Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Presserum Nyheder og aktuelt Høje-Taastrups rådhus er Byens Bedste Arkitektur 2023

Høje-Taastrups rådhus er Byens Bedste Arkitektur 2023

Høje-Taastrup Kommunes rådhus har vundet Berlingskes pris som Byens Bedste Arkitektur 2023!

Højhus

Berlingske har kåret Høje-Taastrup Kommunes nye rådhus som Byens Bedste Arkitektur 2023. Foto: Emil Lund Pedersen.

Rådhuset ligger centralt i Høje Taastrup C – lige ud til de nye boliger og parkstrøget ÅbenHeden og tæt på Høje Taastrup Station og City2.

Berlingske skriver bl.a.: ”… at det fra starten var tanken, at det skulle være et »folkets hus«. Det ser det ud til at være blevet, og især den storslåede, offentligt tilgængelige udsigtsterrasse på niende sal er med til at give bygningen ægte »wow-effekt«.”

Læs mere på Berlingskes hjemmeside: Se listen: Her er ALLE vinderne i Byens Bedste 2023 (berlingske.dk)

Rådhuset ligger på Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup. Den spektakulære tagterrasse er åben for offentligheden i rådhusets åbningstid.

Siden den officielle indvielse har der været en stribe meget populære rundvisninger for borgerne, hvor alle pladser er revet væk. På baggrund af den store succes arbejdes der på at arrangere flere rundvisninger.

Søndag den 17. september vil der være en prøverundvisning, som er særligt tilrettelagt for børn og børnefamilier. Det sker ifm. børneforestillingen ”Musikflyveren – fra morgenmad til skumbad”, hvor deltagerne lige efter forestillingen inviteres til en rundvisning. Erfaringerne fra denne prøverundvisning skal bruges til at udvikle evt. fremtidige rundvisninger for børn og børnefamilier – rådhuset er nemlig også børnenes hus.

Man kan tilmelde sig forestillingen på Kulturhusenes hjemmeside. 

Rådhuset har vundet prisen i skarp konkurrence med fire andre spændende byggerier i Københavnsområdet: Ferringbygning, Kastrup / Kampsportens Hus / Børnehaven Grønnegården, Gladsaxe/  Bryggeriet Åben i den Grønne Kødby. 

 

”Jeg er utrolig stolt over prisen som Byens Bedste Arkitektur 2023. Byrådet havde høje ambitioner, da vi besluttede at bygge et nyt rådhus centralt i Høje Taastrup C, og jeg ser prisen som en flot anerkendelse af, at vi virkelig er lykkes med at bygge et imødekommende og bemærkelsesværdigt rådhus, der både inviterer borgerne indenfor og understøtter det tværgående samarbejde blandt medarbejderne. Prisen viser også, at vi i Høje-Taastrup har endnu en stor attraktion, som rækker langt ud over kommunegrænsen. Derfor skal der også lyde en stor tak til alle de, der har været med til at tegne, bygge og indrette rådhuset”. Michael Ziegler, borgmester, gruppeformand for C

”Det er en stor glæde for mig, at rådhuset er blevet kåret til byens bedste arkitektur. For mig er det dog endnu vigtigere, at rådhuset fungerer i hverdagen og ikke mindst som arbejdsplads. Her er det min fornemmelse, at der stadig er ting, der skal justeres på.” Peter Faarbæk, gruppeformand for A

”Jeg er utroligt begejstret og stolt over, at Høje-Taastrup Kommunes rådhus har vundet prisen for Byens Bedste Arkitektur. Dette er en anerkendelse af vores kommunes dedikation til smukt og funktionelt bygningsdesign.” Esat Sentürk, gruppeformand for B

”Med elegancen i højsædet. Høje-Taastrup Kommune er mangfoldig, og byen emmer af diversitet. Perspektivet fra tagterrassen samler folket, og rådhuset bliver for alvor folkets hus.” Özdes Durukan, gruppeformand for F

”Jeg er både stolt og utrolig glad for den flotte kåring til ”Byens bedste”. At komme i huset fylder mig hver gang med stor glæde; huset er lyst, venligt og indtagende – og udsigten fra 9. etage bliver man aldrig træt af.” Lars Prier, gruppeformand for O 

Samarbejdspartnere

Arkitekter: PLH Arkitekter og Atelier Lorentzen Langkilde
Ingeniør: COWI
Entreprenør: Nordstern (tidligere CASA)
Bygherrerådgiver: MOE/Artelia Group
Indretning: mtre/C.F. Møller Architects
Masterplan for bydelen Høje Taastrup C: COBE

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Rådhusets åbningstider

Rådhusets lukkedage

Genveje