Barnets tryghed og sikkerhed kommer først
Det er den vigtigste af intentionerne med den nye ”Barnets Lov”, at en kommune altid først og fremmest skal tage vare på barnets tarv og interesser
- Når børn efter en lovbestemt proces anbringes uden for hjemmet uden forældrenes samtykke, er det et vilkår, at forældrene ikke er enige – at de ikke anerkender grundlaget og beslutningen. Det er blandt andet derfor, at sagerne tit bliver meget svære for alle involverede. Som kommune er vores første og største prioritet i den slags ulykkelige sager at tage vare på barnets sikkerhed og tryghed. Det er den vigtigste af intentionerne med den nye ”Barnets Lov”, at en kommune altid først og fremmest skal tage vare på barnets tarv og interesser – også når de er helt nyfødte, siger Anya Krogh Manghezi, direktør for børne- og ungeområdet i Høje-Taastrup Kommune.
Afgørelser om anbringelser træffes altid af et Børne- og ungeudvalg, der med en byretsdommer i spidsen og med to uvildige fagpersoner behandler sagen. Forældrene i sagen er også altid repræsenteret af en advokat. Der kan klages over Børne- og ungeudvalgets afgørelse til Ankestyrelsen.
Den seneste tid har grønlandske og danske medier beskæftiget sig med sager, hvor børn med grønlandsk baggrund er blevet anbragt uden for hjemmet.
Én af sagerne stammer fra Høje-Taastrup Kommune og handler blandt andet om, hvorvidt kommunen har været bekendt med – og har benyttet sig af – rådgivning fra den særlige enhed med ekspertise i grønlandske forhold, som er nedsat under VISO.
- Vi kan ikke kommentere på personsager, og derfor har vi heller ikke i den konkrete sag kunnet udtale os. Men jeg ønsker at kommentere på processen i kommunens ageren i forhold til VISO, siger Anya Krogh Manghezi.
I november 2024 sendte Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen et brev til alle landets kommuner. I brevet opfordrede hun til at stoppe brugen af standardiserede psykologiske tests i børnesager med familier med grønlandsk baggrund. Dette skete efter kritik af, at testene ikke var kulturtilpassede og derfor kunne give misvisende resultater.
Ny lovgivning
I den konkrete sag rådførte Høje-Taastrup Kommune sig med VISO i januar 2025, og det var på et tidspunkt, hvor en ny lovgivning var annonceret, men endnu ikke færdigformuleret eller vedtaget. På det foreliggende grundlag lød rådgivningen fra VISO, at man godt kunne benytte de standardiserede tests.
I maj 2025 blev lovgivningen vedtaget, og i juli 2025 traf Børne-og ungeudvalget afgørelse i sagen.
- På baggrund af sagen og den rejste kritik har vi set nærmere på vores sagsbehandling. Vi vurderede, at vi udviste rettidig omhu ved at kontakte VISO allerede i januar, men vi må erkende, at vi burde have gentaget kontakten, da lovgrundlaget faldt endeligt på plads tre måneder efter d. 29. april 2025.
- Vi er bekendt med ministerens bekymring om anbringelsen af et barn med grønlandsk baggrund, og vi er i gang med at udarbejde en redegørelse til ministeren. Vi er nu i tæt dialog med VISO og andre myndigheder, for vi har kun interesse i, at familiens retskrav er overholdt, og at man finder den bedst tænkelige løsning for barnet, siger Anya Krogh Manghezi.
