Handlevejledning

Sådan handler vi ved mistanke og viden om vold og seksuelle overgreb, hvor mistanken er rettet mod en ansat.

Bilag til Høje-Taastrup Kommunes Beredskab i sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge, april 2022.

Indledning

Denne handlevejledning retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat i Høje-Taastrup Kommune, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år.

Handlevejledningen har til formål at sikre, at alle arbejder forebyggende med at forhindre overgreb på børn og unge i kommunens institutioner, skoler og klubber og kender deres rolle og ansvar i håndteringen af sager, hvor der opstår bekymring for, mistanke eller viden om en ansats seksuelle overgreb på børn og unge.

Handlevejledningen er et bilag til kommunens beredskab, kaldet ’Handleguide for mistanke om børn i mistrivsel’, der har fokus på forebyggelse, og som bl.a. uddyber begreber og lovgivning.

Når der opstår en bekymring om et muligt seksuelt overgreb, indkalder dagtilbudschefen eller centerchefen i fagcentret en tværfaglig taskforce, hvis primære formål er at koordinere de tiltag, der findes beskrevet nedenfor. Denne taskforce sammensættes ad hoc med udgangspunkt i de(n) relevante centerchef(er), den stedlige leder, HR Centret og kommunikationschefen.

Kommunen agerer ud fra to roller – som ansvarlig myndighed overfor det barn, der kan være blevet krænket og som arbejdsgiver for den mistænkte medarbejder, som pr. definition er uskyldig, indtil andet er bevist. Dette dobbelte hensyn skal varetages rettidigt, velovervejet og koordineret med de parter, som den konkrete hændelse kalder på.

Handlevejledningen udgør et bilag til Høje-Taastrup Kommunes ’beredskab i sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge (april 2022)’.

Materialet findes her på Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside og Høje-Taastrup Kommunes intranet.

Vejledningen skal sikre, at:

• du som fagperson ved, hvordan du skal reagere, hvis der opstår mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb, som muligvis er begået af en ansat
• kommunen i tilfælde af mistanke/viden både agerer som ansvarlig myndighed overfor et barn/ung, som muligvis er blevet krænket, og som arbejdsgiver for en mistænkt
• kommunen følger op på episoder med mistanke eller viden om vold og seksuelle over-greb begået af en ansat - både i forhold til den konkrete episode og for at forebygge nye hændelser.

Forebyggelse

Arbejdet med at forhindre seksuelle overgreb mod børn og unge i institutioner og skoler og undgå, at medarbejdere udsættes for mistanke, finder sted i de enkelte institutioner, skoler og klubber.

Forebyggelse handler om, at der etableres et pædagogisk miljø, hvor omsorg, samvær og nærvær kan udtrykkes på måder uden, at det kan misforstås og opfattes som krænkende. Derfor skal der løbende sikres en åben dialog om samværsmåder mellem børn/unge og medarbejdere, så alle i dagligdagen kan føle sig trygge ved det.

Forebyggelse skal sikre, at medarbejdere ikke udsættes for ubegrundet mistanke, og at der bliver grebet ind over for grænseoverskridende og uhensigtsmæssig samvær/adfærd i tide, og der er større chance for, at man handler – og handler rigtigt – hvis en mulig bekymring eller mistanke opstår. I forbindelse med ansættelse skal der indhentes de nødvendige børneattester, referencer og evt. straffeattest. Det finder du beskrevet på kommunens intranet mitHTK.

Hvad siger loven?

Den strafferetlige definition af seksuelle overgreb i forhold til ansatte, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år, findes i Straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser:

• samleje eller anden kønslig omgængelse med et barn under 15 år - dog 18 år hvis barnet eller den unge er betroet til undervisning/opdragelse
• blufærdighedskrænkelse (blotteri, beføling, beluring, verbal uterlighed) samt optagelse, besiddelse eller udbredelse af fotos/film osv. af børn og unge under 18 år

I henhold til § 154 i serviceloven ’har alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb mv. eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, pligt til at underrette kommunen’.

En udvidet underretningspligt gælder imidlertid efter § 153 for personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv. ’Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal under-rette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte eller, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb’.

Bekymring - mistanke - konkret viden

I Høje-Taastrup Kommune ønsker vi, at enhver hændelse og ethvert signal om seksuelle overgreb tages alvorligt og behandles med stor grundighed, rettidighed og koordinering, uanset om bekymringen eller mistanken opstår på baggrund af en konkret viden, en henvendelse fra en forælder, en medarbejder eller på anden vis.

I vejledningen er det beskrevet hvilke forpligtigelser, der påhviler de enkelte medarbejdere decentralt og centralt i situationer, hvor der opstår bekymring, mistanke eller en viden om, at en medarbejder har begået et overgreb på et barn eller en ung.

Handlevejledningen skal anvendes, uanset om det tolkes som en bekymring, en mistanke eller en viden om, at et barn eller ung har været udsat for en seksuel krænkelse.

Du kan sidst i vejledningen finde eksempler på breve og informationsskrivelser.

Infoboks

En bekymring

• Betyder, at der ingen konkret viden er, om en konkret handling er begået af en bestemt person
• Betyder, at der ikke er tale om en stærk mistanke

En mistanke

• Betyder, at det er mere end blot en bekymring, der er tale om - mere konkrete forhold. Det kan være barnet eller den unges egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, eller op-lysninger man har fået fra forældre eller på anden vis.

En konkret viden

• Betyder, at der er en faktisk viden om, at et barn eller en ung har været udsat for en konkret handling/overgreb, begået af en medarbejder. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet eller den unge, tilståelse fra en medarbejder eller på anden vis.

Handleplan

1. Hvis en ansat i en institution, skole eller klub får en bekymring, mistanke eller bliver vidende om, at et barn eller en ung har været udsat for et seksuelt overgreb fra en medarbejder, enten ved at barnet, den unge eller en forælder fortæller det, eller ved at den ansatte konkret overværer det seksuelle overgreb, skal lederen straks informeres.
2. Lederen nedskriver, hvordan bekymringen eller den konkrete mistanke er opstået, hvilken adfærd barnet eller den unge har udvist, hvad barnet eller den unge har gjort og/eller sagt, hvilke personer der er involveret (hvis det er oplyst), og hvornår episoden har fundet sted. Hvis henvendelsen kommer fra en forælder, skal forælderen bekræfte indholdet af sin henvendelse, så det sikres, at beskrivelsen nøje svarer til forælderens udsagn.
3. Lederen orienterer straks dagtilbudschefen/centerchefen i ISC eller centerchefen i UC og videregiver de konkrete oplysninger.
4. Dagtilbudschefen/centerchefen for ISC eller centerchefen i UC underretter Familieafdelingens leder og centerchefen for Børne- og Ungerådgivningscentret.
5. Dagtilbudschefen eller centerchefen for ISC/UC indkalder Taskforce med henblik på afklaring og handling i den konkrete sag. Dagtilbudschefen/centerchefen sammensætter Taskforce med den relevante deltagerkreds.
6. Familieafdelingens leder kan ved bekymring kontakte politiet/anklagemyndigheden for en uformel vurdering af sandsynligheden af, om sagens oplysninger - fremlagt i anonymiseret form - kan føre til en tiltale. Tilsvarende kan lederen uformelt rådføre sig med Børnehuset, jf. næste afsnit.
7. Centerchefen i fagcentret og HR Centret vurderer på baggrund af Familieafdelingens tilbagemelding fra en evt. dialog med politiet og Børnehuset, om der er grundlag for at fritage medarbejderen for tjeneste. Tidspunktet herfor koordineres med politiet, så det sker hensigtsmæssigt i forhold til politiets efterforskning.
8. Taskforce udarbejder kommunikationsplan. Taskforce tager hånd om de personer, der spiller en rolle i sagens gang i institutionen, skole eller klubben og i forhold til børn, forældre, personale.

Tavshedspligt

Enhver ansat har tavshedspligt.

Lederen må ikke tale med personalet om den bekymring/mistanke, der er opstået i forhold til en medarbejder.

Hvad gør kommunen vedr. den konkrete bekymring, mistanke eller viden?

Enhver henvendelse tages alvorligt, og den konkrete bekymring, mistanke eller viden håndteres af Taskforce.

Børnehuset

Vi skal som kommune ifølge servicelovens § 50 a benytte Børnehus Hovedstaden, når der foreligger en mistanke eller viden om, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for et overgreb. Der vil udgangspunkt være tale om sager, hvor der er mistanke om strafbare forhold, og hvor der er behov for en tværsektoriel indsats i sagen. Det gælder, uanset om overgrebet mod barnet eller den unge netop er sket, eller om overgrebet er begået tilbage i tiden.

Loven fastslår, at der over kommunen altid skal være mindst én anden sektor involveret, før det er en sag for børnehuset. Involvering af en anden sektor kan for eksempel være, at der er foretaget en anmeldelse til politiet, eller at barnet undersøges på sygehuset i forhold til overgreb,

Familieafdelingens leder kan uformelt søge telefonisk rådgivning i børnehuset, hvis der er behov for vejledning og rådgivning til sagens håndtering. Den konsultative bistand består af, at børnehuset yder faglig sparring i form af telefonisk konsultativ bistand. I særligt vanskelige tvivlssager, der ikke kan afklares via telefonisk konsultativ bistand, og hvor der endnu ikke kan træffes beslutning om at benytte børnehuset, kan kommunen få sagen vurderet på et konsulativt sagssamråd.

Konsultativt sagssamråd kan afholdes i særligt komplekse sager, hvor der endnu ikke er truffet beslutning om at benytte børnehuset. Formålet er at afdække en eventuel mistanke om overgreb mod barnet samt rådgive kommunen i forhold til den fremadrettede sagshåndtering. Rådgivningen skal kvalificere myndighedsrådgiverens håndtering af sådanne sager og bidrage til at kvalificere myndighedsrådgiverens analyse og vurdering af bekymringsgraden i sagen.

Når den konsultative bistand er afsluttet, er det den kommunale myndighedsrådgiver, der har ansvaret for det videre forløb i sagen. Hvis dette fører til, at Børnehuset skal inddrages formelt, skal Familieafdelingen i henhold til servicelovens § 50 b træffe afgørelse om at lave en børnefaglig undersøgelse (eller revidere en eksisterende), og overgrebet skal anmeldes til politiet.

Hvis mistanken er tilsyneladende grundløs

Hvis Taskforce efter en indledende rådføring med politiet og konsultation hos Børnehuset konstaterer, at henvendelsen eller mistanken er åbenbart grundløs, og at der ikke er grundlag for en yderligere undersøgelse eller politianmeldelse, laver Taskforce et notat om henvendelsen og sin vurdering heraf.

Hvis en konkret medarbejder er involveret i en grundløs mistanke, indkaldes medarbejderen med evt. bisidder til en samtale mellem dagtilbudschefen og/eller centerchefen samt institutionens, skolens eller klubbens leder. Medarbejderen bliver orienteret om den mistanke, der er blevet rettet. Taskforces notat udleveres til medarbejderen og journaliseres på medarbejderens personalesag.

Det aftales med medarbejderen, om og i givet fald hvordan lederen skal orientere de øvrige medarbejdere, forældre, børnene/de unge om den grundløse mistanke. Dette vil bero på, om der på stedet og i personalegruppen og/eller forældrekredsen er et kendskab til sagen.

Derefter sættes en proces i gang med henblik på at støtte medarbejderen på arbejdspladsen i den kommende tid. Det skal overvejes at tilbyde medarbejderen personlig krisehjælp.

Selv om en mistanke vurderes som tilsyneladende grundløs, kan der være behov for at gennemføre dele af den procedure, som anvendes i de sager, hvor mistanken ikke kan afvises som grundløs.

Hvis mistanken ikke kan afvises

Hvis Taskforce ikke med sikkerhed kan afvise bekymringen eller mistanken som umiddelbart grundløs, inddrages politiet af Familieafdelingens leder for en foreløbig og anonym vurdering og drøftelse af det videre forløb.

Hvis hændelsen har en sådan karakter, at mistanke ikke kan afvises, politianmeldes sagen, der herefter overdrages til politiet. Når der bliver anmeldt et seksuelt overgreb mod et barn, udpeger politiet straks en kontaktperson, som forældrene og barnet kan ringe til, hvis de har spørgsmål eller har brug for at tale om sagen.

Taskforce - i realiteten dagtilbudschefen/centerchefen - afklarer med politiet og HR Centret, hvordan medarbejderen orienteres om politianmeldelsen og hvornår.

• Hvis der ikke vurderes at være grundlag for en politianmeldelse, vil medarbejderen blive indkaldt til en tjenstlig samtale med lederen og den nærmeste chef samt en personalekonsulent. Medarbejderen opfordres til at medtage en bisidder til samtalen. Ved samtalen oplyses medarbejderen om den mistanke, der er rettet, samtidig med at medarbejderen har mulighed for at komme med sin version af sagen.

På baggrund af samtalen vurderes det videre forløb i sagen. Er der behov for yderligere udredning, vil det normalt ende med, at medarbejderen af den relevante chef fritages for tjeneste, indtil sagen er belyst.

Taskforce tager stilling til om og hvordan de øvrige medarbejdere på stedet skal orienteres om sagen. Det samme gælder de berørte forældre, forældrekredsen i det hele taget samt børnene/de unge.

En mistanke mod en kollega påvirker hele medarbejdergruppen. Den skal derfor bearbejdes i fællesskab. Taskforce søger evt. vejledning med HR Centret og aftaler med lederen af institutionen / skolen, hvordan det skal foregå.

Når sagen er afsluttet, iværksættes en handleplan for medarbejderen, som afhænger af den trufne afgørelse.

Hvis mistanken ikke kan afvises, kan det resultere i en politianmeldelse.

Processen kører herefter i to spor. Politiet efterforsker sagen, og samtidig går kommunens interne beredskab i gang.

Når en sag bliver afvist som grundløs, er det derfor vigtigt, at sagen afsluttes med klare og tydelige beslutninger vedrørende fremtiden for barnet eller den unge, familien, institutionen/ skolen og den mistænkte medarbejder. Ansvaret for en vurdering er hos dagtilbudschefen og/eller centerchefen og enhedens leder.

Disse ledere skal også vurdere, hvilken indsats der skal til for at sikre, at tilliden mellem alle involverede parter genoprettes, og hvilken indsats der skal til, for at den tidligere mistænkte medarbejder kan vende tilbage til arbejdspladsen eller hjælpes til at få arbejde andet sted i kommunen.

Hvis medarbejderen forbliver ansat i kommunen, skal lederen indkalde medarbejderen til opfølgende samtaler med henblik på at sikre medarbejderens trivsel.

Hvad gør kommunen vedrørende orientering til medarbejderne, institutionen, skolen eller klubben?

Taskforce beslutter afhængig af sagens karakter, og ud fra en konkret viden om, hvor udbredt kendskabet er til overgrebet, hvilken orientering medarbejderne i institutionen/skolen skal have. Alle medarbejdere skal orienteres om, at de har personlig tavshedspligt. Det betyder, at sagen ikke kan diskuteres med personer udenfor medarbejdergruppen.

Medarbejderne orienteres om de muligheder, der er for støtte og rådgivning.

Hvad gør kommunen vedrørende det krænkede barn/unges forældre?

Taskforce har ansvaret for at sikre kontakten til barnet/den unge og dets forældre. Der tilbydes råd og vejledning og psykologhjælp. Dette vil i praksis være Familieafdelingen, som gør dette.

Taskforce har desuden ansvaret for at lave en opfølgning på sagen med forældrene. Dette kan ske ved, at forældrene får oplyst, hvordan Taskforces vurdering er af den konkrete bekymring eller mistanke.

Hvis Taskforce - på baggrund af kontakten til politi og børnehus - vurderer, at sagen skal afvises, og forældrene ikke er enige i den trufne beslutning, har de mulighed for at anmelde sagen til politiet. Dette orienterer lederen dem om.

Hvad gør kommunen vedrørende orientering til forældre og forældrebestyrelse/skolebestyrelse?

Taskforce vurderer alt efter sagens karakter, hvilken orientering der skal ske til forældregruppen i institutionen, skolen eller klubben. Heri ligger også et hensyn til politiets efterforskning. Hvis der indledes en politisag, aftaler Taskforce med politiet, hvordan forældrebestyrelsen, skolebestyrelsen og forældregruppen skal orienteres. Politiet kan efter konkret vurdering, deltage i selve orienteringsmødet. På mødet orienteres så konkret som muligt om den aktuelle sag. Ligeledes fortælles om, hvordan afhøringer af børn og unge foregår - herunder videoafhøringer.

Børne- og Ungerådgivningscentret stiller en psykolog til rådighed ved et sådant møde. Efter rådføring med Børnehuset vejleder psykologen om symptomer på seksuelle overgreb hos børn, bl.a. hvilke signaler forældrene skal være opmærksomme på og oplyser om, hvordan man som forældre kan tale med sit barn om ”sagen”. Forældrene gives mulighed for at stille spørgsmål til Taskforces forskellige fagpersoner og evt. repræsentanter fra politiet.

Forældrene bliver orienteret om, hvordan Taskforce har tænkt sig at behandle sagen, ligesom berørte forældre eventuelt kan få tilbudt støttende samtaler.

Forældrene orienteres også om, at de kan kontakte Børne- og Ungerådgivningscentrets Akutteam I enkelte sager kan centret desuden have etableret en direkte telefonlinie, som forældrene orienteres om.

Efter - opfølgning og fremtiden

Et forløb om vold mod eller seksuelt overgreb på et barn eller en ung sætter spor hos både barn/ung, forældre, medarbejdere og ledere uanset om medarbejderen bliver kendt skyldig eller uskyldig i anklagerne. Kommunen skal sikre, at alle parter fortsat har mulighed for at få den nødvendige hjælp og støtte for at komme bedst muligt ud af forløbet.

Barnet/den unge

Familieafdelingen undersøger, om der er behov for støtte efter serviceloven i form af rådgivning og/eller behandling af børn og unge, der har været udsat for vold eller seksuelle overgrab Det er vigtigt, at barnet/den unge samtidig får etableret en normal hverdag i institutionen igen (eventuelt i en ny institution).

Forældrene

Det er vigtigt fortsat at være opmærksom på de involverede forældre, for eksempel behov for rådgivning og så videre - også efter sagen er afsluttet. Samtidig er det vigtigt, at forældrene får etableret en normal hverdag i institutionen igen og at tilliden mellem forældre og personale bliver genetableret.

Den mistænkte medarbejder

Hvis Høje-Taastrup Kommune vurderer, at der ikke er grundlag for at politianmelde den mistænkte medarbejder, indkalder HR Centret medarbejderen til et møde, hvor centerchefen i fagcentret og medarbejderens leder deltager. Målet med mødet er blandt andet at drøfte situationen, og hvad der skal ske.

Institutionen – medarbejdere og ledere

Når sagen er afsluttet, er det primært det berørte center, der skal sikre, at institutionen får de værktøjer, de behøver for at blive i stand til hurtigt at vende tilbage til en normal hverdag.

