Flønghuset

Der er ca. 19 børn i Flønghuset. Flønghusets målgruppe er børn mellem 5-13 år, men de fleste er 6-12 år.

Vi er fem pædagoger, fire lærere og en leder omkring børnene.

Flønghuset er et tilbud til børn, der er normalt begavede, men kan have svært ved at følge folkeskolens undervisning. Målgruppen er børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, og som har et behandlingsmæssigt behov. De har behov for et lille struktureret behandlingsmiljø. Børnene har ofte et skiftende, nederlagspræget skoleforløb bag sig. De har for størstedelens vedkommende ikke kunnet rummes i det almindelige skolesystem, hvor de har haft svært ved at indgå i de sociale sammenhænge, som kræves i en folkeskole.

Når børnene afslutter deres forløb i Flønghuset, skal de i teorien kunne indgå i folkeskolens undervisning eller fortsætte på en ungdomsuddannelse alt efter, hvor gamle de er. Det er altid en individuel vurdering, hvornår behandlingsforløbet afsluttes, og hvad der skal ske efterfølgende.

Børnene visiteres til Flønghuset af Familieafdelingen i samarbejde med Høje-Taastrup Kommunes PPR. Visitationen sker med baggrund i Serviceloven og Folkeskoleloven. Som grundlag for en visitation skal der foreligge en pædagogisk-psykologisk vurdering og en børnefaglig undersøgelse.

Struktur er vigtig for hverdagen i Flønghuset. Derfor er dagene ensartede og let genkendelige for børnene både i forhold til undervisningsdelen og i fritidsdelen.

Morgen og formiddag
Børnene møder kl. 8.00. Frem til morgenmaden kl. 8.30 sidder børnene stille på deres pladser, tegner eller læser på deres iPads. De kan også lege på legepladsen. Morgenmaden indtages i mindre, aldersinddelte grupper. Derefter er det igen iPad-tid.

Fra kl. 9 til 12 er der undervisning med lektioner på ca. 40 minutter. Børnene har dansk og matematik og de større børn engelsk. Fag som f.eks. historie og geografi læres i emne-ugerne. Mellem lektionerne er der pauser af 15 minutters varighed. Der indgås ofte legeaftaler til næste pause eller til fritiden.

Undervisningen tilrettelægges individuelt for hvert barn. Det betyder, at alle børn undervises på det niveau, der passer til dem, uanset hvilket klassetrin barnet er på.

Frokost og eftermiddag
Efter frokosten er det igen tid til iPad og stille-tid. Dette træner børnene i at kunne underholde sig selv.

Den faste struktur benyttes også om eftermiddagen, hvor børnene i højere grad kan selv være med til at bestemme, hvilke aktiviteter de har lyst til. Eftermiddagens aktiviteter kan være kreativt værksted, sy-værksted, svømning, computerspil, ture ud af huset, lege inde og ude m.m.

Disse aktiviteter har til formål at give børnene den sociale træning, som er en del af forløbet i Flønghuset.

En typisk hverdag i Flønghuset slutter fra og med skoleåret 2020-21 kl. 15.30 på mandage, tirsdage og fredage og kl. 15.00 på onsdage og torsdage. En tidligere afhentning bør aftales med personalet.

Traditioner
Vi lægger i Flønghuset vægt på traditioner. Vi afholder julearrangement, fastelavn, sommerfest og Flønghusets fødselsdag.

Vi arbejder med relationer mellem børnene og mellem børn og voksne. Hverdagen tilrettelægges med udgangspunkt i de særlige behov og kompetencer, som det enkelte barn har. Der arbejdes ud fra begreberne: struktur, relation og troværdighed.

Undervisning: fag, lektier, tests og elevplaner
I undervisningen har hvert barn sit eget skrivebord, som i større eller mindre grad er skærmet af for indtryk fra omgivelserne. Dette er nødvendigt for de flest børn i Flønghuset, da de let distraheres og skal have ro for at kunne koncentrere sig om deres skolearbejde.

Afskærmningen kan f.eks. ske ved, at der opsættes en halvvæg, ved at bordet vender ind mod væggen, eller ved at placere bordene i flere rum. Afskærmningen afhænger af det enkelte barns behov for ro omkring sig. Indlæringen kan være så optimal som mulig for barnet.

Der er en fast struktur for undervisningen således, at de samme fag læses på det samme tidspunkt hver dag. I undervisningen fortæller personalet, hvad der forventes af eleven, og det aftales, hvad barnet kan lave, når kravet er opfyldt.

Flønghuset følger folkeskoleloven, og der undervises derfor i de samme fag som i folkeskolen. Undervisningen i dansk og matematik følger en fast daglig struktur mens øvrige fag som f.eks. engelsk, geografi og historie læres i emneuger eller lignende.

Det enkelte barn kan fritages for undervisning i konkrete fag efter en individuel vurdering.

Der gives som udgangspunkt ikke lektier for i Flønghuset. Der kan dog laves individuelle aftaler med forældrene om, at deres barn får lektier for.

Da Flønghuset følger folkeskoleloven, deltager eleverne i de nationale tests, ligesom man gør i en almindelig folkeskole. Barnet kan efter en konkret vurdering fritages for deltagelse, hvis forældrene ønsker det.

På linje med folkeskolen arbejdes med elevplaner i Flønghuset. Elevplanerne sætter mål for barnets trivsel, personlige og faglige udvikling. Elevplanerne udarbejdes og evalueres hvert halve år i et samarbejde mellem barnets lærer eller pædagog og barnet. Elevplanen drøftes med forældrene, og der laves aftaler om, hvordan barn, forældre og personale i fællesskab kan arbejde på at nå målene.

Flønghuset har to forskellige skabeloner til elevplanerne, som er tilpasset børnenes alderstrin.

Miljøterapi i Flønghuset

Miljøterapiens grundprincipper er disse

• Arbejdet med det enkelte barn og børnegruppen skal være baseret på teoretisk viden. I Flønghuset er den teoretiske forståelse hentet fra tilknytningsteorien, objektrelationsteorien, udviklingspsykologien, psykodynamisk tænkning, åben systemteori og nyere forskning om hjernens udvikling som følge af omsorgssvigt
• Al udvikling skal organiseres. Derfor arbejdes der med behandlingsplaner for børnene
• Der arbejdes med struktur og relationer
• Kun troværdige relationer er udviklende. Der skal derfor være sammenhæng mellem ord og handling

Denne pædagogiske tilgang har til formål at give barnet mulighed for at arbejde på egen udvikling og forandring i et trygt miljø. Dette kan være svært for børnene i Flønghuset, da de ofte ubevidst gentager tillærte reaktionsmønstre, som er uhensigtsmæssige i en social sammenhæng.

I mødet med disse børn er det derfor vigtigt med en forståelse for deres intentioner og ikke udelukkende deres handlinger. Det er vigtigt, at de bliver set, hørt og forstået. Der benyttes derfor en metode til at møde barnet, der kaldes for SUT-metoden. S står for at spejle barnet, U står for at undersøge, hvad det er barnet vil fortælle, mens T står for at tilbyde en alternativ måde at reagere på.

Behandlingsplaner
Da børnene er forskellige og kommer med forskellige baggrunde, laves der en individuel behandlingsplan for det enkelte barn. Dette sker i samarbejde med PPR.

Behandlingsplanen gennemgås hver 6. uge på personaleteamets konference. På konferencen deltager oftest også barnets sagsbehandler, en psykolog fra PPR og Flønghusets leder. På konferencen besluttes, hvorvidt der skal ske justeringer af behandlingsplanen med baggrund i barnets udvikling.

Personalet skal arbejde loyalt med udgangspunkt i det enkelte barns behandlingsplan. Der må ikke ske afvigelser fra planen mellem konferencerne, men behandlingsplanen kan justeres på næstkommende konference, hvis det er hensigtsmæssigt.

Arbejdet med at øge barnets frustrationstærskel
Det kan eksempelvis besluttes på konferencen, hvordan der skal arbejdes med at øge barnets frustrationstærskel. Dette kan være en del af behandlingsplanen, da mennesker med en lav frustrationstærskel har svært ved at indgå i sociale sammenhænge fordi de ofte reagerer uforholdsmæssigt voldsomt på selv små konflikter. Derfor arbejdes der løbende med at øge frustrationstærsklen hos børnene i Flønghuset, så de lærer at styre deres impulser og behov.

Da det kan give konflikter, når der arbejdes med at øge barnets frustrationstærskel, er konferencen et forum, hvor deltagerne drøfter barnets måder at reagere på samt hvordan personalet skal reagere i forskellige situationer. På den måde kan personalet reagere professionelt og ensartet på situationer, der kan udvikle sig til konflikter.

Hvis der opstår konflikter, hjælper personalet barnet til at bearbejde det, der er sket. Dette gøres dels ved at lytte til barnet og vise, at man accepterer barnet, men samtidig ved at sætte ord på de forhold, der fremkaldte reaktionen hos barnet.

Struktur og forudsigelighed
Struktur er den primære arbejdsmetode til at nå målene i behandlingsplanen. Flønghusets struktur er baseret på et letgenkendeligt miljø med faste rutiner, faste pladser og brug af piktogrammer, som viser, hvad der skal ske i løbet af dagen.
Børnene forberedes hele tiden på, hvad der skal ske i løbet af dagen og på lidt længere sigt f.eks. i morgen og om en uge. Det aftales, hvilken aktivitet barnet skal lave, hvor længe, hvor og med hvem, dvs. tid, sted og opgave.
I Flønghuset er ”Struktur lig med omsorg tilrettelagt i tid”.

Værdigrundlag

Som alle ansatte i Høje-Taastrup Kommune arbejder Flønghusets personale med udgangspunkt i kommunens fire værdier:

• Menneskelighed og et positivt livssyn
• Engagement
• Professionalisme
• Helhed

Flønghusets personale har drøftet, hvordan kommunens fire overordnede værdier kommer til udtryk i Flønghuset, og derudfra vedtaget følgende værdier for arbejdet i huset:

• Respekt for hinanden
• Troværdighed
• Faglig udvikling
• Samarbejde
• Helhedsforståelse
• Kvalitetsbevidsthed
• Viden

Magtanvendelse
I Flønghuset har vi en vigtig regel: Man må ikke forstyrre andre børn og voksne, og man må ikke slå, sparke eller lignende.

Flønghuset er underlagt folkeskolens regler om magtanvendelse. Når et barn starter i Flønghuset, orienterer vi både forældre og børn om de regler, der skal følges i huset. Vi fortæller også om, hvordan vi håndterer det.

Ved magtanvendelse forstås, at et barn fastholdes eller flyttes fysisk mod sin vilje:

• Hvis man bruger fysisk magt til at flytte et barn væk fra en konfliktsituation
• Hvis man fastholder et barn fysisk for at skærme sig selv, andre børn eller barnet selv mod vold
• Hvornår er der IKKE tale om magtanvendelse?
• Hvis barnet kan overtales til at stoppe sin voldsomme handling uden at den voksne behøver at bruge fysisk magt.
• Hvis man tager et barn i hånden eller om skulderen for at føre det væk fra en konfliktsituation, men ikke bruger fysisk magt – dvs. barnet går selv med, om end modstræbende.

Hvordan forebygges vold og brug af magtanvendelse?

Fastholdelse og øvrige former for magtanvendelse er ikke en pædagogisk tilgang, der benyttes i Flønghuset. Magtanvendelse må kun anvendes, hvis barnet er til fare for at skade sig selv, andre børn eller voksne eller hvis barnet ødelægger ting eller inventar.

Hvis børnene udøver vold, eller hvis personalet har været nødsaget til at bruge magtanvendelse, kontaktes forældrene altid. Personalet fortæller forældrene om situationen, og det drøftes med dem, hvordan vold og magtanvendelse kan forebygges fremover.

Ledelsen informeres altid, hvis et barn har udøvet vold, eller hvis der er brugt magtanvendelse over for et barn.

I personalegruppen er der i dagligdagen med børnene hele tiden opmærksomhed på at forebygge vold.

Trusler tages lige så alvorligt som fysisk vold

Vi kommunikerer tydeligt i ord og handling, at vi hverken accepterer trusler eller vold. Vi drøfter den slags på konferencer, teammøder, i supervision og på personalemøder med det formål at forebygge magtanvendelse og vold/aggressiv adfærd.

Grundideer i forebyggelse af vold

Personalet har vedtaget følgende grundideer i forebyggelse af vold:

• Vi vil ikke have det!
• Tag volden i opløbet – selv det mindste niveau
• Trusler tages lige så alvorligt som vold
• Barnet har ansvaret for sin voldsomhed – uanset provokation og (bort-)forklaringer
• Gå efter bolden – det er handlingen, det handler om, ikke barnets personlighed
• Vi bruger specialpædagogik med adfærdsterapeutiske elementer.

Sådan registreres magtanvendelse i Flønghuset
Magtanvendelse skal altid registreres på et skema af den medarbejder, der har udført magtanvendelsen. Registreringen bruges både som dokumentation og til læring i personalegruppen.

Registreringen underskrives og afleveres til Flønghusets leder inden 24 timer, fra magtanvendelsen har fundet sted. Flønghusets leder underskriver ligeledes registreringen og videresender en kopi til barnets sagsbehandler i Familieafdelingen.

Flønghusets leder journaliserer alle registreringer af magtanvendelse.

Læring, så magtanvendelser kan undgås fremover
Hvert barn drøftes på fastlagte konferencer i det team, som barnet er tilknyttet. Har der været anvendt magtanvendelse i forhold til barnet, drøftes episoden i teamet, herunder hvordan det i fremtiden kan forebygges.

Hvert team er herudover én gang om måneden forpligtet til at drøfte forebyggelse af magtanvendelse på et generelt plan, herunder med inddragelse af teoretisk viden. Når temaet har haft den månedlige drøftelse, orienteres kortfattet om hovedpointerne på den efterfølgende konference i Flønghuset.

Tilsyn med Flønghuset
Høje-Taastrup Kommune fører tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. De årlige tilsyn omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, hvorpå opgaverne udføres.

Høje-Taastrup Kommune fører det generelle driftsorienterede tilsyn med egne kommunale tilbuds personale- og bygningsmæssige forhold og økonomi, jf. servicelovens § 147.

Rapport fra tilsyn 03.03.2021 med Flønghuset.

Rapport fra tilsyn 06.12.2022 med Flønghuset.

Kalenderåret 2024

Lukket mandag 1. januar
Pasning uge 1 (tirsdag – torsdag) *
Lukket fredag 5. januar
Første skoledag d. 8. januar
Pasning i uge 8 *
Lukket i Påsken d. 25 marts til og med d. 1. april
Lukket Kr. Himmelfart d. 9. maj til og med d. 12. maj
Lukket 2. pinsedag d. 20. maj
Lukket Grundlovsdag onsdag d. 5. juni
Sidste skoledag d. 28. juni

Pasningsordning i sommeren 2024

Åben ugerne 27+28 *
Lukket i uge 29
Åben ugerne 30+31+32 (mandag+tirsdag) *
Lukket i uge 32 (onsdag+torsdag+fredag)

Første skoledag i skoleåret 2024-25 bliver mandag d. 12 august 2024.

Pasning i uge 42 *
Lukket i juleferien fra d. 19. december til og med d. 3. januar 2025.

* Der tilbydes pasningsmulighed kl. 8-15 til børn under 10 år.