Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Fritid og udeliv Naturområder Skove

Skove

Tag på en dejlig tur i skoven med familien og oplev de smukke træer og lyt til fuglenes sang, mens I nyder frokosten ved borde og bænke.

I kommunen finder du både gamle skove med høje træer og nye skove, hvor træerne er ikke så høje endnu. I flere af skovene er der shelters med bålsted eller borde med bænke, hvor I kan nyde madpakken, og i de nye skove kan I følge en skov blive til.

Find en skov i dit nærområde

Lige nord for Fløng ligger Fløngskoven. Skoven blev plantet i sommeren 2014 og er i dag på 17 hektar, hvilket svarer til 200 villahaver.  I årene frem er der et ønske om, at skoven skal udvides mod nord og vest.

Ved Fløngskoven er lavet et stort shelter med bålsted og borde/bænkesæt, hvor I kan hygge med hele familien. Der er også lavet en indhegnet hundeskov, hvor du kan slippe hunden løs. I den lille sø tæt på shelteret kan I sejle med hjemmelavede avisbåde, som I måske har lavet hjemmefra.

Se rutevejledning

Snubbekorsskoven er en ny skov fra 2014 og ligger nord for Taastrup, og her har I en unik mulighed for at følge en skovs udvikling fra start og se, hvordan en skov udvikler sig over tid.

Selvom skoven er ganske ny, kan I alligevel bruge skoven aktivt til en dejlig gå-eller løbetur. I kan også prøve kræfter med forhindringsbanen. Toiletter findes ved Taastrup Agility Klub, som er nabo til skoven. 

Om skovens tilblivelse

Indtil skovrejsningen var arealet ejet af Høje-Taastrup Kommune. Men i forbindelse med rejsningen af skoven indgik kommunen en aftale med Naturstyrelsen om, overdragelse af arealet. Det er derfor Naturstyrelsen, som står for driften af skoven.

Den nye skov er med til at beskyttes drikkevandsinteresserne i området, og naturværdierne sikres og forbedres. Skoven vil desuden skabe nye levesteder for dyr og planter, som langsomt men sikkert vil tage det nye skovområde i brug. Den nye skov vil med sin varierede natur bidrage til en større biodiversitet og miljøbeskyttelse til glæde for fugle, insekter, padder og pattedyr.

Rutevejledning

Er du i bil, kan du parkere ved P-pladsen på sidevejen til Snubbekorsvej. Gående, motionister og cyklisterne kan besøge skoven fra Taastrup Nord via den eksisterende stiforbindelse, der løber gennem tunnelen under Holbækmotorvejen.

Se rutevejledning på kort

Gå på opdagelse i Vestskoven, hvor der er masser af spændende og sjove oplevelsesmuligheder. I kan gå tur, cykle om kap, spise frokost i det grønne, lave mad over bål, ride en tur eller overnatte i et af skovens shelters.

Vestskoven et stort rekreativt naturområde med bålpladser, shelters og en naturskole. Her finder du også Kroppedal Museum, som er et kulturhistorisk museum samt en vikingelandsby. Skoven er også hjemsted for Herstedhøje og Oxbjerget, to kunstige bakkelandskaber. samt Hvissingestenen. som faktisk er Sjællands største sten.

Der er et udbygget stinet i skoven, så du kan hurtigt komme vidt omkring til fods, på cykel eller hesteryg.

Læs mere om skoven på Naturstyrelsens hjemmeside, hvor du også finde et kort

Om skovens tilblivelse

Vestskoven er Danmarks største nyetablerede skov med et areal på 15 km2. Skovens tilplantning startede i 1967, hvor Folketinget vedtog en principbeslutning om at skabe et rekreativt område på Vestegnen. Der skulle være et landskab, der både rummer skov, sletter, kunstige bakkelandskaber, søer og mange stier og veje.

I dag består skoven af 15 km2, hvoraf 60% er tilplantet med eg og 20% tilplantet med bøg. Og de resterende 20% er tilplantet med næsten alle danske træarter. Skoven er otte kilometer lang, fire kilometer bred og strækker sig over fire kommuner, Albertslund, Høje-Taastrup, Glostrup og Ballerup.

Se også:

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Rådhusets åbningstider

Rådhusets lukkedage

Genveje