Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Kulturoplevelser til unge

Unge i specifik målgruppe kan få adgang til gratis og støttede kulturoplevelser gennem henholdsvis Kulturpas og K7 WEEK. Se hvor det kan bruges i Høje-Taastrup

To landsdækkende initiativer giver udvalgte unge mulighed for at opleve kultur på nye måder.

Det gælder også for unge i Høje-Taastrup Kommune, hvor flere lokale aktører er med i ordningerne.

Kulturpas til unge uden for uddannelse og job

Kulturpas er et landsdækkende tilbud til unge mellem 15 og 24 år, som ikke er i gang med uddannelse eller job, eller som er elev på en Forberedende Grunduddannelse (FGU) skole.

Med et kulturpas får du, hvis det er inden for målgruppen, 1.000 kr. om året til aktiviteter inden for kultur, idræt og foreningsliv.

Formålet er at styrke trivsel, fællesskab og vejen mod uddannelse eller beskæftigelse.

Kulturpasset kan bruges hos en række lokale aktører, herunder:

  • TIK-Løberne
  • LOF Kursuscenter ØST
  • FOF Københavns Omegn
  • Hedehusene Tennis og Padel Klub
  • Nordisk Film Biografer i Taastrup
  • Balletkompagniet i Taastrup
  • Kroppedal Museum
  • Taastrup Teater og Musikhus

Læs mere og ansøg om Kulturpas på deres hjemmeside.

K7 WEEK for unge mellem 18 og 27 år

K7 WEEK er en landsdækkende kulturuge fra 8. til 14. september 2025, hvor unge mellem 18 og 27 år får gratis adgang til museer og billige billetter til teatre og spillesteder.

Det handler om at give unge i målgruppen en mulighed for at opdage nye steder og perspektiver inden for kulturen.

I Høje-Taastrup Kommune deltager Kroppedal Museum, hvor du kan få gratis adgang ved fremvisning af dit K7-kort.

Læs mere og hent dit K7-kort på deres hjemmeside.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje