Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Presserum Nyheder og aktuelt Venskabsbyer smager på Høje-Taastrup

Venskabsbyer smager på Høje-Taastrup

Videndeling, erfaringsudveksling og inspiration er i fokus, når Høje-Taastrup Kommune 10.-13. august har besøg fra sine tre venskabsbyer.

Der blev smagt på både salater, timian og koriander, da gæsterne fra Oldenburg, Valmiera og Ängelholm besøgte Nordic Harvest.

Deltagerne kommer fra Oldenburg i Tyskland, Valmiera i Letland og Ängelholm i Sverige – alle tre mangeårige venskabsbyer med Høje-Taastrup Kommune.

Besøget har fokus på tre temaer: Bæredygtighed og grøn omstilling, bl.a. med besøg hos virksomhederne Nordic Harvest og Dansk Retursystem, udviklingsprojekter i kommunen med bl.a. besøg på Læringshuset og i den nye bydel Nærheden, og endelig et tema om udvikling inden for kultur og fritid med besøg i Hedeland og på det nye Børne- og Kulturhus i Taastrup.

Desuden får gæsterne lejlighed til at opleve operaen ”Askepot” i Hedeland Amfiteater, ligesom de naturligvis skal opleve kommunens nye rådhus.

Nordic Harvest

På besøgets første dag var gæsterne inviteret indenfor hos en af de spændende virksomheder i Høje-Taastrup, som arbejder med bæredygtighed – nemlig Nordic Harvest, som dyrker 50 slags salater og krydderurter indendørs i 14 lag i ti meters højde - på en måde, som sparer plads og ressourcer og er fri for pesticider.

”Vi vil skabe en reelt bæredygtig produktion af fødevarer og give landbrugsjorden tilbage til naturen”, siger Nordic Harvests stifter Anders Riemann.

”Vertical farming” – ”Lodret landbrug”: Nordic Harvest dyrker grønt i 14 lag i ti meters højde. Foto: Nordic Harvest.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Rådhusets åbningstider

Rådhusets lukkedage

Genveje