Skip til hoved indholdet

Novo Nordisk bor nu (også) i Høje-Taastrup Kommune

Mandag den 16. september blev Novo Nordisk nye domicil på Girostrøget i Høje Taastrup officielt indviet.

Med borgmester Michael Ziegler i spidsen var det samlede økonomiudvalg inviteret af Novo Nordisk til at besøge den store danske virksomhed. Programmet bød på et oplæg fra Novo Nordisk om planerne for virksomhedens tilstedeværelse i Høje-Taastrup Kommune. 

Borgmester Michael Ziegler lægger vægt på, at Novo Nordisk placerer sig i ”den gule By”, der netop nu indgår i et større projekt, der skal gøre området endnu mere attraktivt og levende – blandt andet ved at sydtorvet omkring Thors Tårn får udeservering og grønne arealer.

- Vi er meget glade for, at Novo Nordisk bekræfter os i, at Høje-Taastrup er stærk erhvervskommune, der formår at tiltrække selv de større virksomheder. På 10 år har vi skabt 10.000 nye arbejdspladser i kommunen, og vi er nu én af hovedstadsområdets største erhvervskommuner med mere end 40.000 arbejdspladser. Og samtidigt ligger vi i helt i top i Danmark hvad angår tilflytning af nye borgere. Så i fællesskab flytter vi os - og det går stærkt, siger Michael Ziegler.


 

Kristina Lee, Corporate Vice President for facilities, Novo Nordisk (i orange) og borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler. Helt til højre Emil Viskum og Kurt Scheelsbeck, der ligeledes repræsenterede Økonomiudvalget.

Vi er meget glade for, at Novo Nordisk bekræfter os i, at Høje-Taastrup er stærk erhvervskommune, der formår at tiltrække selv de større virksomheder.

Michael Ziegler, borgmester

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje