Bjørneklo og andre uønskede planter
Uønskede og invasive planter er blevet flyttet af os mennesker fra en del af verden til en anden, og her udkonkurrere de vores naturlige plantearter.
Høje-Taastrup Kommunes indsatsplan mod kæmpe-bjørneklo
Kæmpe-bjørneklo kan kun bekæmpes gennem en fælles indsats fra grundejere, landbrug og kommune. Høje-Taastrup Kommune har derfor udarbejdet Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, som pålægger såvel kommunen som private lodsejere at bekæmpe planten.
Læs Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Høje-Taastrup Kommune
Hvad gør kommunen og hvad skal du gøre
Kæmpe-bjørneklo kan kun bekæmpes gennem en fælles indsats. Det er et krav at alle bjørneklobestande skal bekæmpes i kommunen uanset om de er i offentligt eller privat eje.
På alle kommunalt ejet arealer bekæmpes kæmpe-bjørneklo uden brug af sprøjtemidler. Det betyder at bestande af kæmpe-bjørneklo bekæmpes ved metoder som opgravning, rodstikning, slåning, skærmkapning eller ved afgræsning med dyr.
Ud over de kommunale arealer er der også arealer, der plejes af staten, blandt andet langs motorveje og jernbanestrækninger.
Hvad skal du gøre
Som borger har du pligt til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på din ejendom.
Bjørneklo er hurtig fremme om foråret, og allerede sidst i marts begynder planten at komme til syne.
En god indsats så snart planterne begynder at komme frem, vil gøre det lettere at holde trit med bjørnekloen og få den nedkæmpet. Et godt råd for at komme kæmpe-bjørneklo til livs er at gennemgå bestanden hver 2.-3. uge. Midt i juni begynder kæmpe-bjørnekloen at blomstre, så husk sommerferieafløser. Også årene efter at bjørnekloen er udryddet, er det vigtigt at holde øje med lokaliteten.
Kommunen fører tilsyn
Kommunen vil løbende hen over vækstperioden føre tilsyn med et bredt udsnit af kæmpe-bjørneklobestande for at kontrollere, at indsatsplanens bestemmelser overholdes.
Den nye bekendtgørelse nr. 842 af den 23. juni 2017 giver kommunen mulighed for at foretage bekæmpelse af bjørneklo på lodsejerens regning efter et påbud, mens det ikke er længere muligt at foretage politianmeldelse eller bødestraf.
Tidsfrister for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Ejere og brugere af arealer med kæmpe-bjørneklo skal foretage mindst fire bekæmpelsesindsatser i vækstsæsonen. Når planterne er bekæmpet helt, følger ejer og brugere op med at tilse arealerne for eventuelt oversete og nye planter i henhold til bekæmpelsesfristerne.
Bekæmpelsesfrister for kæmpe-bjørneklo:
- Første bekæmpelse skal være foretaget senest den 1. maj
- Anden bekæmpelse skal være foretaget senest den 1. juni
- Tredje bekæmpelse skal være foretaget senest den 1. juli
- Fjerde bekæmpelse skal være foretaget senest den 15. august.
Ingen planter må gå i blomst og sætte frø.
Kæmpebjørneklo
At kæmpebjørneklo er en invasiv art betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i Danmark. Den er ført hertil af mennesker og har en skadelig effekt på den danske natur.
Når kæmpebjørneklo først er etableret i et område, danner den meget tætte bevoksninger, som skygger alle andre planter væk. Dermed forringes den biologiske mangfoldighed i området.
Desuden er den uønsket, fordi den indeholder en giftig plantesaft, der kan forårsage forbrænding ved kontakt med hud og UV-lys.
Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Det indebærer, at kommuner kan udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Dermed kan kommunen pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at hjælpe med til at bekæmpe planten.
Kæmpebjørneklo kan bl.a. kendes på bladstilkenes rødlige pletter og stive hvide hår, som er synlige på selv meget små individer.
Planten kan blive 2 – 5 meter høj og fuldt udviklet kan den kendes på sine store, udbredte skærme og store fligede grundblade.
Det er kommunerne, der kontrollerer om indsatsplanen overholdes. Er indsatsplanen offentliggjort, og har du ikke bekæmpet alle individer af planten på din grund, kan kommunen kontakte dig og påbyde, at planten bekæmpes.
Du får en frist på mindst fjorten dage til at bekæmpe kæmpebjørnekloen. Hvis det ikke er sket inden fristen er udløbet, har kommunen ret til at bekæmpe planten, for din regning.
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør og bestandene udryddes. I massive bestande og i bestande, hvor der har været stor frøsætning gennem flere år, kan bekæmpelsen kræve en flerårig indsats.
Ejeren har pligt til at sikre, at bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker yderligere spredning af planten, dvs. planten må ikke sætte frø.
Kommunens indsatsplan indeholder en vejledning om, hvordan du mest effektivt bekæmper planten.
Du kan læse om forskellige bekæmpelsesmetoder på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Brug beskyttelsesudstyr
Uanset hvilken bekæmpelsesmetode der vælges, skal du sørge for at være dækket til, fx med en langærmet trøje, lange bukser og handsker. På den måde mindskes chancen for at komme i kontakt med plantesaften. Hvis der er sollys, kan du risikere at få forbrændinger på huden.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse om invasive arter, og hvordan en række af disse kan bekæmpes. Derudover kan du lave indberetninger på indberetningsportalen for invasive arter, hvis du observerer en invasiv dyre- eller planteart.
Skrevet af Miljøstyrelsen
Lovgivning
Læs også
På borger.dk
Andre sider
Andre invasive arter
De to invasive arter af gyldenris - Canadisk Gyldenris (Solidago canadensis) og Sildig Gyldenris (Solidago gigantea) udkonkurrerer, i lighed med kæmpe-bjørneklo, stort set alle andre arter i deres nærhed. Planterne udgør et stigende problem for alle naturtyper og bør derfor bekæmpes.
De to arter af gyldenris danner tætte bestande, hvor ingen andre planter har mulighed for at etablere sig. Planterne har en kraftig formeringsevne og spredes ved frø eller små stykker af jordstængel. Er planten først tilstede, udkonkurrerer den let oprindelige plantearter.
Vil du vide, hvordan du kan bekæmpe gyldenris, kan du læse mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Canadisk og sildig gyldenris kan eventuelt forveksles med, almindelig gyldenris (Solidago virgaurea). Denne plante er dog oftest meget mindre (0,25-0,8 m) end de to invasive arter af gyldenris, blomsterne er større og sidder mere solitært i en opret top.
Japansk pileurt (Fallopia japonica) og kæmpe pileurt (Fallopia sachalinensis) udgør en trussel mod vores natur. Planterne er oprindelig indført som prydplante til vores haver og parker. I dag går disse to pileurtsarter under betegnelsen landskabsukrudt, da de både er meget store af vækst og er meget villige til at sprede og formere sig. Disse to arter er endnu ikke så udbredte og voldsomme i bestande som kæmpe-bjørneklo, men vi skal også holde øje med dem og undgå, at de breder sig.
Japansk pileurt og kæmpe-pileurt danner flere meter høje og meget tætte bestande. Der er meget mørkt under dem, og næsten ingen andre planter, dyr eller fugle kan trives der. Når pileurterne vokser langs vandløb, kan der desuden komme problemer med erosion om vinteren, når der ikke er nogen planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden.
Der kendes eksempler på, at japansk pileurt har forårsaget ødelæggelse af bygningsfundamenter. I byen Swansea i Wales har plantens tilstedeværelse gjort byggegrunde usælgelige og dermed nedsat ejendomsværdien på grund af plantens evne til at vokse gennem asfalt, beton m.m.
Planterne formerer sig vegetativt. Selv meget små stumper af jordstænglen (1 cm) er i stand til at danne en ny plante. De spredes f.eks. med fyldjord, der transporteres, eller med vand.
Arterne bør bekæmpes i naturen og al bekæmpelse bør starte tidligt om foråret. Den bedste bekæmpelse er konstant nedskæring i et par år eller gentagende slåninger. Du kan læse mere om bekæmpelse af de to arter på disse links.
Læs mere om pileurt på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Natur og miljø
Telefon: 43 59 12 17 | e-mail: bmc@htk.dk | Telefontider | Adresse