Centerchefen og/eller dagtilbudschefen mødes med personalet i den berørte enhed for at drøfte status og for at drøfte behovet for opfølgning, eventuelt i form af møder.

Centerchefen og lederen udarbejder en plan for hjælp til både medarbejdere, forældre og børn, som er blevet belastet af forløbet. Planen kan for eksempel omhandle genplacering af medarbejdere, skift af institution for barnet og så videre.

Lederen vurderer i samarbejde med barnets forældre, om der er behov for at orientere de medarbejdere, der modtager barnet ved et skift, om sagen.

Kontaktinformationer

Høje-Taastrup Kommune

Rådhuset

Rådhusstræde 1

2630 Høje-Taastrup

Tlf. 4359 1000

Familieafdelingen Børne- og Ungerådgivningscentret

Rådhusstrædet 1

2630 Høje-Taastrup

Tlf. 43 59 10 00

Akutteamet Tlf. 30 45 75 63

Hvis Familieafdelingen har lukket Hvis sagen er akut, og rådhuset har lukket, skal du kontakte Københavns Vestegns Politi på telefon 114. Politiet sætter dig i forbindelse med Den Sociale Døgnvagt.

BUPL Storkøbenhavn

Lindevænget 19

2750 Ballerup

Tlf. 35 46 53 00

PMF (afdeling 4)

Pile Allé 20

2630 Taastrup

Tlf. 43 71 66 90

Danmarks Lærerforening (Kreds 16)

Valbyvej 4

2630 Taastrup

Tlf. 43 52 45 6

Bilag 1. Taskforce

Afsnittet handler om, hvem der sidder i Taskforce, og hvilke opgaver de løser, herunder håndtering af børn og forældre, gruppen af medarbejdere, andre børn og forældre, pressen med videre.

Når det er relevant, nedsætter Høje-Taastrup Kommune en taskforce, hvis der er mistanke om, at en kommunalt ansat har udøvet vold eller begået et seksuelt overgreb på et barn eller en ung.

Som udgangspunkt består Taskforce bestå af følgende – afhængigt af de(t) berørte sted(er)

• Den stedlige leder (og evt. klyngeleder)
• Centerchef for Institutions- og Skolecentret (hvis relevant)
• Dagtilbudschef (hvis relevant)
• Centerchef for Ungecentret (hvis relevant)
• Centerchef for Børne- og Ungerådgivningscentret
• Leder af Familieafdelingen
• Personalekonsulent fra HR Centret
• Kommunikationschef

Hvad skal Taskforce?

Taskforce skal koordinere opgave- og ansvarsfordelingen og sikre, at sagen bliver håndteret korrekt. Taskforce skal blandt andet sørge for, at kommunens indsats bliver koordineret med politiets indsats.

Tiltagene er ikke opstillet i kronologisk rækkefølge – det betyder, at Taskforce i den enkelte sag konkret skal forholde sig til, om og i givet fald hvornår tiltaget skal sættes i værk.

Taskforce skal som minimum forholde sige til følgende tiltag:

1. Orientere relevante personer i sagens indledende fase
2. Vurdere relevante interne og eksterne informationstiltag
3. Børnene/de unge
4. Den mistænkte medarbejder
5. Medarbejdergruppen
6. Forældre til involverede børn
7. Forældregruppen
8. Orientere andre institutioner?
9. Løbende orientering til borgmester, Institutions- og Skoleudvalget (politisk fagudvalg), byrådet samt direktionen
10. Håndtering af pressen

Taskforce kan træde sammen, når der er mistanke om vold og/eller seksuelle overgreb mod børn og unge, som er begået af en ansat.

Taskforce er ansvarlig for kommunikation med forældre, borgere, presse med videre. Taskforce består af relevante personer fra centrene og fra decentrale institutioner.

