Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Presserum Nyheder og aktuelt 750 elever samarbejdede med forfattere og andre kunstnere

750 elever samarbejdede med forfattere og andre kunstnere

Samtlige klasser i Læringshuset mødte kunstnere og deres værker og skabte egne produktioner, da skolen holdt stor litteraturfestival.

Elever fra 1. klasse klæder sig ud med slør

Læringshuset har holdt stor litteraturfestival. Her det 1. klasseelever, der dramatiserer eventyr i samarbejde med Mette Andrée fra ”Scenekunst på hovedet”. (Foto: HTK).

750 elever i Læringshuset arbejdede sammen med forfattere, illustratorer, podcastere, poetryslammere og andre kunstnere, da hele skolen i sidste uge holdt Litteraturfestival. Elevernes arbejde spredte sig over vidt forskellige litteraturformer: Fra billedbøger, fagbøger, tegneserier, dramatisering og filmatisering til lydfortællinger, podcast og poetryslam.

Med udgangspunkt i bl.a. workshops med kunstnerne udarbejdede eleverne egne kreative produktioner inden for de forskellige genrer. Deres produktioner delte de med andre elever. Også de ældste børn fra Læringshusets dagtilbud blev inviteret med til at se projekterne i 0. og 2. klasse. Og 5. klasserne udstillede deres billedværker på biblioteket i Hedehusene. Biblioteket deltog i øvrigt også i litteraturfestivalen med et mobilt popup-bibliotek.

Litteraturfestivalen havde fået titlen ”Litteraturen er nær”, og ønsket var netop, at husets børn og unge ikke kun skal møde litteratur som mindre stykker i et undervisningsmateriale: De skal møde hele værket, kunstneren bag værket, og selv deltage i skabende litteraturprocesser med det mål at styrke elevernes læse- og udtryksglæde og øge deres nysgerrighed over for forskellige typer tekst. 

Litteraturfestivalen blev gjort mulig takket være støtte fra ChangeX og finansiering fra LEGO Fonden samt støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur.

Eleverne arbejdede med forskellige litteraturformer, afhængig af klassetrin - se evt. billeder fra alle projekterne på Læringshusets Facebookside:

- 0. klasserne mødte illustrator Tea Bendix og lavede billedbøger.

- 1. klasserne mødte forfatter og YouTuber Charly Baasch og Mette Andrée fra ”Scenekunst på hovedet” og dramatiserede bøger.

- 2. klasserne mødte forfatter Marianne Iben Hansen og arbejdede med lydfortællinger.

- 3. klasserne mødte tegneserieforfatter Rasmus Meisler og lavede tegneserier.

- 4. klasserne mødte forfatter Troels Gollander og lavede fagbøger.

- 5. klasserne mødte forfatter Sabine Lemire og illustrator Rasmus Bregnhøi og lavede billedfortællinger.

- 6. klasserne mødte Karen Filskov og lavede figurdigte.

- 7. klasserne mødte Sandra Schwartz og lavede mikrofiktion.

- 8. klasserne mødte poetry slammer Emil Nygård og lavede tekster til poetry slam.

- 9. klasserne mødte Dorte Palle Jørgensen og Jens Bjørn fra Rakkerpak Productions og lavede podcasts.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Rådhusets åbningstider

Rådhusets lukkedage

Genveje