Ansøgning om årlig godkendelse som folkeoplysende forening for 2024
Det er blevet tid til den årlige ansøgning om godkendelse som folkeoplysende forening for 2024.
Tilskud ydes i henhold til folkeoplysningslovens bestemmelser om frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.
Ansøgningen skal udfyldes, hvis foreningen ønsker godkendelse, økonomisk støtte eller adgang til forenings- og klublokaler stillet til rådighed af kommunen i 2024.
Foreningen skal opfylde Folkeoplysningslovens betingelser. Det vil bl.a. sige, at foreningen skal have vedtægter, der beskriver foreningens formål.
Ansøgningsformular
Ansøgningen finder sted elektronisk. Ansøgningsformularen findes på:
- For foreninger som allerede er godkendt i 2023: www.conventus.dk
- For helt nye foreninger http://www.htk.dk/nyforening
Ansøgningsfrist
Ansøgningsformularen kan udfyldes fra mandag den 6. november 2023 til og med tirsdag den 2. januar 2024. Hvis ansøgningen modtages efter tidsfristens udløb, vil det medføre reduceret tilskud i 2024.
Informationsmøde
Fritid og Kultur afholder informationsmøde torsdag den 23. november 2023 kl. 17.00 i Byrådssalen på Rådhuset. Her gennemgår og besvarer de spørgsmål omkring proceduren for ansøgningen.
Tilmelding er nødvendig og skal ske på FritidKultur@htk.dk.