Taskforce koordinerer opgave- og ansvarsfordeling, for eksempel i hvilket omfang og hvornår forældre til andre børn/unge skal involveres i mistanken.

Taskforce evaluerer også forløbet, når det er afsluttet for at sikre, at vi bliver endnu bedre til at forebygge eller tackle lignende sager.

Bilag 2. Det, der sker

1. Orientere relevante personer i sagens indledende fase

Taskforce beslutter hvor meget information, der skal ud til hvem og hvornår. Det vil sige, at Taskforce afklarer:

• Hvem orienterer vi? For eksempel forældre til de børn/unge, der er er involveret i bekymrende episoder, den mistænkte medarbejder, medarbejdergruppen, medarbejdere, der har rettet mistanken, forældregruppen som helhed, forældrebestyrelsen, borgmester, byrådets øvrige medlemmer, kommunaldirektør, udvalgsformand, faglige organisationer, Borgerservice, medarbejdere i centrene med flere
• Hvilken orientering de forskellige personer skal have/må få
• Hvem der orienterer de relevante personer, hvornår i forløbet det skal ske og hvordan.

2. Informationsstrategi

Taskforce udarbejder en informationsstrategi, der blandt andet fastlægger sprogbrug med mere. Formålet er at sikre, at alle italesætter episoden på en måde, der afspejler den reelle situation i videst muligt omfang. Hvis der er uoverensstemmelse i sprogbrugen, kan der opstå usikkerhed, som hurtigt kan føre til misforståelser.

Erfaringen viser, at det i alvorlige sager med flere involverede børn er vigtigt at kommunikere løbende til både involverede forældre og forældregruppen som helhed – også selvom der ikke er noget nyt.

3. Børnene/de unge

Taskforce afklarer – i samarbejde med Familieafdelingen / Børne- og Ungerådgivningscentret hvilke tilbud de børn og unge, der er involveret i sagen, skal have.

Taskforce skal afklare:

• Hvilke børn og unge tilbyder vi psykologsamtale/krisehjælp?
• Hvilken krisehjælp kan vi/Børnehuset tilbyde? (krisehjælpen bør gives af personer med et solidt fagligt kendskab til emnet)
• Hvem kontakter og informerer forældrene om tilbuddet?

Politiet har en hensigtserklæring om at foretage videoafhøring af børn inden syv dage efter en anmeldelse.

4. Forældre til involverede børn

Der er en generel erfaring fra sager af denne karakter, som viser, at barnets helingsproces hænger nøje sammen med forældrenes håndtering af sagen samt af deres forældrerolle i den givne situation. En hurtig kvalificeret støtte til forældrene vil i de fleste tilfælde også være den bedste støtte for barnet – uanset om det på det pågældende tidspunkt er afklaret/bevist om de seksuelle overgreb har fundet sted eller ej.

Der er forældre, som ikke ønsker en dialog og afviser ethvert samarbejde. Her er det vigtigt, at den professionelle fastholder sin bekymring og udnytter de muligheder, der er for at gå videre i sagen, selvom forældrene ikke ønsker det.

Taskforce sikrer, at forældrene:

• Bliver kontaktet aftenen eller senest dagen efter mistanken er kommet frem for at få viden om, hvordan vi forventer at gribe sagen an
• Får tilbud om psykologsamtale/krisehjælp
• Ved hvem de kan kontakte, hvis de har spørgsmål eller brug for råd og vejledning
• Ved hvad de må tale med deres børn om under politiefterforskningen, og hvordan de kan tale med deres børn om sagen
• Ved at de kan give skriftlig tilladelse til, at kommunen må videregive informationer til institutionens medarbejdere om, at der er mistanke/viden om, at deres barn er/har været udsat for overgreb (hvis personalet kender til situationen, giver det dem bedre mulighed for at støtte børnene i hverdagen).

