Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Presserum Nyheder og aktuelt Ny indsats skal hjælpe unge med psykisk sårbarhed eller psykisk sygdom i beskæftigelse

Ny indsats skal hjælpe unge med psykisk sårbarhed eller psykisk sygdom i beskæftigelse

Med penge fra staten får Høje-Taastrup Kommune mulighed for at iværksætte en håndholdt indsats for at få unge i psykisk mistrivsel i job. Kommunen forventer, at 80-100 unge vil være i målgruppen over en treårig periode.

Høje-Taastrup Kommune er en af i alt 27 kommuner, der har fået del i en statslig bevilling, der skal hjælpe unge i psykisk mistrivsel med at komme i beskæftigelse. Det skal ske ved at bruge den såkaldte IPS-metode, hvor IPS står for Individuelt Planlagt job med Støtte. Indsatsen hjælper unge med psykiske sårbarheder eller psykisk sygdom, der står uden for arbejdsmarkedet, i job.

”Jeg er meget glad for, på Arbejdsmarkedsudvalgets vegne, at Høje-Taastrup Kommune får midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at styrke vores indsats for at hjælpe unge i psykisk mistrivsel med at komme i beskæftigelse”, siger formand for kommunens Arbejdsmarkedsudvalg, Marjan Ganjou.

”IPS-indsatsen skal understøtte de politiske visioner, som Byrådet har sat i både beskæftigelsesplanen, ungeindsatsen og socialplanen om, at færre unge skal stå uden for arbejde og uddannelse. Med midlerne fra STAR får vi mulighed for at sætte fuld damp under vores politiske visioner og lave en håndholdt indsats, der kan hjælpe vores unge mennesker med at komme i beskæftigelse, og dermed også at blive en del af et af de vigtigste fællesskaber i samfundet”, fortsætter Marjan Ganjou.  

Vil udbrede projektet til andre grupper

”Vi forventer, at projektet kommer til at omfatte 80-100 unge over en treårig periode. Herefter vil erfaringerne fra projektet bliver bredt ud til andre ledige med psykiske udfordringer”.

”Samtidig betyder projektet, at vi får mulighed for at uddanne en række af vores medarbejdere indenfor en metode, som har fokus på at hjælpe mennesker med psykisk sygdom og sårbarhed i arbejde eller uddannelse”.

”Metoden indebærer også, at der skal samarbejdes med frivillige kræfter, virksomheder, og at kommunen og den regionale psykiatri kommer til at arbejde tæt sammen”, afslutter Marjan Ganjou. 

 

 

 

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Rådhusets åbningstider

Rådhusets lukkedage

Genveje