Igangværende og gennemførte klima- og energiprojekter

Høje-Taastrup Kommune deltager i projektet med udvikling og demonstration af grøn, effektiv og fleksibel energiforsyning og forbrug i samarbejde med forsyningsselskaber.

ELEXIA har fokus på sektorkobling, og i Høje Taastrup er det i høj grad med fjernvarmesystemet som omdrejningspunkt. Specifikt er der to hovedspor: Et langtids-spor omkring energiplanlægning og et korttids-spor omkring data-drevne metoder til driftsoptimering af energisystemer.

I projektet deltager 22 partnere fra 8 lande indenfor EU. Udover Høje-Taastrup Kommune, deltager følgende partnere fra Danmark; DTU, VEKS, Center Denmark ApS, TMROV ApS, CLIMYFY ApS og ENFOR.

Høje-Taastrup Kommune deltager i projektet med henblik på at fremme vedvarende energiproduktion og forbrug ved udvikling af energifællesskaber i kommunen i samarbejde med andre partnere. Projektet bidrager desuden til, at kommunen kan indhente ny, innovativ viden og udviklingsmuligheder for vedvarende energiproduktion samt grønnere og mere energieffektivt energiforbrug.

I projektet deltager 33 partnere fra 8 lande. Udover Høje-Taastrup Kommune deltager fra Danmark følgende partnere; European Green Cities ApS, Miljø- og EnergiCentret i Taastrup samt Solar Lightning Consultants ApS. 

Projektet fokuserer på at flytte elforbruget, så det passer med elproduktionen. Men da det ikke er alt forbrug, der kan tidsforskydes, vil projektet arbejde med at lagre strømmen ”virtuelt” ved fx at bruge fjernvarmenettet til at lagre overskudsstrøm, indtil strømmen skal bruges. Hvis det lykkes at forskyde noget af strømforbruget og lagre resten virtuelt, kan udbygning af elnettet samt investeringer i produktion og lagring af strøm reduceres

I FED-projektet vil der blive analyseret på store mængder forbrugsdata og forbrugsadfærd, og ambitionen er at muliggøre en udvikling af digitale løsninger, der kan tilpasses strømforbruget, så det passer med strømproduktionen – blandt andet ved hjælp af Machine Learning og forskellige værktøjer til håndtering af Big Data. Høje-Taastrup Kommune har gennem en årrække og via flere internationale og nationale projekter installeret sensorer og arbejdet intensivt med forbrugsdata og forbrugeradfærd i en række af vores bygninger til at fremme bedre energieffektivitet og indeklima.

I FED-projektet vil eksisterende data, IT- og driftsinstallationer samt det hidtidige forsknings- og udviklingsarbejde danne baggrund for de videre analyser og udvikling af digitale løsninger til styring af strømforbruget og derved fremme det fleksible energiforbrug og en mere omkostningseffektiv grøn omstilling af energisystemet. 

Udbygningen med fluktuerende vedvarende energikilder som sol og vind er en afgørende forudsætning for, at Danmark - men også mange andre lande - kan nå målsætningen om en fossilfri energiforsyning. Samtidig skal der udvikles en større grad af samspil i el- og varmeforsyningen og et mere fleksibelt energiforbrug, da dette er en væsentlig forudsætning for en omkostningseffektiv grøn omstilling af energisystemet.

Projektet TOP-UP har etableret et tværfagligt konsortium med nøgleekspertise på fysiske, tekniske, sociale og praktiske aspekter indenfor energisystemet. University of Groningen og DTU er de ledende vidensinstitutioner. Projektet modellerer optimale løsninger til den lokale fjernvarmeforsyning, baseret på forsynings-og forbrugsdata og andre væsentlige lokale egenskaber. Løsningerne afprøves lokalt i fjernvarmeforsyningen i samspil med forbrugere, herunder i bygninger, som ejes af Høje-Taastrup Kommune.

Udover Høje-Taastrup Kommune, som er det ene case område, deltager Groningen Municipality i Holland som det andet. 

Projektet bygger oven på det stærke dansk/svenske partnerskab fra det Interreg ØKS-støttede SCA-projektet (Smart Cities Accelerator).

 SCA+ drager fordel af den store kritiske masse på begge sider af Øresund ved at bringe særdeles stærke og komplementerende kompetencer sammen. I alt 11 partnere og seks følgepartnere, der vil arbejde innovativt og tværfagligt for at accelerere den grønne omstilling inden for energiområdet. Denne gruppe af danske og svenske aktører blander kerneaktører fra SCA med aktører, der ikke har arbejdet sammen tidligere.

Det overordnede projektmål er at skabe fleksible, smarte energisystemer, der reducerer effekttop-pe/spidslaster i produktionen samt fremmer vedvarende energikilder og energieffektivt forbrug i byområder og bygninger. SCA+ arbejder mod projektmålet ved at målrette sine aktiviteter mod tre store politiske og samfundsmæssige muligheder og udfordringer, der findes på begge sider af Sundet, og som både er aktuelle og ligger i forlængelse af projektperioden:

• Kommende lovgivninger om energifællesskaber
• Massiv stigende efterspørgsel på grøn energi blandt andet fra en eksplosiv udvikling mod eldreven transport
• Massive offentlige investeringer i energirenovering af bygninger, herunder almene boliger

Det forventes at SCA+ når sit overordnede projektmål ved at fremkomme med:

• Nye modeller/metoder og værktøjer for holistisk energiplanlægning og -koordinering på by- og områdeniveau
• Nye indsigter i hvordan energifællesskaber kan bidrage til det overordnede projektmål
• Nye metoder og teknik til at levere og gøre brug af vedvarende energi mere fleksibelt og effektivt på bydels- og bygningsniveau
• Proof-of-concept på modeller, der sikrer de mest energieffektive renoveringstiltag på offentlige bygninger og boliger
• Nye, testede modeller for borgerengagement, der sikrer en hurtigere grøn omstilling.

For mere information om projektet

Smart Cities Accelerator (SCA)

Projektet vil gennem en række aktiviteter tage udgangspunkt i de eksisterende systemer, understøtte implementering af dem og supplere nye data, hvor det kan fremme effektiv bygningsdrift med fokus på energibesparelser og vurdering af den samlede bygningsportefølje.

I projektet deltager i alt 17 partnere, heraf 13 kommuner (ni danske og fire svenske), DTU, et boligselskab og to organisationer, herunder Gate21, som er projektleder.

Et fokuspunkt i projektet er udvikling af en potentialevurdering, der dels viser en bygnings potentiale for driftsoptimering, renovering og adfærdsoptimering, dels giver mulighed for benchmarking på tværs af bygningsporteføljen.

Høje-Taastrup Kommune har gennem flere år arbejdet med energistyring bl.a. på baggrund af data og sensorer for at fremme bedre energieffektivitet og indeklima. I den forlængelse kan en potentialevurdering f.eks. tage udgangspunkt i ventilationsanlæg, hvor der samtidigt også erfaringsmæssigt viser sig at være et stort optimeringspotentiale.

Ny forskning illustrerer, at indeklimaet på plejecentre kan have negativ indflydelse på ældres helbred generelt og deres luftveje specifikt. Til trods herfor viser erfaringerne, at der ikke er nævneværdig fokus på indeklimaet på landets plejecentre, idet der konstateres udfordringer med for høje niveauer af især CO2 og fugt.

Dette skyldes, at der i mange tilfælde er ingen eller utilstrækkelig ventilation, og at ventilationen ofte ikke er egnet til at imødekomme de særlige krav, som stilles på et plejecenter, idet beboerne bor der og derfor tilbringer hele døgnet på plejecentret - 24/7/365. Problematikken er dobbelt, da plejecentrene samtidig også er arbejdsplads for personalet, hvorfor der også skal tages hensyn til arbejdsmiljøet.

Formålet med projektet ”Plejecentrenes indeklima” et at kortlægge indeklimaet på landets plejecentre. Derudover udvikles et værktøj til kommuner og en guideline, der kvalificerer indeklimaet og giver mulighed for en prioritering af indsatser i landets plejecentre. I projektet indgår 10 kommuner, hvor Høje-Taastrup Kommune er projektleder, samt Teknologisk Institut og den private virksomhed Transition.

I Høje-Taastrup Kommune vil to plejecentre indgå i projektet. Projektet er med til at sætte fokus på indeklimastanden i kommunens plejecentre og vil være et optimalt udgangspunkt til at prioritere og udvikle specifikke løsninger og tiltag til indeklimaforbedringer. 

Det gode liv bliver grønnere

Projektet Høje-Taastrup Going Green belyser, hvordan en almindelig kommune kan gennemføre en endnu hurtigere grøn omstilling til fossilfri energiforsyning inden for el-, varme- og transportområdet.

Høje-Taastrup Going Green kan præsentere en bred vifte af analyser og demonstrationsprojekter, som når hele vejen rundt: Her er inspiration og viden at hente om energieffektivisering inden for forskellige kategorier af bygninger og virksomheder, el- og varmeforsyning samt transport. Projektet er støttet af midler fra Energistyrelsens grønne superpulje.

”Jeg er stolt af vores indsats for at fremme den grønne omstilling, som for os går hånd i hånd med økonomisk vækst. Jeg vil gerne takke de partnere, som sammen med os har taget aktivt fat i en lang række af energi- og klimatiltag – det viser, hvad vi kan gøre i stærke partnerskaber. Vi er glade for den økonomiske støtte, vi har fået fra Energistyrelsen til Høje-Taastrup Going Green og glæder os til at dele vores erfaringer”.

- Borgmester Michael Ziegler, Høje-Taastrup Kommune.

Resultatet af HTKGGreen er omsat i en Strategisk Energi- og Klimaplan 2020

Læs folderen om Høje-Taastrup Going Green

Partnere

• Høje-Taastrup Kommune, Høje Taastrup Fjernvarme, HTK
• Forsyning, Høje-Taastrup Transportcenter, Foreningen af
• Danske Transportcentre, Aalborg Universitet, Roskilde
• Forsyning, Greve Fjernvarme, Greve Kommune, VEKS,
• Gate 21, E.ON, DONG Energy, Ea Energianalyse, Tetraplan,
• COWI og Det Grønne Hus/Energitjenesten.

Rapporter

2.4.1 Spar energi med BIG DATA

2.4.2 Kortlægning af energibesparelsespotentiale, COWI

2.4.6 Dataanalyser frm. Høje-Taastrup Going Green, VMAS

2.5.2 Energioptimeringsplan Taastrup Idrætscenter

2.6.5 Sammen om BedreBolig

2.6.6 Tilskud til boligejere i Fløng-Hedehusene

2.6.7 Energibesparelser i enfamilieboliger, opgavebeskrivelse

2.6.10 BedreBolig - beskrivelse af version 2

2.6.12 14 dybdegående energirenoveringer i Høje-Taastrup Kommune

2.6.13 Bilag til evalueringsrapporten

2.6.14 En  halv times energitjek, hvad gav af faktiske handlinger

2.7.1 Energibesparelsespotentiale og model til fremme af energibesparelser i boligforeninger

2.7.2 Eksempel på energispareaftale, ejerforeningen Taastrup Have

2.8.4 Udbredelse af solcelleimplementering i HTK

3.1 Kortlægning af solcellepotentialer i Høje-Taastrup Kommune

3.2 Udbredelse af solcelleimplementering i HTK

3.3 Vurdering af mølleplaceringer i Høje-Taastrup Kommune

4.1 Fjernvarme uden rør, Exergi Partners

4.3 Projektforslag for overskudsvarme med fjernkøling i Høje-Taastrup Syd

4.4.1 Forundersøgelse, fjernvarmeforsyning af Reerslev, Stærkende, Tune fra Høje-Taastrup

4.5 Forundersøgelse, fjernvarmeforsyning af Sengeløse

4.7.2 Analyse af varmelager i Høje-Taastrup

4.9 Lokalplan, Solvarme i Fløng

5.1 Klimatiltag i trafikken

5.2 Transportens klimaeffekt, teknisk notat

5.7.1 Gas

5.7.2 Electricity

5.7.3 Biodiesel

5.7.4 Hydrogen

ECO-Life har i perioden 2010-2016 bidraget væsentligt til at udvikle og demonstrere innovative energiløsninger som led i tre kommuners bæredygtige klimaindsats – Birstonas i Litauen, Kortrijk i Belgien og Høje-Taastrup i Danmark.

Projektet har samtidig haft fokus på koordinering og samarbejde mellem de tre kommuner, som hver har deres baggrund og muligheder.

ECO-Life projektet har banet vejen for at Høje-Taastrup Kommune nu arbejder aktivt med implementering af SMART City-løsninger i kommunens byudviklingsområder, som fx Nærheden.

Få overblik over hele ECO-Life projektet på www.ecolife-project.eu

Har kickstartet den grønne omstilling i Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune som SMART CITY

A kickstart of the green transition in Høje-Taastrup Municipality

Høje-Taastrup Kommune deltager sammen med otte andre kommuner fra hele landet i projektet Grøn Generation, der skal bidrage til udvikling af et bæredygtigt samfund via uddannelse.

Projektet ledes af den naturvidenskabelige projektorganisation Danish Science Factory og er støttet af Villum Fonden som en langsigtet investering i vores børn og unge – og en grønnere fremtid. 

Frem til udgangen af 2016 arbejder de 9 kommuner med at få erfaringer, som skal bruges til at udvikle strategier til en fortsat fremme af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) lokalt. 

At arbejde med grøn tænkning og praksis i folkeskolen kræver udvikling af undervisnings- og læringsmetoder, der motiverer og gør eleverne i stand til at ændre deres adfærd og tage aktive, grønne valg. 

Arbejdet med UBU på skolerne er dermed med til at understøtte kompetencer som kritisk tænkning, evnen til at forestille sig fremtidige scenarier og træffe kompetente beslutninger i samarbejde med andre.     

I Høje-Taastrup Kommune er samlet repræsentanter fra såvel Institutions- og Skolecenter, Teknik og Miljøcenter og Driftsbyen. Derudover deltager Miljø og Energicenteret i Høje Taastrup samt en række repræsentanter i forskellige arbejdsgrupper.   

En af de første aktiviteter her i HTK vil være et undervisningsforløb om ressourcer og genbrug.  Fokus vil være rettet mod elektroniske produkter (PC, iPad, Smartphones) som eleverne i forvejen kender. Undervisningen vil dels omhandle ressourceforbruget til produktion og drift af produkterne men også bortskaffelsen og mulighederne for genbrug.   Udover undervisning i klasselokalet, vil eleverne deltage i et praktisk forløb på virksomheden Dan WEEE Recykling. Her vil de få mulighed at skille de elektroniske produkter ad, sortere de værdifulde dele og få kendskab til hvordan ressourcerne bliver genanvendt i nye produkter.   

En anden aktivitet var et besøg i Tivoli hvor DONG Energy har været værd for en vifte af praktiske aktiviteter der fremmer forståelsen for de fysiske love som er tilknyttet produktion og anvendelse af energi. Over 400 elever deltog.  

Derudover forventer Høje-Taastrup Kommune at igangsætte følgende aktiviteter i løbet af Grøn genration projektet frem til udgangen af 2016:   

• Energi- og vandforbrug på skolerne, herunder følge skolens energiforbrug og muligheder for at reducere energi- og vandforbruget.
• Muliggøre at kommunens miljø- og klimanøgletal samt kommunens arbejde med den grønne omstilling kan inddrages i undervisningen.  
• Samle et naturfagsnetværk, som kan medvirke til at sprede gode praksisformer og ideer om bl.a. UBU.   
• Skabe events, hvor elever byder ind med forslag til miljøforbedringer.
• Medvirke til at fremskaffe undervisningsmaterialer, som støtter udvikling af skolehaver mm.
• Arbejde videre med at udvikle tilbud til skoleklasser, hvor de kan få praktisk erfaring med miljø-, energi- og klimarelevante emner.
• Skabe kurser som kan inspirere og hjælpe lærere med UBU.