5. Den mistænkte medarbejder

Taskforce afklarer, hvordan vi som kommune forholder os til den mistænkte medarbejder, herunder:

• Hvem orienterer medarbejderen – og hvordan?
• Skal medarbejderen fritages fra arbejde? Hvad med nøgler, it-adgang med mere?
• Skal medarbejderen have tilbud om psykologsamtale/krisehjælp (fx Trekanten)?
• Hvem kontakter/informerer faglige organisationer?

6. Medarbejdergruppen

Taskforce skal sikre, at medarbejderne ved, hvordan de håndterer situationen i praksis, og beslutte, hvem der sørger for at give hvilke informationer til medarbejderne og hvornår i forløbet. Medarbejderne skal have tilbud om supervision og debriefing i personalegruppen. Taskforce skal også sikre, at medarbejderne kender til de tilbud, de derudover kan benytte. Taskforce skal ligeledes overveje, hvilke tiltag, der på kort sigt kan støtte institutionen og aflaste medarbejderne.

Det betyder, at Taskforce i forhold til medarbejderne skal sikre, at medarbejderne:

• har mulighed for at få en samtale med lederen, en pædagogisk konsulent eller lignende
• ved, at de har tavshedspligt om sagen
• har viden om, hvordan de bedst håndterer børn eller unge, når der er mistanke om, at de har været udsat for overgreb
• har viden om, hvordan de bedst håndterer de øvrige børn og unge
• har viden om, hvordan de bedst håndterer forældregruppen
• ved, hvordan de skal forholde sig i relation til den mistænkte kollega (hvad kan de gøre, hvis nogen spørger, hvad må de fortælle)
• ved, hvordan de sikrer barnets/den unges integritet og værner om barnets/den unges privatliv (for eksempel ved ikke at gå i detaljer om overgrebets art)
• ved, at de ikke skal udtale sig til pressen, men henvise til den presseansvarlige.

7. Forældregruppen

Taskforce beslutter, om forældrene til øvrige børn i institutionen skal orienteres og i givet fald hvornår og hvordan. Taskforce skal iagttage et hensyn til politiets efterforskning. Det skal også vurderes, om forældre, der tidligere har haft børn i institutionen, skal orienteres:

• Hvornår og hvordan orienterer vi forældregruppen? (for eksempel et forældremøde, hvor vi blandt andet fortæller om mulige tegn og reaktioner på overgreb samt, hvor de kan hente råd og vejledning)
• Hvad skal/kan vi orientere om - og hvornår?
• Hvis medarbejderen anklages og har været ansat længe, skal der tages stilling til, om forældre der tidligere har haft børn i institutionen skal orienteres

Forældregruppen kan have forskellige behov for information og orientering under et langvarigt forløb. For eksempel kan der være forskel på den information, vi giver til forældre med børn i institutionen og nye forældre, hvis børn starter i institutionen og ikke er involverede i sagen.

8. Orientere andre institutioner

Taskforce afklarer, om der er behov for at orientere andre institutioner:

• Skal vi orientere andre institutioner, som barnet er tilknyttet? (for eksempel et skolebart, der går i klub) [dette kræver samtykke]
• Hvordan og hvornår orienterer vi de øvrige dagtilbud, SFO’er, klubber, skoler, døgninstitutioner om sagen i anonymiseret form?
• Fremtiden: skal vi orientere de institutioner, som barnet skal flytte til ved skift? [dette kræver samtykke]
• Hvem er ansvarlig for at orientere?

9. Løbende orientering

Taskforce sikrer, hvis det vurderes relevant og lovligt, at både børn, forældre og medarbejdere i forløbet får adgang til relevant støtte i form af møder, rådgivning og information.

10. Håndtering af pressen

Taskforce afklarer, hvordan vi håndterer eventuelle henvendelser fra pressen i sagen:

• Hvem er ansvarlig for pressehenvendelser?
• Hvad melder vi ud?
• Hvem orienterer borgmesteren/det politiske fagudvalg?