Retningslinjer for godkendelse af private pasningsordninger

Som alternativ til kommunens dagtilbud tilbyder kommunen at yde tilskud til ansættelse af en privat børnepasser for børn i alderen ½ til og med 2 år.

Forældre, der ønsker at oprette en privat pasningsordning, kan ansøge herom på den digitale pladsanvisning på Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside. Det er således forældrene selv, som er ansøger om oprettelse og godkendelse af en privat pasningsordning, herunder også godkendelse af den private passer. Den private børnepasser kan også selv søge om godkendelse i forbindelse med oprettelse af privat pasningsordning.

I to tilfælde er det ikke muligt at få tilskud til privat pasningsordning:

• Det ene tilfælde er, når den private passer er en au-pair
• Det andet tilfælde er, når den private passer er forælder til barnet, der søges pasningstilskud til.

Private pasningsordninger kan drives som institution eller i private hjem. Således kan en privat pasningsordning være etableret i dagpleje- eller institutionsform. Uanset hvordan pasningen tilrettelægges, skal private pasningsordninger, der modtager flere end to børn under 14 år til pasning mod betaling, have tilladelse fra Byrådet til at modtage børn til pasning. Det betyder, at den private børnepasser får besøg af pædagogisk konsulent, som skal tilse og godkende rammerne. Godkendelsen skal sikre, at børn tilbydes gode og trygge læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske konsulent vurderer den private pasningsordning ud fra følgende punkter:

• Den private børnepassers kompetencer i forhold til:

1. personlige forudsætninger
2. faglige kvalifikationer
3. straffe- og børneattest
4. dokumentation for dansksproglige kompetencer svarende til dansk som hovedsprog (9. klasses eksamensbevis eller Dansk Prøve 2)

• Fysiske forhold og sikkerhed
• Den skriftlige pasningsaftale mellem forældre og børnepasser, herunder klarhed omkring rettigheder og pligter parterne imellem
• Om der er tale om et arbejdsgiver-/lønmodtagerforhold eller om børnepasseren er selvstændig erhvervsdrivende registreret hos SKAT
• Om begrebet ’privat pasningsordning’ indgår i navnet for den private passers virksomhed

Ansøgere skal orientere sig i, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at blive godkendt, kvalitetsstandarder for private pasningsordninger og rammerne for tilsyn med den private pasningsordning.

Forskellene mellem private pasningsordninger og kommunale, selvejende og private dagtilbud drejer sig om, at der ikke er krav om følgende punkter i private pasningsordninger:

• Udarbejdelse af pædagogisk læreplan
• En sprogvurdering af barnet i 3-års alderen, hvis byrådet har besluttet at fremrykke sprogvurdering og sprogstimulering. I Høje-Taastrup Kommune er det besluttet at
  sprogvurdere alle børn i 2-årsalderen. Børn i private pasningsordninger vil blive indkaldt til sprogvurdering på Rådhuset, som foretages af kommunens sprogkonsulent.
• Formaliseret forældresamarbejde, herunder ikke formel indflydelse på tilrettelæggelse af læringsmiljøet i den private pasningsordning
• Pasning af barnet ved børnepasserens sygdom
• Alternativ pasning ved afholdelse af lukkedage i private pasningsordninger f.eks. i forbindelse med ferie.

Det er ikke et krav, at ansøger beskriver, hvordan følgende krav omsættes til konkret praksis, men den private passers personlige og faglige kvalifikationer i forhold til at arbejde efter de fastsatte kvalitetskrav vil være en del af forudsætningen for godkendelse af den private passer:

• Private pasningsordninger skal fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer

1. Det betyder, at dagligdagen i den private pasningsordning skal tilrettelægges med leg, rutinesituationer og en blanding af aktiviteter, som barnet selv starter og aktiviteter og som den voksne starter.

• Arbejdet med læringsmiljøer skal stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud, men indebærer ikke udarbejdelse af en pædagogisk læreplan

1. Det betyder, at læringsmiljøet i den private pasningsordning skal tilrettelægges, så det understøtter børns kropslige og motoriske, sociale, emotionelle og kognitive læring og dannelse
2. Det betyder, at den private pasningsordnings arbejde med læringsmiljøer indholdsmæssigt skal stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud jf. dagtilbudslovens §8 om pædagogiske læreplaner

• Arbejdet skal tage udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger
• Den private pasningsordning skal tilrettelægges, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati.
• Den private pasningsordning skal bidrage til at udvikle børnenes selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med- og integration i det danske samfund.

