Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Presserum Information til dig fra din kommune Omkørsel til Høje-Taastrup Rådhus og p-arealer den 15. og 18. september

Omkørsel til Høje-Taastrup Rådhus og p-arealer den 15. og 18. september

Pga. asfalteringsarbejde på Carl Gustafs Gade etableres omkørsel den 15. og 18. september 2023.

Pga. asfaltering af Poul Anchers Gade fredag den 15. og mandag den 18. september er der omkørsel til p-arealerne ved rådhuset og City 2 disse to dage.

Den 15. september

Fredag den 15. september fra tidligt om morgenen til sent på dagen bliver asfalten på Poul Anchers Gade fræset.

Der lukkes for al trafik på Poul Anchers Gade mellem Skåne Boulevard og nedkørslen til varemodtagelsen i City 2, og der bliver skiltet med omkørsel via Halland Boulevard - Bornholms Alle – Høje Taastrup Boulevard - Spotorno Allé for at komme til Rådhusstræde og til p-pladsen P9 lige syd for Rådhuset.

Borgere og ansatte, der skal til de øvrige parkeringspladser, skal benytte indkørslen via det store kryds ved City 2 på Skåne Boulevard/Østerby Allé. Også her vil der være skiltet med omkørslen.

Alle ind- og udkørsler til Poul Anchers Gade mellem Skåne Boulevard og nedkørslen til varemodtagelsen i City 2 er spærret.

Den 18. september

Mandag den 18. september bliver der igen lukket for al trafik på Poul Anchers Gade mellem Skåne Boulevard og nedkørslen til varemodtagelsen i City 2, da der skal asfalteres. Der etableres samme omkørsel og skiltning som om fredagen. Strækningen forventes åbnet igen kl. 16.

Fra kl. 16 skal det sidste stykke af Poul Anchers Gade asfalteres, dvs. fra nedkørslen til varemodtagelsen ved City 2 og til ud for Rådhuset. Her vil der på p-pladsen P9 syd for rådhuset være information om, at udkørslen i kortere perioder vil være lukket, da man må afvente, at asfaltudlæggeren er kommet forbi.

Stykket vil være ensrettet fra Spotorno Allé til nedkørslen til varemodtagelsen ved City 2. Resten af Poul Anchers Gade er som nævnt igen åbnet på det tidspunkt.

Buslinje 114

Movia er informeret vedr. buslinje 114, som ikke kan komme til rådhuset den 18. september 2023 efter kl 16: Bussen er omlagt til at blive på Høje Taastrup Boulevard.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Rådhusets åbningstider

Rådhusets lukkedage

Genveje