Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Forventning om normal fredag efter dramatisk torsdag aften

Sent torsdag aften var der massiv tilstedeværelse af politi i Taastrup, idet to personer blev alvorligt såret i et knivstikkeri

- Det rammer os hårdt, når så alvorlige hændelser udspiller sig hos os. Vi arbejder hver dag på at forebygge, at unge mennesker skal blive involveret i kriminalitet. Vi er i tæt dialog med politiet, der står for efterforskning og sikkerhed, men på nuværende tidspunkt kan vi ikke sige noget om gerningsmænd og ofre – der må vi henvise til politiet, siger Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Han oplyser, at beboerne i området, hvor hændelsen fandt sted, efter politiets vurdering trygt kan gå til og fra arbejde og i skole fredag morgen. Politiet vil have en tryghedsskabende indsats med en mobil politistation samt øget patruljering.

- Vores eget Kriminalpræventive Team vil også være til stede i området, så de børn og voksne, der skulle have spørgsmål eller grundet de mange blå blink har oplevet en utryghed torsdag aften, kan få en snak med vores gode folk. Det lægger os meget på sinde, at vi hurtigt får bearbejdet den voldsomme episode og kan genoptage en normal hverdag, siger Michael Ziegler.

Hvis borgmester Michael Ziegler og/eller andre fra Høje-Taastrup Kommune har yderligere kommentarer, vil de blive bragt her på kommunens hjemmeside.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje