Landzonetilladelse til opstilling af telemast, Maglemosevej 30
Høje-Taastrup Kommune har besluttet at meddele landzonetilladelse til, at der på ejendommen Maglemosevej 30, 2640 Hedehusene må opføres en gittermast på 42 m med antenner, teknikskabe og andre radiotekniske komponenter.
Høje-Taastrup Kommune har besluttet at meddele landzonetilladelse til, at der på ejendommen Maglemosevej 30, 2640 Hedehusene må opføres en gittermast på 42 m med antenner, teknikskabe og andre radiotekniske komponenter.
Landzonetilladelsen er meddelt med hjemmel i planlovens § 35, stk. 1 på følgende vilkår:
- Masten stilles til rådighed for andre operatører
- Masten skal udføres som en gittermast konstrueret i metal i afdæmpede stålgrå nuancer. Antenner og tekniske komponenter skal være i afdæmpede hvide eller stålgrå nuancer. Kabiner til teknik skal fremtræde med overflader af træ eller metalplader i sorte eller grå farver eller afdæmpede grønne og brune farver.
- Den afskærmende beplantning skal vedligeholdes, så længe masten med tilbehør er placeret på ejendommen.
- Mast, radiotekniske komponenter, teknikskabe og andet tilbehør skal fjernes senest 1 år efter, at disse ikke længere anvendes til det ansøgte formål.
Udnyttelse af landzonetilladelsen
Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 5 år efter, at den er meddelt jf. planlovens § 56, stk.2.
Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før end klagefristen på 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse af landzonetilladelsen er udløbet jf. Bek nr. 130 af 28/01/2017.
Tilladelsen annonceres på kommunens hjemmeside den 15. december 2025.
Sagsfremstilling
KAMTOWER DANMARK A/S har på vegne af TT-Netværket P/S ansøgt Høje-Taastrup Kommune om tilladelse til at opstille en gittermast på 42 m med panelantenner med tilhørende teknikskabe med henblik på at sikre mobildækning.
Ansøgningen forudsætter en landzonetilladelse i henhold til planlovens § 35 efter hvilken, der i landzonen ikke ”uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer”.
Masten ønskes opstillet på adressen Maglemosevej 30, Marbjerg, 2640 Hedehusene. Punktet for masten er i kanten af matriklens nordvestlige hjørne tæt på bebyggelsen. Matriklen er særligt mod nord og vest afgrænset af træer.
Til grund for beslutningen ligger følgende vurderinger:
- det må antages, at der er en særlig samfundsmæssig interesse i dækning, da ansøger har fået en frekvenstilladelse med dækningskrav,
- der er foretaget en grundig undersøgelse af placeringsmuligheder.
- da masten placeres op til en eksisterende lav bebyggelse afgrænset af beplantning og ikke centralt i landskabet sikres det, at masten ikke medfører en væsentlig påvirkning på landskabets fremtræden,
- placeringen vil ikke medføre gener eller uhensigtsmæssige påvirkninger på flora og fauna eller vil medføre miljømæssige konsekvenser,
- selv om antennemasten vil være synlig for ejendomme, som ligger i nærområdet, vil opførelsen af masten ikke medføre nabogener i et omfang, der i sig selv, kan begrunde et afslag.
- der ikke er væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø eller naboer, der taler afgørende imod den ansøgte placering af telemasten med henblik på at sikre dækning i frekvensområdet.
Klagevejledning til kage over landzonetilladelse
Enhver med retslig interesse i sagens udfald og visse landsdækkende foreninger og organisationer kan klage til Planklagenævnet over kommunens afgørelse om landzonetilladelsen inden 4 uger efter offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Læs Klagevejledning til klage over landzonetilladelse.