Skip til hoved indholdet

Rest-/madaffald

Du får hentet rest- og madaffald hver 14. dag – fra 1. maj til 31. august er det hver uge.

Guide til sortering af affald Giv besked om problemer med affald Se datoer for afhentning af affald på din adresse

Kære Borger

Vores SMS SERVICE og APP affaldsportal LUKKER den 31.10.2024.

Fra 1. november 2024 vil du ikke længere modtage en SMS om tømning af dit affald.

Vi vil i stedet give dig besked gennem vores nye affaldsapp "Perfect Waste"

 

- Download app fra App Store:

https://apple.co/3RPrSon

 

- Download app fra Google:

https://bit.ly/3ehacED


Madaffald er bionedbrydeligt organisk køkkenaffald – det kan være frugt/grøntsager, kød/knogler/ben, brød/kage, kaffe/tegrums og afskårne blomster. Restaffald er det, der er tilbage, når du har sorteret mad og genanvendeligt affald fra. 

Pris: 980 kr. excl. moms pr. beholder.

Svar på oftest stillede spørgsmål

Afhentning af ekstra juleaffald

Alle boliger med en 240 l beholder til mad- og restaffald får udleveret et mærkat til ekstra affald i julen. Mærkatet sættes på en klar sæk og stilles ved siden af beholderen til rest- og madaffald - så tager renovatøren den med ved næste afhentning. Julemærkatet udleveres  af renovatøren i uge 49 og uge 50 i postkassen. Bemærk at sækken max. må veje 10 kg.

Bemærk, at gavepapir skal til restaffald, da det meste gavepapir er coatet og derfor ikke kan genanvendes.

Afhentning af juletræer i januar

Vi henter juletræer uden fod og pynt som haveaffald i uge 2 og 3. Bemærk, at almindeligt haveaffald ikke afhentes i januar 2024.

Skriv til affald@htk.dk - husk navn og adresse!

Papbeholderen skal køres ud til vejen.

Hvis man ikke har en papbeholder, skal pappet bundtes, kommes i en klar sæk og også stilles ud til vejen. Vådt pap indsamles ikke. 

Pappet indsamles som storskrald. 

Nogle steder - særligt i rækkehusbebyggelser - er der særlige områder, hvor storskrald indsamles. Her kan papbeholderne også stilles.

Undgå at presse affaldet, så det sidder i spænd i beholderen og ikke kan komme ud. Vær særlig opmærksom på plast, som er meget let og derfor nemt bliver siddende fast i beholderen.

Renovationsmedarbejderen tager beholderen og sætter den på bagenden af skraldebilen, hvor den bliver vendt på hovedet og banket et par gange. Medarbejderen må af hensyn til arbejdsmiljøreglerne ikke rage affaldet ud. Hvis der er affald tilbage efter forsøgt tømning, bliver det i beholderen, når den sættes tilbage. 

Skraldefolkene henter beholderne ved standpladsen. Undtagen Pap- og Haveaffaldsbeholderen.

Det kræver dog, at kravene til adgangsforholdene er opfyldt.

Hvis de ikke er det, skal du selv køre beholderne ud til vejen, indtil adgangsforholdene er bragt i orden.

Hvis adgangsforholdene ikke er i orden, vil du modtage besked om det.

Du kan læse om kravene til adgangsforhold i den pjece, der er uddelt sammen med de nye beholdere. Du kan også se reglerne på side 94 - 95 i regulativet for husholdningsaffald.

Der er ingen krav om afstanden fra vejen til standpladsen for affaldsbeholderne. 

Ja, skraldemanden skal sætte den/dem tilbage på samme sted, som den/de blev hentet.

Der er adresse på alle beholdere, så man ved, hvor de hører til. 

Vær opmærksom på, at papbeholderen skal køres ud til vejen, og at den bliver efterladt samme sted.

Se hvordan du skal sortere dit affald på den digitale sorteringsguide

Der er også uddelt en pjece om sortering sammen med de nye beholdere.

Er du i tvivl, så læg genstanden i restaffald.

Se kalender med tømmedage - tast din adresse og se, hvornår der bliver tømt affald hos dig.

