Høje-Taastrup Kommune er på Facebook, Instagram, LinkedIn, Twitter og YouTube for at kommunikere bredt med borgere og offentlighed.
Vi er glade for alle indlæg og kommentarer, men de skal holdes i en god tone. For at vi er sikre på den gode tone holdes, har vi nogle "færdselsregler," som vi vil bede dig overholde. Vi forbeholder os retten til at slette indlæg, som vi anser som chikane, mobning, nedladende eller kommercielle – herunder links til kommercielle sider. Kommer der spørgsmål, der kræver sagsbehandling, vil vi henvise til en relevant afdeling eller fagperson i Høje-Taastrup Kommune.
Vi laver ikke sagsbehandling via sociale medier, og vi fraråder, at du opslår personlige oplysninger eller personsager på kommunens sociale medier. Indlæg kan blive kopieret og videresendt til medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune for at kunne besvare henvendelser. Indlæg kan også blive sendt til aktører udenfor kommunen, hvis spørgsmålet fx vedrører en forening, en virksomhed el. lign. Indlæg kan blive gemt i kommunens journaliseringssystem, hvis det er input, som kan indgå i videre arbejde – fx ved borgerhøringer, konkurrencer o. lign.
Vi bringer billedmateriale fra offentlige arrangementer, events, aktiviteter mv. Vi ønsker at bringe billedmateriale i god forståelse med borgerne. Hvis du ikke ønsker at optræde på billedmateriale, som er lagt på kommunens sociale medier, kan du anmode om at få det fjernet ved at skrive til os på kommunikation@htk.dk.