Ansøger skal derfor ved ansøgning beskrive relevante personlige og faglige kvalifikationer for den private passer, som ligger til grund for at kunne imødekomme krav til tilrettelæggelse af læringsmiljøet i den private pasningsordning.

Ansøger kan i øvrigt lade sig inspirere til viden om læringsmiljøer i dagtilbudslovens §8 stk. 3 og 4 og i bekendtgørelse om de seks læreplanstemaer.

En privat pasningsordning kan efter ansøgning fra familien oprettes som en midlertidig løsning, eventuelt til familien får plads i det dagtilbud, familien ønsker. Ønsker ansøger at oprette en privat pasningsordning som en midlertidig løsning, kan ansøger søge dispensation fra kravene til indhold i pasningsordningen vedr. tilrettelæggelse af læringsmiljøet i pasningsordningen.

Dermed dispenseres den private pasningsordning også fra, at der føres tilsyn med ordningen tilsvarende tilsyn i private pasningsordninger uden dispensation.

Der er tre krav, der skal være opfyldt, for at få dispensation:

• Ordningen skal være midlertidig
• Familien skal selv anmode om dispensation
• Familien skal være arbejdsgiver for den private passer under almindelige privatretlige vilkår

Perioden fastsættes efter familiens behov, dog højst et år. Der kan søges dispensation for det antal måneder, familien har brug for inden for de 12 måneder.
Ansøger har ret til som udgangspunkt at få dispensation for mindst seks måneder.

Arbejdsgiver-/lønmodtager-modellen
Forældrene ansætter en person som børnepasser enten i forældrenes eller børnepasserens hjem. Forældrene er dermed forpligtede til at oprette sig som arbejdsgiver med SE-nummer eller CVR-nummer hos SKAT med henblik på indbetaling af ATP-bidrag, feriegodtgørelse og tegning af lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Der skal laves et ansættelsesbevis i henhold til
lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtager m.m.
Hvis den ansatte skal passe barnet/børnene i forældrenes hjem, kan der desuden være tale om, at forældrene skal sørge for kost og evt. logi.

Selvstændig erhvervsdrivende-modellen
Børnepasseren er registreret hos SKAT som selvstændig erhvervsdrivende.
Forældrene køber en børnepasningsydelse hos den selvstændig erhvervsdrivende børnepasser, og betaler en bruttoydelse til den selvstændige erhvervsdrivende. Forældrene kan ansøge om kommunalt tilskud til denne bruttoydelse mod fremvisning af dokumentation for den månedlige betaling. I denne form har forældrene ingen arbejdsgiverforpligtelser. Den private børnepasser fastsætter selv prisen på pasningstilbuddet, samt hvilke børn de ønsker at passe jf. pkt. 716 i vejledning om dagtilbud.

Flere forældre kan gå sammen-modellen
Flere forældre kan gå sammen om at etablere en privat pasningsordning, eller de kan vælge at købe en plads i en privat pasningsordning, der allerede er etableret af andre.
Hvis pasningsordningen er et arbejdsgiver-/lønmodtagerforhold, vil det være praktisk at gå sammen om en ansættelseskontrakt, hvor forældrene til det ene barn har de administrative forpligtelser.

Hvis pasningsordningen er en selvstændig erhvervsdrivende model, er der blot flere forældre, der kan købe en pasningsydelse hos den selvstændige børnepasser.
Foregår pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til fem børn. Varetages pasningen af flere personer til at passe børn, kan der gives tilladelse til, at der kan modtages op til 10 børn – under forudsætning af godkendelsen af de fysiske rammer.

I pasningsforhold, hvor forældrene er arbejdsgiver for en børnepasser, skal lovgivning om skat, ATP, forsikring, feriegodtgørelse m.m. overholdes.

SE-nummer eller CVR-nummer.
Forældre, der er arbejdsgivere for en børnepasser, skal have tildelt et SE-nummer eller CVR-nummer af den lokale afdeling af SKAT. SE-nummeret eller CVR-nummeret bruges ved indbetaling af ATP, feriegodtgørelse m.m.

Skatteregler for den ansatte børnepasser
Private pasningsordninger er ikke omfattet af loven om kildeskat. Derfor skal børnepasseren selv angive sin lønindkomst til SKAT. Kommunen oplyser SKAT, om børnepasseren er ansat som lønmodtager eller er privat erhvervsdrivende børnepasser.

