i perioden 2021-2024.

Sundhed skal forstås bredt – ikke kun som fraværet af sygdom. Sundhed er forudsætningen for, at vi kan leve det liv, vi ønsker og derfor skal de rammer, der omgiver os i hverdagen, gøre det lettere at træffe valg, der er gode for vores helbred og livskvalitet. Sundhedspolitikken skal bruges som løftestang til at tænke sundhed på nye måder.

Sundhedspolitikken blev vedtaget af Byrådet den 27. april 2021

Find information om

Alle borgere i Høje-Taastrup Kommune skal have mulighed for at have det godt. Fysisk sundhed og trivsel er væsentlige forudsætninger for, at vi kan få en uddannelse, et arbejde, indgå i sociale relationer og tage aktiv del i samfundet. Og omvendt har uddannelseslængde, tilknytning til arbejdsmarkedet og sociale relationer stor betydning for vores sundhed. Derfor tager sundhedsarbejdet i Høje-Taastrup Kommune afsæt i et bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed ses som mere end blot fravær af sygdom.

 

Sundhedsarbejdet i Høje-Taastrup Kommune tager udgangspunkt i, at ikke alle har de samme forudsætninger for at leve det liv, de gerne vil. Denne sociale ulighed kommer bl.a. til udtryk ved, at de borgere, der for eksempel har en lang uddannelse, en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og gode sociale relationer, generelt har bedre trivsel og et bedre fysisk helbred. Derfor vil Byrådet i de kommende år fortsætte arbejdet med målrettet at skabe mere social lighed i sundhed. Det er en opgave, der dels kræver, at kommunen og civilsamfundet prioriterer indsatser til de borgere, der har mest brug for dem og dels skaber rammer, der gør det sunde valg til det lette valg for alle.

 

Der arbejdes med sundhed mange steder i kommunen. Udover sundhedsindsatser, som f.eks. hjælp til vægtstop og rygestop, skaber kommunen rammer, der sikrer gode uddannelsesmuligheder, sund mad og bevægelse i skoletiden, grønne byrum for alle aldre, et levende foreningsliv, sunde arbejdspladser og klimavenlige transportmuligheder. Alt sammen forhold, der direkte eller indirekte er med til at fremme borgernes sundhed. Fordi sundhed er en forudsætning for at kunne leve det liv, som man vil, har Byrådet valgt sundhed som et gennemgående og vigtigt indsats- og udviklingsområde i alle kommunens opgaver. Det kommer også til udtryk i kommunens udviklingsstrategi for perioden 2020-2032.

 

Hvis vi skal lykkes med at løfte alle dele af sundhedsområdet, har vi brug for hjælp. Derfor ønsker Byrådet at samarbejde med organisationer, virksomheder, samarbejdspartnere, borgere og frivillige om nye måder at gøre tingene på.

 

Som kommune har vi et særligt ansvar over for de borgere, der rammes af midlertidig eller kronisk sygdom, psykisk såvel som fysisk, som svækkes af alderdom eller som af anden grund har brug for hjælp akut og tæt på. Derfor vil Byrådet opbygge et nært og lettilgængeligt sundhedsvæsen med høj kvalitet i den sundhedsfaglige indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, skaber sammenhæng på tværs af sundhedssektoren og hjælper borgere til at mestre egen sygdom og indgå i fællesskaber, der fremmer den fysiske sundhed og øger trivslen.

 

Coronapandemien har sat hygiejne højt på dagsorden i forhold til at kunne skabe sunde og trygge rammer for borgerne i kommunen. Hygiejne har betydning for at forebygge ikke blot Covid-19, men også en lang række af andre sygdomme og påvirker øget trivsel. Byrådet vil derfor styrke arbejdet med hygiejne og forebyggelse af smittespredning for borgere og medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune.

 

Sundhedspolitikken udgør den overordnede ramme for, hvordan Høje-Taastrup Kommune vil arbejde og prioritere på sundhedsområdet i perioden 2021-2024. Byrådet ønsker, at sundhedspolitikken skal sætte en ambitiøs retning for sundhedsindsatsen i perioden.

 

God læselyst.

 

Med venlig hilsen

Michael Ziegler

Borgmester

Visionen for sundhedspolitikken i Høje-Taastrup Kommune er:

 

”At skabe rammer, der fremmer sundheden i Høje-Taastrup Kommune og øger den sociale lighed i sundhed ”.

 

Der er tale om en 12-årig vision, som beskriver den langsigtede retning for sundheden i kommunen. Sundhedspolitikken skal også ses i relation til kommunens øvrige politikområder, der på forskellig vis har indflydelse på at øge den sociale lighed i kommunen på for eksempel beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Sundhedspolitikken afgrænses ved at tage udgangspunkt i de helbredsmæssige forhold, der fremmer borgernes mulighed for at leve et godt liv.

 

Der er fem selvstændige temaer i sundhedspolitikken. For hvert tema er der opsat mål og beskrevet, hvad vi vil gøre for at nå målene. Det sætter retningen for de indsatser, der skal igangsættes i den fireårige periode, som politikken strækker sig over.

 

Nogle temaer er kommunen allerede godt i gang med som for eksempel fysisk aktivitet og bevægelse gennem partnerskabet ’Bevæg dig for livet’ og kommunens arbejde med fremme af klimavenlig transport. Andre temaer kræver et styrket fokus. Derfor vil der hvert andet år, være fokus på udvalgte temaer i handleplanerne, der sikrer en stærk, fælles indsats på tværs af fagområder for at indfri dette temas målsætninger.

 

Sundhedspolitikken er baseret på fire principper, der udgør afsættet for, hvordan byrådet i Høje-Taastrup Kommune prioriterer på sundhedsområdet. Principperne er gennemgående for, hvordan vi arbejder med hver af de fem temaer i politikken. De fire principper er:

 

Princip 1: Tidlige indsatser, der forebygger og sikrer tidlig opsporing

Princip 2: Indsatser prioriteres til dem med størst behov

Princip 3: Sundhedsfremmende rammer, der gør det sunde valg til det lette valg

Princip 4: Sundhedsindsatser med udgangspunkt i og i samarbejde med borgerne 

Næsten en tredjedel af borgerne over 16 år i Høje-Taastrup Kommune oplever et højt stressniveau i hverdagen. Hver fjerde borger oplever, at de har svage sociale relationer til andre mennesker, og 15 % af borgerne har dårlig mental sundhed i hverdagen.

 

Mental sundhed er et meget brugt begreb på sundhedsområdet. At være mental sund betyder, at man generelt har det godt og føler, at man kan håndtere hverdagens udfordringer og deltage i meningsfulde fællesskaber og aktiviteter. I denne politik bruger vi ordet trivsel i stedet for fagbegrebet mental sundhed. Trivsel og den fysiske sundhed går hånd i hånd. Hvis vi er fysisk sunde eller syge, så påvirker det, hvordan vi trives. Og hvis vi ikke trives, så påvirker det vores fysiske sundhed. For eksempel er der en større tendens til, at mennesker, som ikke trives, er fysisk inaktive, drikker for meget alkohol og har usunde kostvaner.

 

At have kontakt og samvær med andre mennesker og deltage i fællesskaber har stor betydning for den enkeltes sundhed. Adskillige undersøgelser har påvist, at sygdomsrisikoen øges betydeligt, hvis den enkelte borger – ung som gammel, ikke føler sig som en del af et fællesskab. Der er også en social ulighed forbundet med manglende trivsel. Manglende trivsel påvirker alt fra børns skolegang, hvorvidt unge er i stand til at gennemføre en uddannelse, voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet og ældres ensomhed.

 

Byrådet vil derfor arbejde for at ligestille den fysiske sundhed og trivsel i kommunens forebyggende tilbud til alle borgere i kommunen.

 

Derudover har positiv kropsbevidsthed og seksualitet en stor betydning for alle menneskers fysiske sundhed og trivsel gennem hele livet. At være seksuelt sund handler ikke udelukkende om at undgå seksuelle sygdomme og uønskede graviditeter, men handler i lige så høj grad om at trives med sin seksualitet og krop i alle livets faser. 

 

Der er i dag et stor behov for digital dannelse, da digitale medier spiller en større rolle i forhold til børns og unges socialisering end tidligere. Det er derfor vigtigt, at børn og unge lærer spillereglerne i den digitale verden at kende, så de kan begå sig på nettet og har en bevidsthed om, hvornår andre brugeres adfærd er krænkende. Ligeledes har det stor betydning, at børn og unge bliver styrket i at forholde sig kritisk til, hvorvidt forskellige oplysninger og viden, som de indsamler på nettet er troværdig.

 

 

Mål:

  • At flere borgere trives

     

    Det gør vi ved at:

     

  • Samarbejde på tværs af kommunens afdelinger for at sikre opsporing og tidlig indsats i forhold til mistrivsel
  • Fremme inkluderende fællesskaber i samarbejde med civilsamfundet for herigennem også at forebygge ensomhed
  • Udvikle sundhedsfremmende tilbud for at forebygge mistrivsel og sikre at trivsel er indtænkt i alle kommunale tilbud
  • Sikre et større fokus på positiv kropsbevidsthed og seksuel sundhed i de kommunale tilbud til alle aldre
  • Styrke børns og unges digitale dannelse og bevidsthed om krænkende adfærd på nettet.
  • Skabe grønne rum for mødesteder og aktiviteter, fællesskab og rekreation og sikre at omgivelserne fremmer trivslen

Over halvdelen af borgerne i Høje-Taastrup Kommune er overvægtige og andelen af børn og unge, der er overvægtige, er markant større i Høje-Taastrup Kommune sammenlignet med gennemsnittet for Region Hovedstaden. Flere borgere med kort uddannelse og svag tilknytning til arbejdsmarkedet er overvægtige end borgere i arbejde og borgere med en lang uddannelse. Fra 3-års alderen er der en tydelig sammenhæng mellem overvægt hos forældre og overvægt hos børn. Svær overvægt hos børn er forbundet med de samme konsekvenser som hos voksne. Derfor er overvægtige børn langt tidligere i livet end normalvægtige i risiko for at udvikle sygdomme som type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. Byrådet vil styrke den tidlige opsporing og indsats i forhold til børn og voksne med overvægtsproblemer.

 

Et aktivt liv med fysisk aktivitet og bevægelse kan være med til at forebygge overvægt. Samtidig påvirker fysisk aktivitet og bevægelse humøret positivt og øger trivslen. Høje-Taastrup kommune er rig på natur, grønne områder og cykel- og gangstier, der gør det let og trygt at bevæge sig omkring og være fysisk aktiv. Kommunen har også et rigt foreningsliv med motionstilbud til alle aldre. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive i mindst 20 minutter om dagen. En stor andel af borgerne i Høje-Taastrup lever et fysisk aktivt liv, men hver tredje lever ikke op til anbefalingerne. 

 

 

Mål:

  • Flere borgere er normalvægtige
  • Flere borgere er fysisk aktive

 

Det gør vi ved at:

  • Styrke opsporing og tidlig indsats i forhold til børn, unge og voksne med overvægtsproblemer
  • Udvikle og tilbyde indsatser, der støtter børn, unge og voksne i at forebygge overvægt og skabe øget fysisk aktivitet og bevægelse
  • Fremme samarbejdet med civilsamfund, foreningsliv og det øvrige sundhedsvæsen i forhold til forebyggelse af overvægt og skabe øget fysisk aktivitet og bevægelse
  • Tænke sundhed og tilgængelighed ind i planlægningen og indretningen af kommunens institutioner, byrum og naturområder, så:
    • det er let og trygt at færdes som fodgænger og cyklist
    • omgivelserne indbyder til fysisk aktivitet og bevægelse i hverdagen, der hvor man bor, på arbejdspladser, i skoler og institutioner, når man køber ind mv.
  • ·Øge adgangen til ernæringsrigtig kost i kommunens institutioner

Andelen af rygere er faldende i Høje-Taastrup Kommune, men andelen ligger højere end regionsgennemsnittet. Selvom andelen af børn, der er udsat for tobaksforurenet luft i hjemmet, er halveret siden 2010, så er der stadig flere børn, der er udsat for rygning i hjemmet i Høje- Taastrup Kommune sammenlignet med regionsgennemsnittet. Røgfrie omgivelser beskytter mod tobaksrøgens skadelige stoffer, forebygger rygestart og støtter og hjælper med at fastholde rygestop.

 

Samlet set har borgerne i Høje- Taastrup Kommune et lavt forbrug af alkohol og stoffer, men en ud af syv viser tegn på alkoholafhængighed. Hver tredje ung har prøvet at ryge hash og hver ottende ung har prøvet euforiserende stoffer. Et misbrug af alkohol og stoffer har store konsekvenser for den enkelte og de pårørende. Mange misbrugere har svært ved at opretholde en hverdag med et velfungerende arbejds- og familieliv. Derfor ønsker Byrådet i Høje-Taastrup Kommune at gøre en indsats for at reducere brug af rusmidler og alkohol gennem forebyggelses- og behandlingstilbud.

 

Mål:

  • Flere borgere er røgfri
  • Færre borgere har et alkohol- og/eller stofmisbrug

 

Det gør vi ved at:

  • Fremme røgfrie miljøer og udbrede røgfrie offentlige byrum
  • Gøre kommunens tilbud til rygestop og misbrugsbehandling synlige og let tilgængelige
  • Sikre tidlig hjælp til børn i familier med misbrugsproblemer
  • Forstærke den opsøgende indsats på skoler og institutioner med henblik på at udskyde alkoholdebutalder, samt sikre hjælp til unge med rusmiddelproblemer.

Styrke tidlig indsats og dialog om alkohol og andre rusmidler, der hvor kommunens medarbejdere møder borgerne, fx jobcenter og på sundheds- og plejeområdet.

Knap halvdelen af borgerne i Høje-Taastrup Kommune lever med én eller flere kroniske sygdomme. Langvarige kroniske sygdomme som diabetes, hjertesygdom, KOL, ryglidelser og depression påvirker menneskers hverdag og livskvalitet. Derfor vil vi som kommune fortsat udvikle forskellige målrettede tilbud til mennesker med kronisk sygdom for at hjælpe og støtte dem til at leve et godt liv med kronisk sygdom, fysisk såvel psykisk. 

 

Som borger kan vi på mange tidspunkter i livet få brug for kommunens sundhedsfaglige tilbud. For eksempel hjælper den kommunale tandpleje både børn, unge, ældre og socialt udsatte at forebygge sygdomme gennem en god tand- og mundsundhed. Og når vi bliver forældre, hjælper sundhedsplejerskerne os med at skabe en god start på barnets liv. Men vi kan også have behov hjælp i forbindelse med akut opstået eller langvarig sygdom. I disse situationer er det særligt vigtigt, at vi som kommune samarbejder med praktiserende læger og hospitaler, så du som borger oplever et sammenhængende forløb.

 

At blive indlagt på et hospital har store omkostninger for det enkelte menneske. Derfor er der fra nationalt hold også et stort fokus på, at vi som borgere skal have let adgang til sundhed i vores hverdag. Det drejer sig om indsatser, oftest fra kommunen eller din praktiserende læge, som har til formål at forebygge og behandle fysisk og psykisk sygdom. Det betyder blandt andet, at vi som borgere kan få en tryg behandling og pleje af høj kvalitet i eller tæt på vores hjem, frem for at skulle indlægges, hvis det ikke er nødvendigt.

 

Ligeledes sætter vi tidligt ind, når borgerne rammes af sygdom. Og vi samarbejder på tværs af kommunale afdelinger og med praktiserende læger, hospitaler og civilsamfundet for at øge borgernes mulighed for at kunne leve det liv, som de ønsker, så længe som muligt. Vi har et stort fokus på at sikre sammenhængende indsats og behandling i forhold til mistrivsel, psykisk og fysisk sygdom.

 

Mål:

  • At flere borgere oplever at få et sammenhængende forløb
  • At flere borgere med kronisk sygdom oplever at få hjælp til at mestre egen sygdom

     

    Det gør vi ved at:

  • Styrke samarbejdet på tværs af kommunale afdelinger, den tværkommunale akutfunktion, med hospitaler, praktiserende læger og civilsamfund, så vi sikrer gode overgange.
  • Udvikle målrettede og forskelligartede tilbud til borgere med kronisk sygdom, som styrker dem i at leve et godt liv.
  • Styrke opsporingen og den tidlige indsats i forhold til borgere, som er i risikogruppen for at udvikle kroniske sygdomme
  • Støtte medarbejderne i fortsat at arbejde ud fra en rehabiliterende og helhedsorienteret tilgang.

I løbet af Coronapandemien blev det tydeligt, at der i hele samfundet var behov for at skærpe opmærksomheden på hygiejnetiltag for at forebygge smittespredning. Ligeledes blev det klart, at vi med en velkoordineret hygiejneindsats på tværs af hele kommunen i langt højere grad kan forebygge forskellige typer af smittespredning både blandt medarbejdere og borgere. For borgerne og pårørende betyder det en højere kvalitet og større tryghed i de kommunale tilbud. Dette skyldes, at vi i højere grad forebygger sygdom blandt borgere og medarbejdere og at der er en større kontinuitet i tilbuddene, når medarbejderne er mindre syge.

 

Mangelfuld hygiejne bidrager til udbredelsen af smitsomme sygdomme, hvilket er en stor belastning for den enkelte borger. Smittespredning kan have alvorlige konsekvenser for borgere, som i forvejen er svækkede og syge. Derfor vil Byrådet fremover have et endnu større fokus på at implementere hygiejnemæssige tiltag i kommunen, som forhindrer smittespredning. Tiltagene vil tage udgangspunkt i nationale retningslinjer og databaserede undersøgelser.

 

Mål:

  • At forebygge smitte og hindre smittespredning blandt borgere og personale

     

    Det gør vi ved at:

  • Sikre en styrket hygiejneorganisering på tværs af kommunale institutioner, som kan forebygge smitte og håndtere smitteudbrud.
  • Udbrede og fastholde opsøgende og systematiske hygiejneindsatser i kommunen
  • Sikre, at medarbejderne har en basal viden om hygiejne og en adfærd, som forebygger smitte og hindrer smittespredning
  • Sikre, at medarbejderne er klædt på til at indgå dialoger med borgere og pårørende om forebyggelse af smitte og smittespredning
  • Sikre, at der er et større fokus på at sikre hygiejnemæssige forsvarlige løsninger inden for de eksisterende rammer, ved ombygning og nybyggeri af kommunale institutioner

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Rådhusets åbningstider

Rådhusets lukkedage

Genveje