Du kan også hente kommunens affaldsapp "Affaldsportal". Her vil du få også få besked om evt. driftsforstyrrelser og andre nyttige meddelelser.

Høje-Taastrup Kommune har fravalgt en grøn kurv til madaffald, da der er mange forskellige måder at indrette sig på indendørs.

Den enkelte husstand kan installere den løsning, man synes passer bedst. 

Der er udleveret fem net sammen med de nye affaldsbeholdere. Nettene kan vaskes og bruges igen og igen.

Nettene kan hænges på en krog i køkkenet eller benyttes, indtil du har etableret en mere permanent løsning i dit køkken.

Det er vigtigt, at beholderen lukker tæt til, da der jo netop er tale om farligt affald. 

Vi forventer, at beholderen bliver lidt nemmere at åbne og lukke, når den har været brugt et stykke tid. 

Beholderen tømmes efter behov.

Når beholderen er fyldt, stiller du den oven på en to-kammerbeholder - så bliver den taget med. 

Det er vigtigt, at beholderen fyldes.

Praktisk information

Bor du i havebolig og har egen 2-kammerbeholder til mad- og restaffald, får du nye poser til madaffald ved at binde en madaffaldpose på din beholders håndtag. Så ved skraldemanden, at du mangler poser og lægger en pakke med grønne poser ovenpå låget af din beholder. 

Bor du i en ejendom med fælles beholder til madaffald, får du grønne poser til madaffald på ejendomskontoret eller hos den affaldsansvarlige.

Grønne poser til madaffald må ikke benyttes til andre affaldstyper.

Restaffaldsposer skal du selv indkøbe.

 

Det er vigtigt, at beholderen kun fyldes så låget kan lukkes helt. Fyld dit affald i lukkede affaldsposer i beholderen.

Beholderen skal placeres så de ikke belaster skraldemændenes arbejdsmiljø, du kan se i regler fastsat af arbejdstilsynet, hvordan du sikrer rimelige arbejdsforhold for skraldemanden. I regulativ for husholdningsaffald kan du på side 94-95 læse mere om reglerne for placeringen af containere og adgangsforhold. 

Plakat der viser korrekt placering af affaldscontainere

Hvis du har mere restaffald end der kan være i din container, kan du købe en mærkat "Ekstra restaffald" og sætte på en klar sæk, hvor det overskydende affald lægges i. Bemærk at den max. må veje 10 kg.

Sækken med dit ekstra restaffald stiller du ud ved siden af din beholder, så tager skraldemanden den med på næste sædvanlige tømningsdag.

Kun sække med mærkaterne "Ekstra restaffald" eller "Juletømning" samt sække mærket "julesække" eller "ekstrasæk" medtages.

Mærkaten "Ekstra restaffald" koster 25 kr. Denne pris dækker også skraldemandens afhentning af sækken og den efterfølgende forbrænding.

Du kan købe mærkater til ekstra restaffald her:

 

  • Rådhuset/Borgerservice, Bygaden 2, Taastrup, tlf. 43 59 10 00
  • Circle K, Taastrup Hovedgade 25-29, Taastrup, tlf. 43 99 46 73
  • Miljø- og Energicenteret, Høje Taastrup Boulevard 54, Taastrup, tlf. 43 30 42 00
  • Rema 1000, Hedevej 1, Fløng, tlf. 46 59 46 53

Vi har nu mærkater til de nye beholdere med punktskrift og ophøjet tekst, samt et med ophøjet piktogram og ophøjet tekst. 

Hvis du ønsker et sæt til dine beholdere, skriv da blot en mail til affald@htk.dk med navn, adresse eller kontakt Driftsbyen på telefon 43 59 11 00.

Billede af mærkerne

Kolonihaver har kun sommerafhentning, som er i perioden fra 1. april til 31. oktober.

Sommerhuse kan vælge mellem sommerafhentning fra 1. marts til 31. oktober og afhentning hele året.

Team Affald

Telefon: 43 59 11 00  |  e-mail: affald@htk.dk  |  Adresse og telefontider 

Brug sikker mail (Digital Post), hvis du sender følsomme eller fortrolige oplysninger.

Se også

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje