Nu kan du søge midler fra fællesskabs- og aktivitetspuljen for frivillige foreninger på ældreområdet/§79
Søg tilskud til aktiviteter, der skaber fællesskab og forebygger ensomhed blandt ældre og borgere med handicap
Puljen giver tilskud til generelle tilbud, som har et aktiverende og forebyggende sigte.
Målgruppen er ældre og borgere med handicap i Høje-Taastrup Kommune.
Ansøgningsfrist fredag den 11. februar 2026.
Hvad kan jeg søge tilskud til?
Kommunens Ældre- og Sundhedsudvalg ønsker i 2026 at give tilskud til aktiviteter for ældre og borgere med handicap, hvis de fremmer:
- motion, træning og forebyggende tiltag
- frivilligt arbejde, som understøtter værdig ældrepleje
- frivilligt arbejde omkring plejehjemmene
- aktiviteter, der understøtter fællesskaber og bekæmper ensomhed.
Transport og udflugter (indgangsbilletter til museer, teater, foredrag, koncerter, andre kulturelle arrangementer og sejlture) bliver dækket med max. 60% af udgiften.
Hvem kan søge?
Klubber, foreninger og andre frivillige, som tilbyder aktiviteter, der er nævnt ovenfor.
De skal høre hjemme i Høje-Taastrup Kommune eller tilbyde aktiviteter for borgere i kommunen.
Hvordan søger jeg?
På kommunens hjemmeside www.htk.dk/79 kan du læse mere om tildelingskriterierne og hvordan du søger tilskud.
Hvornår får jeg besked?
Ældre- og Sundhedsudvalget behandler de indkomne ansøgninger på sit møde den 15. april 2026, og snarest derefter vil I modtage et brev i jeres e-boks med beslutningen.
Generelt
Tilskud fra puljen bliver udbetalt forud.
Foreningen skal aflægge regnskab for afholdte udgifter, når tilskudsperioden udløber. Hvis tilskuddet ikke bliver brugt fuldt ud, skal det resterende beløb betales tilbage.
Hvis puljeadministrator ikke får regnskab for udgifterne, skal foreningen betale hele tilskuddet tilbage.
Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte puljeadministrator:
Nina Aalstrup, tlf. 43 59 15 83, mail SundhedOmsorg@htk.dk