Flere oplysninger om ”arbejdsgiverrollen”:

• Skat (bl.a. SE-nummer eller CVR-nummer); Tlf.: 7222 2828
• Arbejdstilsynet (bl.a arbejdsmiljø); Tlf. 7012 1288
• Beskæftigelsesministeriet (ansættelses- og arbejdsgivervilkår); Tlf.: 7220 5000
• Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP); Tlf.: 4340 5810
• Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (arbejdsskadeforsikring); Tlf.: 7220 6000

Forudsætningen for at få tilkendt tilskud til privat pasningsordning er, at der er en skriftlig aftale, en såkaldt pasningsaftale, mellem forældrene og den private børnepasser. Den private børnepasser skal også være godkendt af kommunen som privat børnepasser. Pasningsaftalen skal godkendes af kommunen. Den bør som minimum indeholde følgende oplysninger:

• Hvem indgås aftalen mellem (forælderens navn og adresse) og (navn, adresse og CPR-nummer eller eventuelt CVR-nummer for børnepasseren/pasningsordningen)
• Pasningsadresse og telefonnummer (eventuel afkrydsning af om pasningen foregår i forældrenes hjem, hos børnepasseren eller anden pasningsordning)
• Aftalen vedrører pasning af (f.eks. maximalt tre børn): Navne og CPR-numre for børnene
• Forventet pasningsperiode
• Børnenes pasningsbehov/børnepasserens arbejdstid – normal daglig og ugentlig arbejdstid, eventuelt fordelt på ugedage og tidspunkt på døgnet
• Fridage og ferie - herunder omfang og vilkår for brug af vikar(er)
• Betalingen for pasningen pr. måned (hvilke udgifter søges dækket)
• Hvilke opsigelsesvarsler gælder fra forældrenes side og fra børnepasserens side
• Hvor i kommunen kan yderligere oplysninger fås (kontaktperson)
• Forældrebetalingens størrelse (løn, eller månedlig pasningsydelse)
• Arbejdstid/lukkedage
• Rettigheder i forhold til sygdom og ferie
• Opsigelsesvarsel for aftalen

Forud for, at aftalen kan godkendes, skal der være indgivet en ansøgning om tilskud til privat pasningsordning. Ansøgning om tilskud foregår via den digitale pladsanvisning på kommunens hjemmeside. Hvis der ændres i aftalen undervejs, skal kommunen orienteres og den reviderede aftale skal godkendes igen.

For at få udbetalt tilskud, skal forældre indsende dokumentation, der berettiger et tilskud:

• Hvis der er tale om et arbejdsgiverforhold, skal der fremvises dokumentation for lønudbetaling
• Hvis der er tale om et køb af pasningsydelse hos en selvstændig erhvervsdrivende (privat pasningsordning), skal der fremvises dokumentation ved bank eller postkvittering
• Forældre skal indsende dokumentation månedsvis de første 3 måneder, hvorefter tilskuddet udbetales. Fra den fjerde måned udbetales tilskuddet forud og dokumentation for udgifter skal fremsendes hvert halve år for det halve år, der er gået. '

Tilskuddet udbetales til forældrene tidligst fra den måned, hvori pasningsaftalen træder i kraft og sidste gang i den måned, hvor retten til tilskud ophører. Forældre har også ret til søskenderabat, selv om de vælger en privat pasningsordning. Der kan maksimalt udbetales tilskud til 3 børn pr. husstand.

Pasningstilskuddet skal ikke medregnes i forældrenes skattepligtige indtægt, men kommunen oplyser SKAT om, at børnepasseren er ansat som lønmodtager eller er privat erhvervsdrivende børnepasser. Børnepasseren har en indkomst ved pasning af barn/børn og denne indkomst er skattepligtig, hvad enten indkomsten udbetales til børnepasseren som løn eller som en pasningsydelse.

Hvis børnepasseren modtager løn for børnepasningen, beskattes lønindtægten som B- indkomst. Børnepasseren, der modtager lønindkomsten, skal desuden betale arbejdsmarkedsbidrag af lønindkomsten.

Der kan ikke udbetales pasningstilskud til forældre, der modtager barselsdagpenge eller orlovsydelse til pasning af det barn, man er på barsel med. Forældre kan altså ikke passe barnet i eget hjem og få tilskud til dette under den private pasningsordning.

Forældre på barselsdagpenge eller orlovsydelse, fædreorlov eller forældreorlov kan godt modtage pasningstilskud til et eller flere af sine andre børn, der er aldersgruppen og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive passet i en privat pasningsordning.

Børn, der er i målgruppen for det obligatorisk læringstilbud, kan ikke optages i en privat pasningsordning jf. dagtilbudslovens § 44a.

Der ydes ikke tilskud til socialpædagogisk friplads, økonomisk friplads eller behandlingsmæssig friplads til børn i privat pasningsordning, jf. dagtilbudslovens § 43.

Størrelsen på tilskuddet til en privat pasningsordning falder inden for en ramme, der er defineret ved to kriterier:

• Tilskuddet udgør 75% af de dokumenterede udgifter
• Tilskuddet kan dog højest udgøre 75% af den billigste budgetttede netto-driftsudgift for en kommunal dagtilbudsplads for børn i samme aldersgruppe - ikke indregnet udgift til støttepædagoer.

Den aktuelle størrelse på pasningstilskuddet kan Pladsanvisningen oplyse om. Tilskuddet kan anvendes til at dække lønudgifter, men kan også anvendes til at dække driftsudgifter som eksempelvis bleer, legetøj og legeredskaber beregnet til børn i alders- gruppen mv.

Det bemærkes, at opsigelsesvarslet i indgåede pasningsaftale, kan få betydning for, i hvor lang tid og hvor meget forældre skal betale til den private pasningsordning, hvis aftalen afbrydes før tid. Årsagen er, at forældre kun kan disponere over én plads med tilskud. Den private børnepasser fastsætter selv opsigelsesvarsel.

Det bemærkes også, at ophører aftalen på grund af, at forældrene fraflytter til anden kommune, påhviler ansvaret for rettidig opsigelse af tilskud, forældrene. Forældrene skal altså selv kontakte pladsanvisning i forbindelse med ophør af pasningsaftalen.

Kommunen har pligt til at føre tilsyn med rammerne for den private pasningsordning en gang om året, hvilket står mål med tilsyn i dagtilbud. Tilsynet skal sikre, at rammerne for læringsmiljøet understøtter krav til pasning i den private pasningsordning og det indebærer tilsyn med:

• Om den private pasningsordninger fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer

1. Om dagligdagen i den private pasningsordning er tilrettelagt med leg, rutinesituationer, aktiviteter, som barnet selv starter og aktiviteter, som den voksne starter, der tilsammen og hele dagen fremmer børns læring i trygge læringsmiljøer

• Om arbejdet med læringsmiljøer står mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud

1. Om læringsmiljøet i den private pasningsordning er tilrettelagt, så det understøtter børns kropslige og motoriske, sociale, emotionelle og kognitive læring og dannelse
2. Om den private pasningsordnings arbejde med læringsmiljøer indholdsmæssigt står mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud jf. dagtilbudslovens §8 om pædagogiske læreplaner.

• Om arbejdet i den private pasningsordning tager udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger
• Om den private pasningsordning er tilrettelagt, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati
• Om den private pasningsordning bidrager til at udvikle børnenes selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
• Den private børnepassers kompetencer i forhold til:

1. personlige forudsætninger
2. faglige kvalifikationer
3. straffe- og børneattest
4. dokumentation for dansksproglige kompetencer svarende til dansk som hovedsprog
5. Fysiske forhold og sikkerhed
6. Den skriftlige pasningsaftale mellem forældre og børnepasser, herunder klarhed omkring rettigheder og pligter parterne imellem
7. Om der er tale om et arbejdsgiver-/lønmodtagerforhold eller om børnepasseren er selvstændig erhvervsdrivende registreret hos SKAT
8. Om den private pasningsordning anvender betegnelsen ”privat pasningsordning” om ordningen i offentlige sammenhænge

Det er kommunens pædagogiske konsulenter, der forestår tilsyn med private pasningsordninger.

I nogle tilfælde kan kommunen standse udbetalingen af tilskud til privat pasningsordning eller kræve for meget udbetalt tilskud tilbage. Det gælder i følgende tilfælde:

• Kommunens retningslinjer for ordningen eller vejledning i forhold til den konkrete pasningsaftale ikke følges
• Manglende rettidig dokumentation for udgifter til privat pasningsordning. Udbetaling af tilskud genoptages, når den krævede dokumentation foreligger.
• Misligholdelse af den skriftlige aftale
• Udbetalt tilskud efter et pasningsforhold er afbrudt. I det tilfælde skal for meget udbetalt tilskud tilbagebetales til kommunen.

I tilfælde af tilbagekaldelse af en godkendelse for en privat pasningsordning eller en ansøgning om godkendelse af en privat pasningsordning ikke imødekommes, har ansøger mulighed for at klage til Byrådet over afgørelsen og ansøger kan også rette henvendelse til ”Tilsynet i Ankestyrelsen” med en klage. Det er tilsynet i Ankestyrelsen selv, der afgør, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag. En klage til Byrådet vil altid blive behandlet og ansøger kan forvente svar indenfor kommunens almindelige behandlingstid for klager.