Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Presserum Information til dig fra din kommune EU-parlamentsvalg den 9. juni 202

EU-parlamentsvalg den 9. juni 202

Her kan du læse om brevafstemningen, som begynder den 29. april 2024.

Brevafstemning

Hvis du er forhindret i at møde på valgdagen, kan du stemme ved personlig henvendelse på ethvert folkeregister i landet.

Du kan brevstemme fra og med mandag den 29. april 2024 til og med torsdag den 6. juni 2024.

Åbningstider

I Høje-Taastrup Kommune kan du brevstemme i Borgerservice på Rådhuset, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup.

Følgende hjælpemidler stilles til rådighed til brevafstemning: Hæve-sænke-bord, CCTV (forstørrende læseapparat), LED lampe, lup og sort filtpen.

Du kan brevstemme i Borgerservices almindelige åbningstid:
Mandag-onsdag kl. 10-14.30
Torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-13.30

Herudover er der åbent for brevafstemning:
Lørdag den 25. maj 2024 kl. 9-12
Lørdag den 1. juni 2024 kl. 9-12
Onsdag den 5. juni 2024 kl. 9-12

Husk at medbringe legitimation – fx sundhedskort, pas eller kørekort.

Brevafstemning i hjemmet

Vælgere, som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde på valgstedet på valgdagen, kan stemme i hjemmet.

Du kan ansøge digitalt om at brevstemme i hjemmet fra søndag den 12. maj 2024. 

Du kan også ansøge via en papirblanket, som Borgerservice kan udlevere eller sende fra mandag den 13. maj 2024. Du er også velkommen til at ansøge ved at ringe til Borgerservice på tlf. 4359 1000.

Anmodningen skal være Borgerservice i hænde senest kl. 12 onsdag den 29. maj 2024. Anmodningen skal indgives til opholdskommunen. 

Brevafstemning på plejeinstitutioner, beskyttede boliger og ældreboliger

Valgsekretariatet arrangerer brevafstemning på plejeinstitutioner, beskyttede boliger og ældreboliger.

Brevafstemning på sygehuse

Hvis du er indlagt på sygehuset, kan du afgive din stemme der.

 

Mulighed for at ændre valgsted for vælgere med handicap eller nedsat førlighed

Du har mulighed for at ansøge om at ændre dit valgsted, hvis det valgsted du hører til vanskeliggør din mulighed for at afgive din stemme.

Følgende hjælpemidler stilles til rådighed på alle valgsteder: LED lampe, lup og sort filtpen.

På valgstederne Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle 12, 2630 Taastrup og Fløng Hallen, Soderupvej 13B, Fløng, 2640 Hedehusene vil der være en stemmeboks med et hæve-sænkeord og et CCTV (forstørrende læseapparat).

Du kan ansøge digitalt om at ændre valgsted fra søndag den 12. maj 2024.

Du kan også ansøge via en papirblanket, som Borgerservice kan udlevere eller sende fra mandag den 13. maj 2024.

Ansøgningen skal være Borgerservice i hænde senest kl. 12 fredag den 31. maj 2024.

Udsendelse af valgkort

Valgkort vil blive udsendt i ugen inden valget.

Find svar på spørgsmål om EU-parlamentsvalget.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Rådhusets åbningstider

Rådhusets lukkedage

Genveje